Danske virksomheder udnytter ikke robotters potentiale
I Danmark er der udsigt til en mangel på arbejdskraft, men alligevel er det de færreste virksomheder, som har en strategi for indførsel af robotter. Og det er et stort uudnyttet potentiale, der går tabt, viser den nye robotanalyse ”Små skridt med robotter vinder i det lange løb” fra Teknologisk Institut.
“Et flertal af de virksomheder, der allerede i dag anvender robotter og automatisering, vurderer, at det er afgørende for fastholdelse af produktion i Danmark. Samtidig har langt størstedelen af de adspurgte, automatiserede virksomheder oplevet en positiv indvirken på for eksempel produktionskapaciteten, kvalitet og ensartethed i produkterne – og 71 procent oplever faktisk også bedre medarbejdertrivsel, hvilket hænger godt sammen med, at robotter kan aflaste medarbejderne for det monotone og opslidende arbejde,” siger Jacob Kortbek, der er centerchef ved Teknologisk Institut.
Læs også: Dansk teknologi: Her er de største danske techvirksomheder
Rapporten ”Små skridt med robotter vinder i det lange løb” er baseret på en rundspørge blandt 122 virksomhedsledere inden for industri, bygge- og anlæg samt transport. Desuden er der blevet udført 14 dybdegående interviews med virksomheder, som enten har erfaringer med robotter eller som gerne vil i gang med at automatisere.
Data er indsamlet i perioden februar-april 2023, og analysen er udført som et led i arbejdet med resultatkontrakterne PI1 og PI2, der er finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Rapporten offentliggøres i forbindelse med åbent hus-arrangementet ROBOTBRAG 2023 den 3. maj i Odense, hvor der udstilles eksempler på over 100 robotløsninger. Kilde: Teknologisk Institut |
Se også: Bogføringsprogram med bilagsscanner
Svært at implementere den første robot
Det er første gang, at Teknologisk Institut tager temperaturen på de danske produktionsvirksomheders indførsel af robotter.
Undersøgelsen viser, at de virksomheder, som vælger ikke at tage robotter til sig, risikerer også at gå glip af de fordele, der er ved at automatisere. 69 procent af de adspurgte virksomheder med robotter mener, at de går glip af fordelene ved ikke at indføre robotter, mens det kun er 9 procent blandt de virksomheder, der ikke har robotter.
Ifølge virksomhederne er det implementeringen af den første robot, der er den sværeste. Derefter bliver det nemmere at implementere dem.
På baggrund af interviews med virksomhederne opsummerer rapporten fem gode råd til virksomheder, der står overfor automatisering;
Kilde: Teknologisk Institut |
Fremstillingsindustrien fører an
Ifølge undersøgelsen er det 45 procent af de adspurgte industrivirksomheder, som har robotter og automatiseringsløsninger i brug. 55 procent af dem har ingen.
Virksomheden VIAVI kunne for nylig vise i en analyse, at fremstillingsindustrien er længst fremme, når det gælder brugen af private 5G-netværk. Også fremstillingsindustrien er den, der er længst fremme, når det gælder brugen af robotteknologi. Her er det hele 77 procent af de adspurgte virksomheder, som i dag bruger robotter. Til sammenligning er det kun 10 procent inden for byggeri og anlæg.
”Tallene viser, at der stadig er et stort og uudnyttet potentiale for automatisering i Danmark. Især de virksomheder, som er begyndt at automatisere, har set fordelene. Flere af de virksomheder, som ikke er begyndt at automatisere, mangler viden om deres faktiske muligheder. Det tyder på, at der er virksomheder, der overser et stort potentiale for fordelene ved automatisering,” siger Jacob Kortbek.
Læs også: Nyheder om dansk teknologi