Tydelig sammenhæng mellem skærmtid og udvikling af børns hjerne

I en ny undersøgelse foretaget af forskere ved Drexel College of Medicine i USA har virkningen af babyer og småbørns eksponering for tv og video givet anledning til bekymring for deres sensoriske udvikling.

Læs også: Sådan former teknologi samfundet og kaprer menneskers hjerne

Sammenhæng mellem skærmtid og sansebearbejdningsforstyrrelser

Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet JAMA Pediatrics, viser, at børn, der udsættes for tv før toårsalderen, er mere tilbøjelige til at udvise såkaldte sansebearbejdningsforstyrrelser.

Undersøgelsen fokuserede på sensoriske færdigheder, som refererer til kroppens evne til at reagere effektivt på information, der modtages af dens sensoriske systemer, herunder syn, lyd, berøring og smag.

Forskerne analyserede data indsamlet mellem 2011 og 2014 fra National Children’s Study, der involverede 1.471 børn i hele USA i alderen 12 til 24 måneder.

Læs også: Nyt videnscenter skal sikre digital teknologiforståelse til alle børn og unge

Hvad betyder skærmtid for børns bearbejdning af sanser?

Resultaterne af børnenes sansebearbejdning blev vurderet efter 33 måneder ved hjælp af Infant/Toddler Sensory Profile (ITSP), som er et spørgeskema udfyldt af forældre eller omsorgspersoner. ITSP vurderer forskellige sanserelaterede adfærdsmønstre og kategoriserer børn i “typiske”, “høje” eller “lave” grupper baseret på deres sensoriske reaktioner:

Efter 12 måneder var enhver eksponering for skærme forbundet med en 105 procent større sandsynlighed for at udvise “høj” sensorisk adfærd relateret til lav registrering efter 33 måneder.
Efter 18 måneder var hver ekstra times daglig skærmtid forbundet med en 23 procent øget sandsynlighed for at udvise “høj” sensorisk adfærd relateret til undgåelse af sanseindtryk og lav registrering.
Efter 24 måneder resulterede hver ekstra time med daglig skærmtid i en 20 procent øget sandsynlighed for at udvise “høj” sensorisk adfærd relateret til søgning af sanseindtryk, sensorisk følsomhed og undgåelse af sanseindtryk efter 33 måneder.

Forskerne tog højde for forskellige faktorer, herunder barnets alder, for tidlig fødsel, omsorgspersonens uddannelse, race/etnicitet og engagement i leg eller gåture med omsorgspersonen.

Ifølge Karen Heffler, der er læge og lektor i psykiatri ved Drexels College of Medicine, er fundene ovenfor forbundet med potentielle konsekvenser som ADHD og autisme. Undersøgelsen tyder på, at skærmtid tidligt i livet kan bidrage til den sensoriske hjernehyperkonnektivitet, der ses ved autisme.

Både autisme og ADHD er forbundet med skadelig adfærd hos børn. Ved autisme kan sansebearbejdningsforstyrrelser føre til irritabilitet, hyperaktivitet, spise- og søvnproblemer og sociale problemer. Ved ADHD er det forbundet med udfordringer i den eksekutive funktion, øget angst og en lavere livskvalitet.

Anbefaling: Reducér børns skærmtid

For at løse disse problemer foreslår Karen Heffler, at man reducerer skærmtiden for småbørn, der udviser sensoriske symptomer, kombineret med sensoriske behandlingsmetoder med hjælp fra ergoterapeuter.

I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man ikke bruger skærm op til sovetid, at man lader telefon og tablet blive ude af soveværelset og at man bruger tid væk fra skærmen og er fysisk aktiv. WHO fraråder helt børn under et år at være på skærme.

En anden undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen har tidligere på året vist, at skærmbrug kan påvirke børns koncentrationsevne både positivt og negativt afhængigt af situationen.

Forskerne fra det amerikanske studie understreger behovet for yderligere forskning for bedre at forstå de mekanismer, der ligger til grund for sammenhængen mellem skærmtid tidligt i livet og sensorisk udvikling.

Læs også: Nyheder om mennesket og teknologi