Forældres phubbing-adfærd skaber mobilafhængighed hos børn

Phubbing, som er en sammentrækning af de engelske ord phone og snub, er en adfærd, hvor man ignorerer eller afviser andre til fordel for sin mobiltelefon.

Et nyt kinesisk studie har nu undersøgt, hvilken effekt dette velkendte og udbredte fænomen har på børnene og deres forhold til mobiltelefoner.

Artiklen, som er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Psychology, undersøger konsekvenserne af, når forældre til børn i udskolingen – altså 7. til 9. klasse – praktiserer phubbing, og hvilke konsekvenser det har for børnene.

Læs også: Sådan former teknologi samfundet og kaprer menneskers hjerne

Sammenhæng mellem phubbing hos forældre og børns mobilafhængighed

Undersøgelsen viser, at der er em sammenhæng mellem forældre, der ignorerer deres børn for at fokusere på mobiltelefonen, og dårligt forhold mellem forældre og børn, ligesom børnene udvikler afhængighed af mobiltelefonen.

Mobilafhængighed hos børn har store konsekvenser. Det påvirker deres skolegang, sociale relationer og søvnrutine. Det kan sågar påvirke deres impulskontrol og evne til at udskyde tilfredsstillende, fordi afhængigheden påvirker hjernens belønningssystem.

I alt deltog 1.200 kinesiske elever i 7. til 9. klasse i undersøgelsen, hvor de besvarede et spørgeskema omhandlende deres forældres tendenser til phubbing, børnenes mobilafhængighed, samhørigheden mellem forældrene og børnene og til sidst kvaliteten af børnenes venskaber.

De elever, der oplyste om flest symptomer på mobilafhængighed, rapporterede også en højere grad af phubbing hos forældrene. Samme gruppe af elever rapporterede også om lavere niveauer af samhørighed mellem forældre og børn, og de elever, som havde venskaber af lav kvalitet, var også mere udsatte over for at udvikle mobilafhængighed.

Resultaterne understøtter tidligere forskning på området, og de tyder også på, at et velfungerende forhold mellem børn og forældre og støtte fra jævnaldrende kan være en måde at forebygge mobilafhængighed hos elever i udskolingen på.

Undersøgelsen har dog også sine begrænsninger. Først og fremmest kan det være vanskeligt at generalisere resultaterne til resten af verden. At resultaterne er indhentet gennem selvrapportering hos eleverne, sætter også sine begrænsninger. De kan svare unøjagtigt eller decideret forkert. For at kunne fastslå en årsagssammenhæng er man derfor nødt til at tage mere objektive undersøgelsesmetoder i brug, lyder det fra forskerne bag.

Læs også: Nyheder om mennesket og teknologi