Ingeniører skaber innovation i sundhedsvæsenet
De seneste tal fra ingeniørforeningen, IDA viser, at antallet af ansatte diplom- og civilingeniører i sundhedsvæsenet fra 2010 til 2019 er steget med 22 procent. I 2019 betød det, at 553 ingeniører var direkte ansat i sundhedsvæsenet.
Liselotte Højgaard er professor ved KU, adjungeret professor ved DTU og klinikchef på Rigshospitalet. Hun var i 2003 med til at oprette fusionsuddannelsen Medicin og Teknologi, som blev til i et samarbejde mellem DTU og KU.
Læs også: Dansk teknologi: Her er de største danske techvirksomheder
Stor betydning for innovationen på sundhedsområdet
Mange af de ingeniører, der i dag arbejder i sundhedsvæsenet, er uddannet fra Medicin og Teknologi, og Liselotte Højgaard oplever, at uddannelsen har haft stor betydning for innovationen på sundhedsområdet.
”Nu opstår idéerne på hospitalet, on location. Der er adskillige eksempler på gode idéer, som er opstået ved at civilingeniørstuderende eller færdiguddannede har stået ved siden af læger, sygeplejersker eller fysioterapeuter og set et behov, de kunne løse,” siger hun.
”Hvis vi ikke havde haft den her tværfaglige tilgang, ville vi slet ikke have haft forskningen på det niveau, vi har i dag. Specielt inden for personlig medicin, hvor man bruger gener og biokemi til at forudse, hvordan patienter skal behandles, er optimering af billeder rigtig vigtigt. Big data er vigtigt, og kunstig intelligens er vigtigt. Uden ingeniørerne til at udvikle på netop de områder, havde vi bare været nogen, der gjorde noget dagen efter de andre. Men med ingeniørerne ombord kan vi selv flytte fronten,” siger Liselotte Højgaard.
Løste problem ved hjernescanninger
En af de ingeniører er Oline Vinter Olesen. Hun var under sit speciale tilknyttet Rigshospitalet, der ville løse et problem, der opstod ved hjernescanninger, når der blev brugt bevægelsesfølsomme markører påført patienternes hoved.
”Da jeg så det i brug, begyndte alle mine alarmklokker at ringe, og jeg tænkte: Det må simpelthen kunne gøres bedre. Løsningen er alt for tidskrævende og kompleks til det travle miljø, der er på en hospitalsgang,” fortæller hun.
Hun kom derfor på idéen med at bruge et 3D-kamera, der både er mere effektivt og mere behageligt for patienten.
Se også: Hvad kan de danske tech-virksomheder?
Kompliceret apparatur kræver ingeniører
Ingeniørerne i det danske sundhedsvæsen arbejder med alt fra analyser af biologiske data ved hjælp af algoritmer til udvikling af digitale sundhedsplatforme, og de er ansat i både private virksomheder, regioner, kommuner, myndigheder og på hospitalerne.
Liselotte Højgaard forklarer, at det efterhånden er blevet så kompliceret at bruge det apparatur, de har til rådighed i dag, at læger og sygeplejersker slet ikke kan udnytte det.
”Her på afdelingen laver vi 130.000 undersøgelser om året, og vi har apparatur for 600 millioner, så vi har brug for ingeniørerne,” slår hun fast.
Se også: Nyheder om dansk teknologi