Ny forskning belyser misinformation om misinformation
Der sker misinformation, når forskere formidler videnskabelige artikler om netop misinformation. Det har fået Sacha Altay, der er postdoc ved University of Oxford, til at kaste lys over fænomenet. I en videnskabelig artikel udgivet i tidsskriftet Social Media + Society identificerer hun seks miforståelser om misinformation.
”I den seneste tid er jeg blevet irriteret over forskellen på de meget alarmerende overskrifter om misinformation og de langt mere nuancerede resultater i den videnskabelige litteratur. Sammen med mine medforfattere ønskede vi at fremhæve denne diskrepans og rette op på de misforståelser, som mange mennesker har om misinformation,” forklarer hun.
Læs også: Hvad er fake news og deepfakes? Sådan spotter du falske nyheder
Seks misforståelser om misinformation
Sacha Altay og hendes kollegaer identificerede i alt seks misforståelser om misinformation. De tre første omhandler udbredelsen af misinformation, mens de tre sidste omhandler virkningen og modtagelsen af misinformation.
1. Misinformation er kun et problem på sociale medier
Forskere fokuserer især på sociale medier, fordi det er metodologisk praktisk. Sociale medier gør det nemt at kvantificere sociale fænomener, som før sociale mediers indtog var svære at undersøge. Aktive brugere på sociale medier er dog ikke repræsentative for den samlede befolkning.
2. Misinformation er et udbredt problem på internettet
Misinformation bør kun vurderes inden for rammerne af ens bredere informationsøkosystem, hvilket vil indebære, at man også skal inddrage mønstre for nyhedsforbrug og nyheder, som folk undgår, når man studerer fænomenet.
3. Usandheder spreder sig hurtigere end sandheder
Usandheder spreder sig ikke hurtigere. Ifølge forskerne påvirker definitionen af misinformation opfattelsen af problemet. Det bør ikke kun formuleres dikotomisk, altså om det er sandt eller falskt, men også i forhold til skadelighed og ideologisk holdning.
4. Folk tror på alt, de støder på online
Misforståelsen om, at folk tror på alt, de støder på online, blander udbredelse af misinformation sammen med effekt og accept, selv om digitale spor ikke nødvendigvis svarer til forventningerne.
5. Mange mennesker er misinformeret
Forkerte opfattelser og tro på konspirationsteorier bliver ofte opblæst af undersøgelser, og der mangler ofte svarmulighederne ”ved ikke/ikke sikker”. Sjældne adfærdsmønstre vurderes dårligt ved hjælp af denne metode.
6. Misinformation har stor indflydelse på adfærd
Den misinformation, som folk forbruger, stemmer overens med det, de allerede accepterer, og accept bør ikke blandes sammen med holdnings- eller adfærdsændringer. Det samme indhold vil skabe forskellige mentale repræsentationer blandt forskellige grupper af mennesker, og de digitale spor, som forbrugerne efterlader sig, kan kun være en tilnærmelse af disse mentale repræsentationer, lyder det.
“Folk er mere fornuftige end ofte antaget. Vi bør være skeptiske over for påstande om, at folk er overdrevent godtroende, og at vigtige socialpolitiske begivenheder sker på grund af denne formodede godtroenhed. Problemet er, om noget, ikke så meget, at folk er dumme og tror på hvad som helst, men derimod, at de ofte er for stædige og ikke stoler nok på pålidelige kilder,” siger Sacha Altay til PsyPost.
Læs også: Nyheder om fake news og misinformation