Mobilbrugerne brugte 875 milliarder kroner på apps i 2021

Mobilbrugerne verden over brugte 145 milliarder kroner mere på apps og spil i 2021 end i 2020. Apple sidder på den største del af kagen.

Mobilbrugerne brugte 875 milliarder kroner på apps i 2021

Vi er ved at nærme os slutningen af 2021, og det er tradition at se tilbage på årets store nyheder og udvikling. Softwarevirksomheden Sensor Tower har offentliggjort deres årlige rapport over forbruget på mobilapps, og den viser et tydeligt mønster.

Både mobilbrugerne på Android og iOS-systemerne har brugt flere penge på apps, end de gjorde i 2020.

Stor stigning i app-omsætning

Det totale beløb, der i 2021 er brugt på mobilapps, nåede op på hele 875 millarder kroner. Det er cirka 17 procent mere end i 2020, hvor beløbet landede på 730 millarder kroner.

Dataene over det samlede forbrug er baseret på estimeret forbrug i perioden mellem 1. januar og 31. december 2021.

Apple App Store er klart størst på omsætning

Apples App Store står stadig for den største bid af kagen med en samlet omsætning på 560 milliarder kroner i køb. Det er knap 18 procent mere end året før.

Google Play Store omsatte for 315 milliarder kroner i løbet af 2021. Det er en stigning i forhold til 2020 på 24 procent. På nuværende tidspunkt omsætter Apples App Store 1,8 gange end Google Play Store.

Totalt set steg antallet af installeringer i begge app-butikker med 0,5 procent i 2021. Google Play havde totalt 111,3 milliarder installeringer, mens App Store til sammenligning havde 32,2 milliarder.

Se også: Forbrugerelektronik og hardware

TikTok mest downloadede app i 2021

TikTok var den mest downloadede app i 2021 på begge platforme. Metas Facebook, Instagram, WhatsApp og Messenger lå på de næste pladser, mens Telegram, Snapchat, Zoom, CapCut og Spotify rundede top-10 af.

TikTok løb også med sejren i kategorien over apps, der har tjent mest i 2021. Sensor Tower vurderer, at brugerne har spenderet hele 15 milliarder kroner på platformen ved udgangen af året.

Se også: Nyheder international tech