Privatlivsforkæmpere klager over overpriser for reklamefri Facebook
EU har i længere tid kigget techgiganternes forretningsmodeller efter i sømmene. Med forordningen om digitale markeder – bedre kendt som Digital Services Act – vil EU sikre fair konkurrencevilkår samt mere retfærdige og åbne digitale markeder for alle.
Den nye forordning og en afgørelse i EU-Domstolen i juli stiller krav om, at Facebook skal sikre samtykke fra brugere, inden der vises målrettede annoncer. Den 7. november kom Digitaliseringsstyrelsen på banen i Danmark og krævede, at Meta – men også Google – skulle ændre cookiepraksis.
Ikke mange dage efter introducerede Meta samtlige brugere af Facebook og Instagram for et valg. Betal 75 kroner via hjemmesiden eller 99 kroner via appen hver måned for at slippe for målrettede reklamer eller accepter cookies.
Læs også: Hvem er de største it-giganter – og hvad laver de?
Privatlivsgruppe klager til østrigsk datatilsyn
Allerede inden Meta introducerede ”betal eller accepter”-løsningen i EU, oplyste privatlivsgruppen noyb (none of your business), at man ville få undersøgt lovligheden af tiltaget.
Netop det er nu sket. Den østrigske aktivist, advokat og forfatter Max Schrems, som står i spidsen for gruppen, har i mange år påpeget alvorlige brud på retten til privatliv hos techgiganterne. Gruppen har netop indgivet en klage til den østrigske databeskyttelsesmyndighed Datenschutzbehörde (dsb).
Kritikken går ikke så meget på lovligheden af løsningen, men snarere beløbet, som Meta tager i betaling for at lade brugere slippe for målrettede annoncer. Prisen er, mener han, ”helt ude af proportioner”. Hvis man ønsker at beskytte sit privatliv på en sammenkoblet Facebook- og Instagram-konto, løber regningen op i mindst 900 kroner om året.
Langt dyrere, end hvad Meta tjener i reklameindtægter
Men det beløb er slet ikke proportionalt med, hvad Meta tjener på brugere, som indvilliger i at betale med deres data i form af eksponering af målrettede annoncer og sporing af adfærd.
Ifølge Metas regnskab tjente Meta hvert kvartal i gennemsnit 114 kroner per bruger i Europa i perioden 4. kvartal 2022 til 3. kvartal 2023. Det svarer til 469 kroner om året.
Fra 1. marts 2024 kræver Meta yderligere 46 kroner i betaling for hver ekstra Facebook- eller Instagram-konto knyttet til ens såkaldte Kontocenter. Bruger man separate Facebook- og Instagram-konti, vil man årligt skulle betale mindst 1.452 kroner.
noybs klage påpeger altså den enorme forskel, der er mellem Metas årlige indtjening per bruger på 469 kroner og den årlige indtjening på 900-1.452 kroner, alt efter om man betaler for én eller to konti for at slippe for målrettede annoncer.
“Mere end 20 % af EU’s befolkning er allerede i risiko for fattigdom. For klageren i vores sag, som for mange andre, vil et “Betal eller Okay”-system betyde, at man skal betale huslejen eller have et privatliv,” siger Max Schrems i en pressemeddelelse.
Læs også: Facebook: Betal 100 kroner og slip for målrettede annoncer
Kæmpe udgift, hvis andre apps følger trop
I sig selv er Facebook og Instagram en stor udgift, hvis man har en lav indkomst og ikke ønsker at acceptere indsamling af målrettede cookies. Men hvad hvis alle andre techgiganter følger Metas eksempel?
Det problem rejser noyb også i søgsmålet. Hvis man ønsker at beskytte sit privatliv på samtlige digitale platforme, som potentielt følger Metas eksempel, vil omkostningerne stige med rigtig mange tusinde kroner.
Ifølge Google har den gennemsnitlige smartphonebruger 35 apps installeret på deres smartphone. Hvis de alle følger Metas forretningsmodel og tager 75 kroner i betaling for at slippe for målrettede annoncer, løber den årlige regning op i 31.500 kroner. Er man en privatlivsbevidst familie på fire, firdobles regningen til 126.000 kroner.
Privatlivsgruppen ønsker at vise, at så høje økonomiske omkostninger udgør en utilstedelig barriere for EU-borgernes mulighed for frit at vælge at opnå deres grundlæggende ret til privatliv.
“Grundlæggende rettigheder er normalt tilgængelige for alle. Hvor mange mennesker ville stadig udøve deres stemmeret, hvis de skulle betale 250 euro for at gøre det? Der var tider, hvor grundlæggende rettigheder var forbeholdt de rige. Det lader til, at Meta vil føre os mere end hundrede år tilbage i tiden,” siger Max Schrems.
Læs også: Styrelse tvinger Google og Meta til at ændre cookie-praksis inden 4 uger
Meta: 75 kroner er et rimeligt beløb
Mediet TechCrunch har forsøgt at få en kommentar fra Meta. Selskabets talsperson, Matthew Pollard, henviser til et tidligere blogindlæg, hvor det sociale medie oplyser:
”Muligheden for at købe et abonnement uden reklamer imødekommer kravene fra de europæiske tilsynsmyndigheder, samtidig med at brugerne får et valg, så Meta fortsat kan betjene alle mennesker i EU, EØS og Schweiz. I sin afgørelse anerkendte EU-Domstolen udtrykkeligt, at en abonnementsmodel, som den vi annoncerer, er en gyldig form for samtykke til en reklamefinansieret tjeneste.”
Over for mediet oplyser Matthew Pollard, at Metas priser er ”på linje” med andre streamingtjenesters reklamefri premium-abonnementsløsninger. Det er tjenester som YouTube Premium, Spotify Premium, Netflix Standard og Twitch Turbo.
Flere af de tjenester, de sammenligner sig med, udbyder dog også professionelt licenseret indhold. Det kan ikke sammenlignes med det gratis og brugergenererede indhold, som Facebook og Instagram tilbyder. YouTube Premium består i dag også både af brugergenereret indhold fra YouTube og licenseret indhold fra YouTube Music.
I sin sammenligning inkluderer Matthew Pollard også det sociale medie Reddit. Det tilbyder en reklamefri premiumudgave for 5,99 dollar eller 41 kroner per måned. Her er der tale om en sammenlignelig case. Bortset fra, at Reddit Premium koster næsten det halve af Facebook og Instagram.
Klagen til den østrigske databehandlingsmyndighed antyder derfor, at Meta dybest set ikke har interesse i, at brugere skal betale den høje pris for reklamefri adgang til Facebook og Instagram. Påstanden er, at de kunstigt høje priser i stedet er designet til at efterlade brugerne med ét reelt valg: At fortsætte med at tillade målrettede annoncer, alt imens EU-lovgivningen overholdes.
Læs også: Nyheder om international tech