Hvad er fake news og deepfakes? Sådan spotter du falske nyheder

Fake news er i de senere år blevet synonym med valgkampe og propaganda. Men falske nyheder er meget mere end det - og i disse år udvikler fænomenet sig til at blive endnu farligere med deepfakes.

Hvad er fake news og deepfakes? Sådan spotter du falske nyheder

Fake news – eller falske nyheder. Begrebet er kommet på alles læber især under valgkampe i løbet af 2010’erne. Fake news er dog ikke noget nyt fænomen.

Særligt som følge af udbredelsen af sociale medier er mængden af falske nyheder eksploderet. Her kan falske nyheder frit sprede sig med lynets hast – og det giver udfordringer for demokratiet.

Som om falske nyheder på sociale medier ikke er en stor nok mundfuld, så er der også deepfakes at forholde sig. De gør det muligt at forfalske billeder og videoer i en grad, som gør det endnu vanskeligere at spotte og bekæmpe falske nyheder.

Men hvad er en falsk nyhed overhovedet? Og hvilke udfordringer er fake news forbundet med? Bliv klogere på fænomenet i denne artikel.

Hvad er fake news?

Fake news er, som navnet antyder, falske eller vildledende nyheder. De foregiver at være ægte og faktabaserede nyheder i sin form og i indholdet. Blandt forskere, journalister og politikere hersker forskellige definitioner af, hvad fake news helt præcist er.

En gængs opfattelse af fake news er, at det omhandler falske nyhedsmedier, der publicerer falske nyheder med henblik på at vildlede offentligheden. Målet kan eksempelvis være at skade nogen eller nogets ry, ligesom der kan være et økonomisk incitament for at udgive falske nyheder med fuldt overlæg.

Misinformation og desinformation

En bredere definition af falske nyheder inkluderer også fake news, hvor der ikke nødvendigvis er noget politisk motiv. Ifølge flere forskere overlapper fake news nemlig med begreberne misformation og desinformation (disinformation på engelsk).

Misinformation er forkerte eller vildledende informationer, der spredes, uanset om afsender har til hensigt at vildlede modtageren eller ej. Misinformation dækker også over, at modtagere spreder de forkerte eller vildledende informationer, som de ikke er klar over, er forkerte. Enhver form for oplysninger, der er forkerte eller vildledende, kan altså siges at være misinformation.

Desinformation – på engelsk disinformation – er derimod en gren af progapanda. Det dækker over forkerte og vildledende oplysninger, som bevidst er designet til at narre modtageren med vildledende, unøjagtige ensidige oplysninger.

Når man taler om fake news, har man altså at gøre med bevidst misinformation, hvor nyheder designes til at ligne rigtige nyheder.

Falske nyheder er absolut ikke noget nyt fænomen. Falske nyheder har været praktiseret i århundreder, men begrebet har først vundet indpas i det 21. århundrede. Google Trends, der viser søgeords popularitet, viser, at fake news-begrebet eksploderede i udbredelse omkring oktober 2016. Det hænger naturligvis sammen med præsidentvalget i 2016, hvor et hav af falske nyhedssider dukkede op, og hvor Donald Trump var den første politiker til at bruge begrebet til at kritisere legitime nyheder. Brexit og coronaepidemien har samtidig også været anledninger til fake news.

Hvad er farligt ved fake news?

Fake news har store samfundsmæssige konsekvenser. I en rapport fra 2018 konkluderer OECD, at ”misinformation kan være ødelæggende for den offentlige orden.” Det devaluerer og delegitimerer nemlig offentlige institutioners budskaber samt eksperter, lyder det i rapporten.

En undersøgelse fra Stanford University i 2016 viser også, at amerikanske studerende har svært ved at skelne fake news fra rigtige nyheder. Det kan betyde, at borgere bliver forvirrede over eller misforstår vigtige nyheder om især politiske forhold.

Et eksempel på en konsekvens er falske nyheders påstande om COVID-19-vacciner, som kan skabe tøven og usikkerhed i befolkningen. Det kan i værste fald skabe bedre betingelser for smittespredning og dermed medføre mere sygdom eller sågar flere dødsfald på grund af manglende vaccinetilslutning.

Spredes lynhurtigt på sociale medier

En af udfordringerne ved fake news er, at det kan sprede sig utroligt hurtigt på sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram og TikTok. Unge danskere bruger nemlig ifølge Kulturministeriet sociale medier som deres primære kilde til nyheder på internettet.

Når folk samtidig har svært ved at skelne sandt fra falsk, spreder de falske historier sig som en steppebrand.

Fake news forstærker synspunkter i ekkokamre

Spredningen forstærkes af en periode med politisk polarisering, og at sociale medier udnytter fænomenet confirmation bias (bekræftelsesbias) i sine algoritmer. Dermed vises kun indhold, som brugeren vurderes at være enig i.

Netop mekanismerne i sociale medier har skabt mange ekkokamre, som medvirker til en øget udbredelse af falske nyheder især på Facebook. På grund af algoritmerne forstærkes mængden af det indhold, man er enig i, mens indhold med modsatte synspunkter udelades.

Deepfakes er fake news 2.0

Inden for fake news er der siden sidst i 2010’erne også kommet øget fokus på deepfakes. Det er et begrebet sammensat af deep learning og fake.

I dag er det ikke kun tekstindholdet, der bruges til at vildlede offentligheden. Også billeder og videoer forfalskes ved brug af deepfakes. Deepfakes dækker over, at en person i et billede eller i en video skiftes ud med en anden person. Dermed kan deepfakes bruge til at skabe falske billeder og videoer, som indgår i falske historier.

Deepfakes har tidligere kun været forbeholdt store og dyre Hollywood-produkter, men udbredelsen af kunstig intelligens, maskinelæring og kraftige grafikkort til privatbrug har gjort det muligt for hvem som helst at skabe velligende deepfakes.

Med deepfakes, som også kaldes fake news 2.0, er der altså skruet et nøk op for alvorligheden, da det i højere grad vil blive sværere at sortere ægte fra falsk. En falsk nyhed, hvor der ses et knivskarpt billede eller en video med en person i en handling eller i en situation, som aldrig fundet sted, kan gøre stor skade. Kombineret med stemmesyntese kan en falsk video virke fuldstændig legitim.

Maskinelæring, som bruges til at lave deepfakes, udvikler sig konstant og bliver hele tiden bedre til at skabe mere realistiske billeder og videoer. Udgangspunktet bliver derfor snart, at man ikke kan stole på meget af det indhold, man støder på på internettet. Det kan nemlig lige såvel have været forfalsket. Dermed opstår et stort troværdighedsproblem.

Se også: Hvad er kunstig intelligens? Sådan ser fremtiden med AI ud

Bruges til at påvirke vælgerne under valgkampe

Fake news og deepfakes anvendes som værktøj – eller snarere politisk våben – særligt under valg. Særligt under præsidentvalget i USA i 2016 fyldte fake news meget i debatten. Flere gange har der eksempelvis floreret falske nyheder om, tusindvis af brevstemmesedler er kasseret i forskellige distrikter. Eller toppolitikere, som siger eller gør noget, der aldrig er sket.

Eksempler på fake news fra USAs valgkamp i 2016

  1. “Pave Frans chokerer verden, støtter Donald Trump som præsident og udsender en erklæring” i mediet Ending the Fed. 960.000 interaktioner.
  2. Wikileaks BEKRÆFTER, at Hillary solgte våben til ISIS… Så smider de endnu en bombe! Breaking News” i mediet The Political Insider. 789.000 interaktioner.
  3. “DET ER SLUT: Hillarys ISIS-e-mail er netop lækket & det er værre end nogen kunne have forestillet sig” i mediet Ending the Fed. 754.00 interaktioner.
  4. Bare læs loven: Hillary er diskvalificeret fra at besidde et føderalt embede” i mediet Ending the Fed. 701.000 interaktioner.
  5. “FBI-agent, der er mistænkt for Hillary-e-maillækager, fundet død i mord-selvmord i lejlighed” i mediet Denver Guardian. 567.000 interaktioner.

Og noget tyder på, at fake news trives på de sociale medier – senest under præsidentvalget i 2020. Her fandt forskere fra New York University og Université Grenoble Alpes frem til, at artikler fra kendte leverandører af misinformation fik seks gange så mange synes godt om-tilkendegivelser, delinger og interaktioner som legitime nyhedsartikler.

Uanset indholdet kan de falske nyheder i valgperioder have store konsekvenser for samfundet. Det fastslår Chrysalis Wright, som er lektor i psykologi ved University of Central Florida.

– Jo mere vi forsker i indvirkningen af falske nyheder, jo mere kan vi se, hvordan de påvirker samfundet som helhed. Vi har en tendens til at tro, at vores meninger, holdninger og overbevisninger er vores egne, men det er ikke 100 procent korrekt, fordi vi bliver påvirket af det, vi ser. Falske nyheder påvirker helt klart vores holdninger og overbevisninger, og vi ved også, at det kan påvirke vores faktiske adfærd, siger Chrysalis Wright til universitets hjemmeside.

I relation til valg har det ofte været andre lande, eksempelvis Rusland og Kina, som har været involveret i at skabe falske nyheder i USA ved at skabe uro mellem amerikanerne inden for nogle emner, som optager befolkningen, og hvor der er stor uenighed. Til det formål har falske nyheder en enorm effekt, fordi de medvirker til at skabe splid i befolkningen.

Samtidig medvirker falske nyheder også til at underminere befolkningen tillid til de seriøse nyhedsmedier.

Hvordan kan man sikre sig mod fake news?

I kampen mod fake news og deepfakes er der heldigvis masser af redskaber, man kan anvende til at opdage det falske indhold.

International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA) har lavet en tjekliste for, hvordan man opdager fake news:

  1. Tjek kilden: Klik væk fra historien for at undersøge siden, dets formål og dets kontaktoplysninger.
  2. Læs videre: Overskrifter kan være ekstreme i et forsøg på at få klik. Hvad er hele historien?
  3. Tjek forfatteren: Lav en hurtig søgning på forfatteren. Er de troværdige? Er de virkelige?
  4. Understøttende kilder?: Klik på linkene i nyheden. Afgør om oplysningerne rent faktisk understøtter historien.
  5. Tjek datoen: At nyheder genudgives, betyder ikke, at de er relevante for aktuelle begivenheder.
  6. Er det en joke?: Hvis det er for mærkeligt, er det måske satire. Research hjemmesiden og forfatteren for at være sikker.
  7. Tjek dine fordomme: Overvej, om dine egne overbevisninger kan påvirke din dømmekraft.
  8. Spørg eksperterne: Spørg en bibliotekar eller konsulter en hjemmeside, der foretager faktatjek.

Kilde: IFLA

Værktøjer til at faktatjekke fake news og deepfakes

En række hjemmesider specialiserer sig i at undersøge fake news og faktatjekke oplysninger og påstande i disse. Nedenfor kan du se nogle af de mest udbredte hjemmesider til at faktatjekke fake news:

Hjemmesider til at faktatjekke fake news

Værktøjer til at faktatjekke deepfakes

Trænede øjne kan godt spotte, hvornår et billede eller en video er et deepfake. Det kan blandt opdages ud fra følgende artefakter:

  • Dobbelt hage eller spøgelseskanter i ansigtet
  • For meget sløring i forhold til andre områder uden for ansigtet
  • Ændring af hudtonen nær kanten af ansigtet
  • Dobbelte øjenbryn eller dobbelte kanter ved ansigtet
  • Ansigtet er delvist blokeret af hænder eller andre ting
  • Flimren eller sløring i videoen

Der er også udviklet værktøjer til automatisk at afsløre, om et billede eller en video er et deepfake. De fleste bliver dog primært udviklet i forskningssammenhæng og er ikke let tilgængelige for den gennemsnitlige dansker. Et værktøj, der er nemt at tilgå, er dog deepware.ai. Andre værktøjer såsom Deepstar og MesoNet kan også downloades fra Github. Med lidt teknisk snilde kan disse anvendes til at spotte deepfake-videoer.

Se også: Nyheder om fake news