Kun Twitter bremsede COVID-19-konspirationsteorier

Under coronaepidemien er konspirationsteorier om COVID-19 blevet spredt vidt og bredt på sociale medier. Flere studier har allerede vist, at de sociale medier har givet de mange ubekræftede påstande om blandt andet vacciner en enorm rækkevidde.

Et nyt studie udgivet i SAGE Journals, Does the platform matter? Social media and COVID-19 conspiracy theory beliefs in 17 countries, har undersøgt, hvordan konspirationsteorier om COVID-19 har spredt sig på sociale medieplatforme.

Studiet spurgte personer fra 17 – primært europæiske – lande om, hvilke af de sociale medier Facebook, Twitter, WhatsApp, YouTube eller Facebook Messenger de brugte. Dernæst blev de spurgt, i hvilken grad de troede på følgende tre udsagn:

1. Vaccinen mod coronavirus er allerede udviklet, men de store medicinalvirksomheder skjulte den for os for at øge deres profit.
2. Coronavirus er et biologisk våben, som Kina bevidst har skabt for at skade mennesker.
3. Coronavirus er en utilsigtet lækage af et hemmeligt eksperiment fra det amerikanske militær.

Hertil kunne respondenterne angive svarene meget falsk, i nogen grad falsk, usikker på om det er sandt eller falsk, i nogen grad sandt eller meget sandt.

Twitter holdt konspirationsteorier om COVID-19 i skak

Forskerne gennemførte i alt to onlinespørgeundersøgelser. I den første undersøgelse, som blev gennemført i december 2019, medvirkede 28.317 personer med en gennemsnitsalder på 42 år. I den anden spørgeundersøgelse, der blev gennemført i maj og juni 2020, deltog i alt 14.218 personer med en gennemsnitsalder på 45 år.

Undersøgelsen fandt en tydelig sammenhæng mellem de svar, respondenterne gav: De, der troede på én konspirationsteori, var mere tilbøjelige til at tro på de andre. Undersøgelsen viser, at Twitter formåede at holde konspirationsteorier på det sociale medie i tømme, mens de andre sociale medier forstærkede dem. De personer, der bruger deres tid på Facebook, WhatsApp, Messenger og YouTube, er samtidig mere tilbøjelige til at tro på konspirationsteorier, mens Twitter-brugere er mindre tilbøjelige til at tro på dem, viser undersøgelsen.

”I gennemsnit reducerer Twitter CTB (conspiracy theory beliefs, red.) med 3 procent på konspirationsskalaen (…) Resultaterne viser desuden, at YouTube øger CTB med mellem 2 % og 3 % og WhatsApp med mellem 1 % og 2 %,” lyder det blandt andet i studiet.

Forskerne har også kigget på, hvor tilbøjelige folk er til at tro på konspirationsteorier i de forskellige lande. Danmark ligger, sammen med Østrig, Tyskland, Holland, Norge, Sverige, Schweiz og Storbritannien, under medianen for alle undersøgte lande, mens de østeuropæiske lande er mere tilbøjelige til at tro på konspirationsteorier.

Rapporten kommer ind på flere årsager til, hvorfor der ses denne forskel i spredningen af COVID-19-konspirationsteorier på de undersøgte sociale medier.

Andre former for interaktioner på Twitter

Forskerholdet begrunder blandt andet forskellene med, at Twitter er opbygget på en anden måde end de andre sociale medier. De forskellige netværksstrukturer på de sociale medier er nemlig med til at påvirke måden, som brugerne interagerer med konspirationsteorier på. På Twitter er der såkaldte asymmetriske interaktioner mellem folk, der ikke nødvendigvis kender hinanden. Der er altså nogle, som har rigtigt mange følgere, men som selv kun følger få mennesker.

På Facebook, WhatsApp og Messenger er der derimod symmetriske forhold. Her er der meget tættere relationer mellem dem, der følger hinanden. Det hænger sammen med, at Facebook, WhatsApp og Messenger er skabt til, at venner, familie og bekendte kan interagere med hinanden.

Indhold af højere kvalitet på Twitter

Ifølge studiet har Twitter en højere repræsentation af bedre uddannede. De er mere tilbøjelige til at søge efter nyheder og engagere sig i politiske diskussioner end på andre sociale medieplatforme. Det kan føre til, at der skabes indhold fra kilder af højere kvalitet.

”Det er muligt, at konspirationsindhold – når det dukkede op – hurtigt kunne afkræftes eller eventuelt “overdøves” med information af bedre kvalitet eller den enorme mængde af dem, der er villige til hurtigt at gribe ind og korrigere forkerte opfattelser. Dette står i modsætning til platforme som Facebook eller Messenger-tjenester, hvor netværkene ikke blot er mere homogene, men hvor det af forskellige årsager kan være sværere for modsatrettede meninger at opstå”.

Twitter greb hurtigt ind over for konspirationsteorier

En anden årsag, der ifølge undersøgelsen kan forklare forskellene, er, at Twitter var hurtig til at bremse spredningen af konspirationsteorier og misinformation på det sociale medie ved begyndelsen af COVID-19-epidemien. Papakyriakopoulos et al. (2020) har påvist, at Facebook var det sociale medie, der modererede færrest opslag sammenlignet med Twitter, Reddit og sågar 4chan, der har et meget blakket ry.

Ligesom i en række af tidligere studier opfordrer forskerne i det nye studie de sociale medieplatforme til at reflektere over, hvordan de informationer, som brugerne hele tiden eksponeres for, påvirker deres holdninger og overbevisninger.

Se også: Hvad er fake news og deepfakes? Sådan spotter du falske nyheder