Lam ALS-patient kan stave sine tanker via implantat i hjernen

En 36-årig mand med så fremskreden ALS (amyotrofisk lateral sklerose), at han er fuldstændig låst i sin egen krop, har været i stand til at kommunikere med omverdenen takket være et implantat i hjernen i form af en neural signalprocessor, som aflæser hjernens signaler. Det skriver Science på baggrund af et nyt studie udgivet i tidsskriftet Nature.

Hvert år rammes cirka 100 danskere af den fremadskridende nervesygdom ALS, som rammer de motoriske nerver i hjerne, hjernestamme og rygmarv og det betyder, at patienter i gennemsnit kun lever i tre år. Til sidst kan ALS-patienter ikke længere tale, men kun kommunikere med øjnene. Forlænger patienter levetiden med respirator, er det dog kun muligt at høre og ikke kommunikere.

Læs også: Sådan former teknologi samfundet og kaprer menneskers hjerne

Brugte sine tanker til at stave med styring af toner

Da en 36-årig ALS-patient i 2018 indledte et samarbejde med forskere fra University of Tübingen, var han kun i stand til at bevæge sine øjne. Han og familien indvilligede derfor i at få indopereret et implantat som led et i forsøg for at kunne fortsætte med at kommunikere med sin familie.

Han fik indopereret to firkantede elektroder på 3,2 millimeter på den del af hjernen, der kontrollerer motorikken. Nervesignalerne var dog ikke stærke nok til, at han kunne svare ja og nej ved at forsøge at bevæge sine hænder, fødder, hoved og øjnene.

Efter tre måneder uden resultater skiftede forskerne derfor strategi og anvendte neurofeedback. Her forsøgte patienten at ændre hjernens signaler, mens han fik en måling i realtid på, om det lykkedes eller ej.

Patientens tanker bruges dermed til at regulere frekvensen på en tone. Når neuronerne i hjernen “fyrede”, som det kaldes, blev tonens frekvens højere, og omvendt lavere, når neuronerne ikke fyrede lige så meget. Dermed blev patienten instrueret i at styre frekvensen på tonen med sine tanker.

“Jeg elsker min seje søn”

Efter 12 dage var han i stand til at ramme en bestemt tone med tankerne. Efter tre uger producerede manden sin første sætning, hvor han bad om at blive flyttet. I det efterfølgende år tænkte patienten sig til et dusin sætninger, men desværre med en utrolig langsom hastighed. Et tegn tog et minut. Han formåede dog blandt andet at stave “jeg elsker min seje søn”.

Kun på 107 af de 135 dage, der blev rapporteret i undersøgelsen, kunne han ramme en række toner med 80 procent nøjagtighed. På kun 44 af de 107 dage kunne han producere en forståelig sætning. Årsagen hertil kan forskerne kun spekulere om.

Selv om der stadig er plads til store forbedringer, viser undersøgelsen altså med al tydelighed, at det er muligt at opretholde kommunikationen med en lam ALS-patient, der er låst inde i egen krop, ved at tilpasse de såkaldte brain-computer interfaces (BCI) til den enkelte patients evner.

Læs også: Nyheder om mennesket og teknologi