Advarer mod “det nye Google” – TikTok er fyldt med misinformation

På TikTok, som er det foretrukne sociale medie hos generation Z, og som i stigende grad bruges som erstatning for Google, florerer misinformation i stor stil.

Advarer mod “det nye Google” – TikTok er fyldt med misinformation

Generation Z – dem født i perioden 1997 til 2010 – bruger i stigende grad TikTok som en søgemaskine i stedet for Google. Det er problematisk, da misinformation florerer på det sociale medie. Sådan lyder det i en ny undersøgelse, som NewsGuard, der undersøger misinformation på internettet, står bag.

Læs også: Hvad er fake news og deepfakes? Sådan spotter du falske nyheder

Til venstre: TikTok. Til højre: Google. Foto: NewsGuard

Hvert femte søgeresultat på TikTok er fake news

Misinformation har kronede dage på det sociale medie TikTok, som for længe siden har vokset sig større end blot at indeholde videoklip med dans og foodhacks. NewsGuards analyse viser nemlig, at de mange unge brugere på TikTok konsekvent møder misinformation.

NewsGuard undersøgte 540 søgeresultater fordelt på 27 aktuelle emner. Det viste sig, at 19,4 procent af alle de top 20-videoer, der dukkede op i søgeresultaterne, indeholdt misinformation. Det gælder emner såsom Ruslands invasion af Ukraine, skoleskyderier, COVID-19-vaccination og det amerikanske valg.

Søger man eksempelvis på ”klimaforandringer”, kommer TikTok med søgeforslag som ”klimaforandringer afkræftet” og ”klimaforandringer eksisterer ikke”. Søger man efter ”COVID-vaccine”, får man forslag som ”covid-vaccine skade”, ”covid-vaccine sandhed” og ”covid-vaccine afsløret”. Til sammenligning får man på Google forslag som ”walk-in covid-vaccine” og ”hvilken covid-vaccine er bedst”.

Læs også: Hvem er de største it-giganter – og hvad laver de?

Generation Z skifter Google ud med TikTok

Udbredelsen af misinformation er særlig problematisk, da generation Z i stigende grad bruger TikTok som en søgemaskine i stedet for Google. En intern undersøgelse, som Google selv har foretaget, viser, at næsten 40 procent af alle unge mennesker søger på TikTok eller Instagram frem for Google, når de leder efter et sted at spise.

TikTok er blevet så allestedsnærværende hos generation Z, at det sociale medies domæne TikTok.com i 2021 overgik Google.com, som inkluderer Maps, Oversæt, Fotos, Fly, Bøger, Nyheder og andre tjenester. TikTok var dermed det mest besøgte domæne, viser en undersøgelse fra indholdsleveringsnetværket (CDN) Cloudflare.

Over for NewsGuard oplyser en talsperson, at TikToks retningslinjer for fællesskabet “gør det klart, at vi ikke tillader skadelig misinformation, herunder medicinsk misinformation, og vi vil fjerne den fra platformen. Vi samarbejder med troværdige stemmer for at løfte bestemt indhold om emner relateret til folkesundhed og samarbejder med uafhængige faktatjekkere, som hjælper os med at vurdere indholdets nøjagtighed.”

Se også: Nyheder om fake news og konspiration

Disse søgninger gav et eller flere resultater på TikTok, der indeholdt misinformation:

  • Er abortpiller farlige (3)
  • Er abort farligt (3)
  • Fremkalder malurt abort (13)
  • Er abort årsag til infertilitet (4)
  • Er klimaændringer ægte (1)
  • Er den globale opvarmning reel (3)
  • Sandheder om COVID-vaccine (3)
  • mRNA-vaccine (5)
  • COVID vaccine skade (6)
  • Hydroxyklorokin (5)
  • Virker booster-vacciner? (1)
  • Hvordan startede covid? (1)
  • Er covid et biovåben? (4)
  • Valget i 2022(2)
  • 2022 midtvejsvalg (1)
  • Midtvejsvalg 2022 (1)
  • 2020 valg (2)
  • januar (0)
  • Var valget i 2020 stjålet? (6)
  • 2020 vælgerbedrageri (“2020 voter fraud” er blokeret af TikTok) (7)
  • januar FBI (8)
  • januar sandhed (3)
  • januar Antifa (3)
  • Ukraine biovåben (6)
  • Ukraine Neonazi (4)
  • Bucha fake (6)
  • Uvalde tx conspiracy (4)

Kilde: NewsGuard