It-sikkerhedsfirmaet mnemonic åbner kontor i Danmark

Det norske it-sikkerhedfirma mnemonic, som allerede har været på det danske marked i mange år, åbner nyt regionalt kontor i København.

It-sikkerhedsfirmaet mnemonic åbner kontor i Danmark

Det norske it-sikkerhedsfirma mnemonic, som er det største af sin slags i Skandinavien, ekspanderer til Danmark. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Selskabets nye afdeling får adresse i Ørestaden i København og bliver et centralt knudepunkt for det danske team, der allerede har en stærk tilstedeværelse i Danmark. Dermed kan mnemonic bedre betjene, udvide og styrke samarbejdet med danske kunder og partnere, oplyser selskabet.

mnemonic er ikke et hvilket som helst it-sikkerhedsfirma. Ud over at være Skandinaviens største it-sikkerhedsfirma er det også en af de største leverandører af it-sikkerhedstjenester i Europa. Traditionelt har virksomheden holdt sig uden for rampelyset og har levereret trusselsinformationer til nogle af de største virksomheder i regionen og Europol. Gartner har ligeledes anerkendt mnemonic som en vigtig leverandør af sikkerhedstjenester, trusselsinformationer og opdagelse af målrettede adgang.

Læs også: It- og cybersikkerhed har aldrig været vigtigere end i dag

Har allerede været på det danske marked i mange år

mnemonic er allerede udvalgt leverandør til SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice). Derfor er selskabet allerede forhåndsgodkendt af SKI’s indkøbs- og videnscenter. SKI er en ordning, som er beregnet til at gøre det mindre tids- og ressourcekrævende for danske offentlige organisationer at vælge en leverandør.

“Vi har allerede været på det danske marked i mange år, både i den offentlige og private sektor, og vi har observeret et behov for en it-sikkerhedsleverandør, som kan betjene modne kunder og organisationer der begiver sig ud på deres IT-sikkerheds-modenhedsrejse,” siger Tønnes Ingebrigtsen, administrerende direktør i mnemonic.

Se også: Hvad kan VPN bruges til?

Et hul i markedet

Ifølge direktøren dækker mnemonic dermed et hul i markedet med ekspansionen til Danmark.

“Ikke mange leverandører kan konkurrere med den ekspertise, vi besidder. Som en af de største leverandører af it-sikkerhedstjenester i Europa er vi i stand til at levere en bred vifte af ekspertise, der dækker de fleste områder. Vi er overbeviste om, at vi vil kunne udfylde et hul på det danske marked, der vil gøre en forskel for vores kunder og it-sikkerhedsfællesskabet som helhed,” siger han.

Ud over hovedkontoret og det nye kontor i København har mnemonic også regionale kontorer i Stavanger, Trondheim, Stockholm, Utrecht, London og Palo Alto.

Læs også: Nyheder om it- og cybersikkerhed