Opfindelse skal bryde internettets hastighedsbegrænsninger

Internettet kan få et markant løft i hastigheden inden for en nær fremtid. Forskere ved DTU’s grundforskningscenter NanoPhoton har nemlig opfundet en ny type af en såkaldt detektor, som er en central komponent i kommunikationen mellem datacentre, som udgør rygraden i den globale internettrafik.

Når hjemmesider indlæses, eller når man streamer indhold, afvikles trafikken i datacentre, hvor forespørgsler håndteres og sendes mellem servere. Det kræver, at serverne er internt forbundet og kan samle og udveksle data i enorme mængder og med høje hastigheder. Denne form for kommunikation kaldes intra-datacenterkommunikation og kan med nutidens teknologi foregå med overførselshastigheder på op til 800 gigabit i sekundet.

Læs også: Dansk teknologi: Her er de største danske techvirksomheder

Udnytter lysets egenskaber til at overføre data hurtigere

DTUs opfindelse, som er en ny såkaldt detektor, der afkoder data i datacentrene, vil være i stand til at øge hastighederne i datacentrene markant.

Detektorens afkodning af data udnytter et fysisk fænomen kaldet Fano-resonans. Derfor er opfindelsen også navngivet fanodatektor.

Fanodetektoren skal afkode data, som overføres med laserlys, der er kohærent moduleret. Det betyder, at man udnytter flere af lysets egenskaber (amplitude, fase og polarisation) frem for i dag, hvor der kun bruges én egenskab, dets intensitet, til at overføre data med. Der kan derfor pakkes flere data i lyset end i dag, og fanodetektorens formål er derfor at pakke disse ekstra data ud igen.

Hurtigere internet til forbrugere

Opfindelsen vil betyde, at alle brugere af internettet vil få glæde af endnu højere hastigheder og lavere responstider. Det vil med andre ord give en bedre internetoplevelse.

Den bedre infrastruktur vil også kunne dække den stigende efterspørgsel på højere internethastigheder og et stigende antal internetforbundne enheder (IoT), der kobles på det globale internet.

”Hvis vi lykkes med at udvikle en løsning, hvor vi forener data afsendt med kohærent moduleret laserlys i den ene ende, og med vores fanodetektor til at afkode lyset igen i den anden ende, så bliver det muligt at sprænge grænsen på de 800 gigabits per sekund,” siger Dagmawi Alemayehu Bekele fra DTU Fotonik, der skal stå i spidsen for videreudviklingen af den nye detektor.

Prototype lige om hjørnet

Opfindelsen er ikke bare en teoretisk vision. DTU-forskerne har allerede afprøvet principperne bag fanodetektoren på en første generation af en fotonisk siliciumchip. Ifølge Dagmawi Alemayehu Bekele ser resultaterne ”meget lovende ud”.

Allerede i slutningen af 2022 forventer forskerne at kunne præsentere den første prototype af fanodetektoren.

Forskningen muliggøres af et ERC Proof of Concept Grant på cirka 1,1 millioner kroner, som er blevet tildelt professor Jesper Mørk og hans forskergruppe i starten af 2022.

Læs også: Nyheder om dansk teknologi