Google vil overhale Microsoft og OpenAI i AI-investeringer
Vi har alle gjort os skyldige i at være blevet tryllebundet af nye AI-teknologier det sidste halvandet års tid, som blev indledt med OpenAI’s lancering af ChatGPT i november 2022.
Men det er ikke kun inden for sprogmodeller (LLM’er) som GPT-4, at der er sket utrolige fremskridt inden for kunstig intelligens.
Se også: Hvad er kunstig intelligens? Sådan ser fremtiden med AI ud
Vil overgå Microsoft og OpenAI’s kæmpeinvestering
Særligt én virksomhed har stået bag flere imponerende milepæle end de fleste – DeepMind, der blev opkøbt af Google i 2014 for angiveligt mellem 400 og 650 millioner dollar.
På TED’s 40-års jubilæumskonference i Vancouver i Canada bekræftede Demis Hassabis, der er direktør og leder af hele Googles forskning og udvikling i AI gennem DeepMind, at Google ikke har til hensigt at sænke investeringerne i teknologien. Tværtimod.
Selvom Google ifølge Demis Hassabis ikke vil gå i detaljer med tallene, vil it-giganten angivelig overgå det enorme beløb på 100 milliarder dollar, som Microsoft og OpenAI planlægger at investere i deres “Stargate” AI-supercomputer i løbet af de kommende år.
“Vi investerer mere end det over tid, og det er en af grundene til, at vi gik sammen med Google. For at nå frem til AGI vidste vi, at vi ville få brug for en masse computere, og Google havde og har stadig flest computere,” siger Demis Hassabis.
Selvom det lyder som den perfekte opskrift på et våbenkapløb om kunstig intelligens, der kan føre til “terningkast” om ting som reinforcement learning og AI-sikkerhed, gentog Demis Hassabis, at netop det scenarie skal undgås.
Se også: Microsoft og OpenAI planlægger gigantisk datacenter til 100 mia. dollar
En “flaskehals” at lære at udvikle sikker AGI
Ifølge DeepMind-direktøren er dette især vigtigt, når vi nærmer os generel kunstig intelligens eller AGI – en fremtidig udgave af AI, der kan matche eller overgå menneskets kognitive evner som at ræsonnere, planlægge og huske.
“Denne teknologi er stadig relativt ny, og derfor er det nok okay, hvad der sker i øjeblikket, men når vi kommer tættere på AGI, er vi nødt til at “begynde at tænke som et samfund på de typer af arkitekturer, der bliver bygget,” siger han.
Demis Hassabis tilføjer, at det at lære at bygge sikre AGI-arkitekturer er en slags “flaskehals”, som menneskeheden skal igennem for at komme ud på den anden side til “en opblomstring af mange forskellige typer systemer”, der er opstået fra de oprindelige med matematiske eller praktiske garantier omkring, hvad de gør.
DeepMind: En af de førende AI-forskningsvirksomhederDeepMind har opnået mange store forskningsresultater og udvikling af AI-løsninger gennem årene, blandt andet:
|
Se også: Apples AI, ReaLM, overgår GPT-4 “markant”
En æra med “radikal overflod”
Demis Hassabis mener, at ansvaret for at forhindre et “løbsk kapløb” ikke kun ligger hos AI-industrien, men også hos mange andre dele af samfundet som regeringer, civilsamfundet og den akademiske verden.
“Hvis vi gør det rigtigt, kan vi være i denne utrolige nye æra med radikal overflod, kurere alle sygdomme, sprede bevidsthed til stjernerne og maksimal menneskelig blomstring”.
Se også: Nyheder om kunstig intelligens