Justitsministeren: Logning er ikke masseovervågning
I september præsenterede regeringen et nyt lovforslag om logning, som blev til på baggrund af en EU-dom, som krævede, at regeringen ændrede reglerne for logning. Fra Justitsminister Nick Hækkerup lød det i september, at regeringen med lovforslaget vil gå så langt som muligt inden for rammerne af EU-retten for at give politiet de bedste muligheder for effektivt at bekæmpe grov kriminalitet. For eksempel tillader EU-domstolen, at et land fortsætter udifferentieret logning, så længe landet står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed.
2. januar udgav Institut for Menneskerettigheder og DI Digital et debatindlæg i Jyllands-Posten, hvori de kritiserede regeringens nye lovforslag. Nu tager Nick Hækkerup til genmæle i et debatindlæg udgivet i Jyllands-Posten og på Justitsministeriets hjemmeside.
Sagen handler om de danske teleselskaber, som siden 2007, som led i Terrorpakke II, har været forpligtet til at gemme metadata om, hvem danskerne taler i telefon med, hvornår og hvor længe, og hvor man opholder sig, når man taler i telefon og sender SMS’er.
Læs også: Overblik over de danske teleselskaber – hvilke teleselskaber ejer hvem?
Logning eller masseovervågning?
Louise Holck, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder, og Rikke Hougaard Zeberg, der er branchedirektør i DI Digital, kalder regeringens logning af danskerne for masseovervågning, men det er Nick Hækkerup lodret uenig i.
”Teleselskaberne logger i forvejen trafik- og lokaliseringsdata på deres kunder. Det gør de for blandt andet for at kunne fakturere dig for dit mobilabonnement og for at sikre sig, at du som forbruger har de optimale servicer. Hvis det er “masseovervågning”, er det altså de private selskaber, der masseovervåger danskerne,” skriver Nick Hækkerup, og tilføjer:
”Hverken politi, anklagemyndighed eller andre offentlige myndigheder overvåger løbende mobilabonnenters trafik- og lokaliseringsdata. Så præmissen om, at regeringens lovforslag indebærer “masseovervågning”, er simpelthen faktuelt forkert.”
Han nævner, at regeringen ønsker, at teleselskaberne skal gemme de indsamlede oplysninger i et år, så politi og anklagemyndighed – med en dommerkendelse – kan få adgang til oplysningerne for at opklare forbrydelser og retsforfølge mistænkte. Logningen er blandt andet central i opklaringen af sager om mord, narkosmugling, voldtægt, terror og børnebortførelse, mener Nick Hækkerup.
Læs også: Privacy-eksperter dumper regeringens logningsforslag
Vejer hensynet til privatliv eller opklaring af forbrydelser tungest?
Institut for Menneskerettigheder og DI Digital mener i deres fælles debatindlæg, at ”Folketinget bør finde den rigtige balance mellem grundlæggende rettigheder og teknologiske muligheder for efterforskning.”
Nick Hækkerup kritiserer endvidere Institut for Menneskerettigheder for, at instituttet ”i så ringe grad vægter hensynet til opklaringen af forbrydelser og dermed menneskers mulighed for at leve i tryghed og frihed.” Indirekte siger Hækkerup altså, at logning – eller overvågning – fører til tryghed og frihed. Han tilføjer:
”For helt ærligt – hvordan beskytter man borgerne bedst? Er det ved at undlade at bruge de oplysninger, som teleselskaberne alligevel logger, eller er det ved at undlade at give vores myndigheder de bedste muligheder for at opklare forbrydelser? Loggede oplysninger har haft stor betydning for politiets opklaringsmuligheder i stribevis af sager.”
”Forbryderne gnider sig i hænderne,” afslutter han.
Læs også: Nyheder om telekommunikation