Microsoft med gennembrud inden for kvantecomputere

Microsoft kvantecomputervirksomheden Quantinuum har opnået et gennembrud inden for kvantecomputere, der reducerer fejlraten i beregninger med 800 gange i forhold til tidligere.

Microsoft og kvantecomputervirksomheden Quantinuum oplyser, at de har opnået et vigtigt skridt i at gøre kvantecomputere til en kommerciel realitet ved at gøre dem mere pålidelige.

Skridtet er det seneste i et kapløb om at perfektionere kvantecomputere, hvor teknologivirksomheder som Microsoft, Alphabet-ejede Google og IBM kæmper med både rivaler og regeringer om at skabe maskiner, der udnytter kvantemekanikken til at love hastigheder langt hurtigere end konventionelle siliciumbaserede computere.

Disse kvantecomputere kan muliggøre videnskabelige beregninger, der ellers ville tage millioner af år med nutidens klassiske computere.

Se også: Alt om hardware – hvilke slags computerhardware findes der?

Hidtil uset høj pålidelighed – 800 gange bedre end tidligere

Den helt fundamentale enhed i kvantecomputere – en såkaldt kvantebit eller “qubit” – er hurtig, men følsom og producerer datafejl, hvis kvantecomputeren forstyrres bare en lille bitte smule.

For at løse det problem bygger kvanteforskere ofte flere fysiske kvantebits end nødvendigt og bruger fejlkorrektionsteknikker til at producere et mindre antal pålidelige og brugbare kvantebits.

Hvad er en kvantecomputer?

En kvantecomputer er en computer, der kan foretage målorienterede beregninger ved hjælp af såkaldte kvantefysiske sammenfiltringer (quantum entanglement). Hvor en traditionel computer med transistorer anvender bits i form af 1- og 0-taller, anvender kvantecomputere kvantebits (qubits).

Måden, som kvantecomputere opererer på, er temmelig kompleks. Det, der gør teknologien særligt interessant, er, at den kan løse visse problemer, som ingen klassisk computer kan løse på nogen tid. Kvantecomputere er ikke nødvendigvis hurtigere end traditionelle computere til alle opgaver, men til helt særlige beregninger er de traditionelle computere overlegne.

Kvantecomputere vil altså ikke erstatte normale computere i alle hjem og virksomheder i fremtiden, men inden for nogle særlige områder er de i stand til at foretage langt mere komplicerede beregninger og på meget kortere tid. Kvantecomputere anvendes blandt andet inden for kryptografi, databasesøgninger, simuleringer af kvantesystemer, maskinlæring, biologi og design af nye lægemidler.

Microsoft og Quantinuum oplyser, at de har gjort et gennembrud på dette område. Microsoft anvender en fejlkorrektionsalgoritme, som de selv har udviklet, på Quantinuums fysiske kvantebits. Det giver omkring fire pålidelige kvantebits ud af 30 fysiske.

Jason Zander, der er Microsofts executive vice president for strategic missions and technologies, oplyser til Reuters, at it-giganten mener, at det er det bedste forhold mellem pålidelige kvantebits fra en kvantechip, der nogensinde er blevet vist.

“Vi kørte mere end 14.000 individuelle eksperimenter uden en eneste fejl. Det er op til 800 gange bedre end noget andet, der er registreret,” siger Jason Zander.

Se også: Microsoft og OpenAI planlægger gigantisk datacenter til 100 mia. dollar 

Ny kvanteteknologi snart klar til Microsofts kunder

Microsoft oplyser, at selskabet planlægger at frigive teknologien til deres cloud computing-kunder i de kommende måneder.

Kvanteforskere – både hos Quantinuum og deres konkurrenter – nævner ofte et tal på omkring 100 pålidelige kvantebits som det nødvendige antal for at slå en konventionel supercomputer. Hverken Microsoft eller Quantinuum vil dog røbe, hvor mange år de skal bruge på at bruge den nye teknik til at nå op på 100 pålidelige kvantebits.

Ilyas Khan, der er produktchef hos Quantinuum, oplyser, at ”den nuværende opfattelse er, at vi har skåret mindst to år af det – hvis ikke mere.”

Se også: Nyheder om hardware