Virtual reality kan bruges til at ændre vaccineskepsis

Ny videnskabelig artikel viser, at lægekonsultation i et virtuelt rum kan ændre holdning blandt personer, der er skeptiske over for COVID-19-vaccinen.

Virtual reality kan bruges til at ændre vaccineskepsis

I 2019 konkluderede Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at vaccineskepsis er en af de 10 største globale trusler mod sundheden. Hvis ikke tilstrækkeligt mange mennesker lader sig vaccinere, kan vi som samfund ikke opnå flokimmunitet.

Blandt vaccineskeptikere er unge mænd overrepræsenterede, men en ny forskningsartikel peger på en mulig måde at dæmme op for problemet.

Virtuel lægekonsultation kan ændre skepsis til COVID-19-vacciner

I studiet, der ligger til grund for artiklen, har 507 forsøgspersoner ved hjælp af eget virtual reality-udstyr deltaget ved en virtuel lægekonsultation, hvor informationerne er skræddersyet til aldersdemografien.

Artiklen ”A self-administered virtual reality intervention increases COVID-19 vaccination intention” er udgivet i fagtidsskriftet Vaccine som led i et større projekt finansieret af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). Projektet undersøger i forhold til COVID-19-pandemien det kommunikative potentiale, der ligger i VR-teknologi som fortaler for vacciner.

Ifølge hovedforfatter Aske Mottelson, som er adjunkt ved Institut for Digital Design og medlem af forskningsgruppen Human-Centered Data Science på IT-Universitetet i København, rykker VR-oplevelsen ved manges holdning på området. Gennemsnitligt forøgede VR-brugen deltagernes intention om at lade sig vaccinere med 8,6 procentpoint.

Det svarer til, at cirka 60 procent af deltagerne rapporterede en højere sandsynlighed for at lade sig vaccinere efter studiet end før.

”Den aldersgruppe, der typisk er interesseret i VR-teknologi og benytter den i forvejen, matcher langt hen ad vejen den gruppe, hvor vaccineskepsis er mest udbredt,” forklarer Aske Mottelson.

Se også: Hvordan påvirker teknologien mennesket?

Sådan foregik eksperimentet

I eksperimentet tager man VR-brillerne på og står i et badeværelse forud for en konsultation i et lægehus. Ens virtuelle avatar er alderssvarende for den ene halvdel af forsøgsgruppen og ældre for den anden del af forsøgsgruppen. Hos lægen får forsøgspersonen efterfølgende en række informationer om COVID-19, sygdomsforløb, og hvordan man stopper en virus fra at sprede sig i samfundet ved hjælp af visuelle virkemidler, som kun det virtuelle rum tillader.

Alt efter alderen på ens avatar målrettes oplysningerne om virussens dødelighed.

”Oplevede man sig som et ældre menneske i spejlet, fortalte lægen om, hvordan ældre er særligt udsatte. Var man ung i spejlet, appellerede lægen til samfundssind, da COVID-19 er farligst blandt de ældre,” siger Aske Mottelson.

Ny teknologi kan nå bredere ud

Aske Mottelson slår fast, at eksperimentet ikke handler om at erstatte traditionelle måder at kommunikere om fordelene ved vacciner på. Det handler om at supplere de eksisterende strategier med et nyt redskab, der blandt visse målgrupper viser sig at være effektivt.

”Teknologien er med til at skabe en forbindelse til andre individer, som, jeg tror, traditionelle medier har sværere ved.”

Forskningsartiklen og det bagvedliggende studie er resultatet af et samarbejde mellem forskere fra Københavns Universitet, Universität Wien, ETH Zürich og IT-Universitetet i København.

Se også: Nyheder om mennesker og teknologi