EU undersøger Meta for misinformation før EU-valg

Forud for Europaparlamentsvalget vil EU skrider til handling mod Metas retningslinjer om vildledende reklame og politisk indhold på Facebook og Instagram.

EU undersøger Meta for misinformation før EU-valg

EU har tirsdag indledt en formel undersøgelse af Meta, som ejer Facebook og Instagram, for mulige overtrædelser af EU’s forordning om digitale tjenester.

EU er bekymret for, at Meta ikke gør nok for at imødegå russisk misinformation før EU-valget i juni.

“Denne Kommission har skabt midler til at beskytte de europæiske borgere mod målrettet desinformation og manipulation fra tredjelandes side. Hvis vi har mistanke om en overtrædelse af reglerne, handler vi. Dette gælder til enhver tid, men især i tider med demokratiske valg,” siger Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Se også: Hvad er fake news og deepfakes? Sådan spotter du falske nyheder

Manglende moderation på Facebook og Instagram bekymrer EU

EU udtrykker bekymring over manglen på effektiv overvågning af valgindhold og en potentielt utilstrækkelig mekanisme til markering af ulovligt indhold.

Europa-Kommissionen er bekymret for, at Metas moderationssystem ikke er robust nok til at modvirke den potentielle spredning af falske nyheder og forsøg på at undertrykke afstemningen.

EU er især bekymret over den måde, som Metas platforme håndterede Ruslands bestræbelser på at underminere det kommende valg til Europa-Parlamentet, selv om det forventedes, at de ikke ville citere Kreml i sagen.

Se også: Ny undersøgelse: Misinformation er den største globale trussel

Lukning af CrowdTangle vækker bekymring

EU-Kommissionen er især er bekymret over Metas plan om at nedlægge CrowdTangle – et offentligt indsigtsværktøj, der gør det muligt for forskere i desinformation, journalister og andre i hele EU at overvåge spredningen af falske nyheder og forsøg på at undertrykke afstemninger i realtid.

I henhold til omfattende nye love, der tvinger teknologivirksomheder til at regulere deres eget indhold for at overholde loven i EU, er Facebook og andre forpligtet til at have systemer til at beskytte sig mod den systemiske risiko for indblanding i valg.

“Vi har en veletableret proces til at identificere og afbøde risici på vores platforme. Vi ser frem til at fortsætte vores samarbejde med Europa-Kommissionen og give dem yderligere detaljer om dette arbejde,” siger en talsmand for Meta.

Se også: EU: Twitter er det sociale medie med mest misinformation

EU har stresstestet sociale medier mod russisk desinformation

EU’s skridt mod Meta kommer det kun få dage efter, at EU-Kommissionen gennemførte stresstest på alle de store sociale medieplatforme for at afgøre, om der var tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger på plads mod russisk desinformation.

Stresstestene omfattede en række fiktive scenarier baseret på historiske forsøg på at påvirke valg samt cyberaktiveret informationsmanipulation.

Dette omfattede deepfakes og forsøg på at undertrykke autentiske meninger gennem onlinechikane og trusler.

Den slags meningsundertrykkelse blev i februar identificeret af EU som et nyt våben til at lukke munden på legitime demokratiske stemmer.

“Målet var at teste platformenes parathed til at håndtere manipulerende adfærd, der kunne forekomme op til valget – især de forskellige manipulerende taktikker, teknikker og procedurer”, oplyser EU.

Det gav EU mulighed for at teste de sociale mediers modstandsdygtighed over for manipulation, som politikerne forudser vil blive intensiveret i de næste seks uger.

Politikere har også advaret vælgerne om at være på vagt over for misinformation i lyset af erfaringerne fra de seneste nationale valg.

Ved valgene i Slovakiet, Spanien, Finland og Estland blev historier om, at stemmebokse havde kuglepenne med forsvindende blæk, spredt på de sociale medier. Vælgere i Spanien fik at vide, at der var fysiske trusler, herunder bomber, ved valgstederne under sidste års spanske valg.

Se også: Ny forskning belyser misinformation om misinformation

17.000 tilfælde af desinformation

EU’s uafhængige nonprofitorganisation DisinfoLab har sporet 17.000 tilfælde af desinformation og falske nyheder med mange forsøg på at miskreditere Ukraines forsvar i krigen mod Rusland, herunder Vladimir Putins pseudohistoriske begrundelse for sin invasion.

I sidste uge blev et tjekkisk nyhedsbureaus hjemmeside hacket for at vise falske nyheder. En af artiklerne hævdede, at den tjekkiske kontraspionagetjeneste havde forhindret et mordforsøg på den slovakiske præsident, Peter Pellegrini, og en anden bragte en påstået reaktion fra den tjekkiske udenrigsminister, Jan Lipavský, på nyheden.

I sidste måned afslørede den tjekkiske regering, hvad den mente var et Moskva-orkestreret desinformationsnetværk.

Den belgiske premierminister afslørede også for nylig, at den føderale anklager havde indledt en undersøgelse af påståede betalinger af medlemmer af Europa-Parlamentet fra Rusland med henblik på at få valgt flere pro-russiske deputerede til EU-parlamentet.

Europaparlamentsvalget afholdes den 6. til 9. juni.

Se også: Nyheder om fake news og konspiration