Hvad er straffen for fake news?

Fake news er blevet et kæmpestort problem rundt om i hele verden – ikke kun i det daglige, men især også under valg, krig, naturkatastrofer og ikke mindst COVID-19-pandemien.

Det er et stort demokratisk problem, da fordrejede fakta og decideret falske nyheder svækker borgeres tillid til medier og myndigheder.

Læs også: Hvad er fake news og deepfakes? Sådan spotter du falske nyheder

Disse lande straffer hårdest for deling af fake news

Der er dog stor forskel på, hvordan lande rundt om i verden håndterer fake news. Med afsæt i en detaljeret guide udgivet af Poynter Institute kan du herunder se eksempler på landes forskellige straffe for at udgive og/eller dele misinformation.

I 2018 udgav Europa-Kommissionen, med hjælp fra en ekspertgruppe inden for fake news, en rapport om misinformation, hvori gruppen frarådede unionen at regulere misinformation. I stedet har EU siden 2018 haft et adfærdskodeks for onlineplatforme, annoncører og andre nøgleaktører, der forpligter dem til at bekæmpe bevidst misinformation og forbedre deres politikker for adfærd på nettet.

Adfærdskodeksen er et selvreguleringsværktøj, der sikrer større gennemsigtighed på onlineplatformene og pålægger dem et større ansvar.

I mange lande rundt om i verden tager man dog væsentligt skrappere midler i brug i håndteringen af fake news – primært bøder og fængselsstraf. Se de lande, hvor straffen for at dele misinformation er hårdest.

Bahrain

I maj 2019 blev en advokat arresteret i Bahrain for at “offentliggøre falske nyheder, der kan skade den offentlige orden” på sociale medier.

Bangladesh

I august 2018 blev en fotograf anholdt for at “sprede falske oplysninger” efter at have støttet en studenterprotest. Han risikerede op til syv års fængsel for at sprede falske nyheder mod regeringen, men blev løsladt efter 107 dage.

Belarus (Hviderusland)

I 2018 blev der vedtaget en kontroversiel ændring af Belarus’ medielove, som giver regeringen mulighed for at retsforfølge personer, der spreder falske oplysninger online.

Brasilien

I Brasilien behandles et lovforslag, som skal give bødestraf og op til otte års fængsel alt efter, om man spreder falske nyhedshistorier på sociale medier eller udgiver unøjagtige oplysninger i pressen.

Burkina Faso

I 2019 blev en lov, som gør det muligt at give bødestraf på op til 62 000 kroner eller op til 10 års fængsel for at sprede falske nyheder, foreslået. Den mangler dog endnu præsidentens godkendelse.

Cambodja

I Cambodja blev der i 2018 vedtaget en lov, som kan give op til to års fængsel og en bøde på 6 000 kroner for at udgive falske nyheder. I juni 2019 blev en oversætter idømt to års fængsel for sin rolle i forbindelse med udarbejdelsen af en dokumentarfilm om sexhandel, som ifølge regeringen indeholdt “falske nyheder”.

Cameroon

Cameroon har i 2018 fængslet fire journalister for falske nyheder – næstflest efter Egypten.

Chile

I februar 2019 fremlagde det chilenske senat et lovforslag, der vil straffe politikere i hele landet for “udbredelse, fremme eller finansiering af falske nyheder”. De nærmere sanktioner er dog endnu uklare.

De Forenede Arabiske Emirater

I 2018 oplyste Dubais politi, at deling af misinformation på sociale medier kan give en bøde på op til 1,8 millioner kroner.

Elfenbenskysten

Parlamentariker og minister Alain Lobognon blev i 2019 fængslet for at tweete ”falske nyheder” om, at en statsanklager havde arresteret et andet parlamentsmedlem.

Egypten

I Egypten bliver sociale medie-profiler med mange følgere reguleret i et forsøg på at bremse misinformation. Alle konti eller blogs med mere end 5000 følgere behandles som en medievirksomhed, som derfor kan blive retsforfulgt for at offentliggøre ”falske nyheder”.

En menneskerettighedsaktivist er blevet idømt to års fængsel efter at have delt en video, der kritiserede regeringen for omfanget af seksuel chikane i landet. Egypten er det land, der har fængslet flest journalister (19).

Indien

Borgere kan blive fængslet for at offentliggøre misinformation, hvis det skaber frygt i offentligheden. Ifølge Wired har den indiske regering slukket for internettet mere end 100 gange i 2018 for at dæmme op for spredningen af rygter på WhatsApp.

Indonesien

Folk, der har skrevet online misinformation, er blevet anholdt i Indonesien, og regeringen har blokeret hjemmesider, der udgiver indhold, som vurderes skadeligt for samfundet.

Mere end et dusin personer blev i 2018 anholdt for at sprede falske nyheder på sociale medier. Minimumsstraffen i henhold til loven er fire år.

Kazakhstan

To nyhedsmedier blev anklaget for at sprede falske oplysninger efter at have offentliggjort historier, der beskyldte en tidligere højtstående regeringsembedsmand for korruption. “Spredning af bevidst falske oplysninger” kan straffes med op til syv års fængsel ifølge Human Rights Watch.

Kenya

Folk, der bevidst spreder falske eller misvisende informationer, kan få en bøde på op til 333 000 kroner eller op til to års fængsel.

Kina

I 2016 blev det forbudt at sprede rygter, der “underminerer den økonomiske og sociale orden”.

Malaysia

Falske nyheder kan straffes med op til seks år fængsel og en bøde på 850 000 kroner. Den danske statsborger Salah Salem Saleh Sulaiman var den første i landet, som blev anholdt med afsæt i loven.

Myanmar

Tre journalister blev i 2018 fængslet i Myanmar efter at have udgivet en historie om den regionale regering i Yangon.

Rusland

I marts 2020 ændrede Rusland lovgivningen, så personer, der bevidst har spredt “falske oplysninger” om alvorlige spørgsmål om offentlig sikkerhed såsom COVID-19, risikerer bøder på op til 170 000 kroner og op til fem års fængsel.

Rwanda

En blogger blev i 2018 idømt 10 års fængsel for at sprede rygter og have opfordret til civil ulydighed efter at have sat spørgsmålstegn ved statens fortælling om folkedrabet i Rwanda i 1994. Landet har tredje flest (3) anholdelser for misinformation.

Saudi-Arabien

I 2018 begyndte de saudiske myndigheder at true folk, der lægger “falske nyheder” ud på nettet, med op til fem års fængsel og store bøder.

Singapore

I Singapore kan der idømmes store bøder og også fængselsstraf til folk, der spreder fake news. Straffen er op til 246 000 kroner eller fem års fængsel, hvis en ”ondsindet aktør” deler falske oplysninger. Hvis man bruger en falsk konto eller en bot, forhøjes straffen til 490 000 kroner eller op til 10 års fængsel.

Sri Lanka

Spredning af falske udsagn eller hadefuld tale, der “hæmmer freden mellem samfund og den nationale sikkerhed”, kan straffes med en bøde på op til 38 000 kroner eller op til fem års fængsel.

Taiwan

Folk, der offentliggør misinformation på nettet, kan straffes med op til tre dages fængsel eller en bøde på op til 6 600 kroner.

Thailand

Myndighederne kan gå efter journalister og bloggere, der fremsætter anti-militære påstande, hvilket kan give op til 15 års fængsel. I juni 2018 blev 20 personer, der angiveligt havde delt eller linket falske påstande på Facebook, anholdt.

Diktaturstater og udemokratiske lande er overrepræsenterede

Ovenstående liste viser et mønster i de lande, som sanktionerer falske nyheder hårdt. Der er en høj andel af diktaturstater og lande, der scorer lavt på demokrati-indekset, ligesom mange af landene heller ikke har pressefrihed.

Det, som mange af ovenstående lande betegner som ”misinformation”, er det derfor objektivt set ikke nødvendigvis. I stedet har de ofte deres egen definition af, hvad der er sandt og falsk – eller rettere hvilke informationer, som regeringslederne ønsker og ikke ønsker, at dets borgere skal dele online.

Læs også: Nyheder om fake news