Eksperter skyder Bill Gates’ planlagte små atomreaktorer ned

Eksperter i kernekraft er ikke overbeviste om, at Bill Gates og Warren Buffetts planer om at opføre små modulopbyggede atomreaktorer er vejen frem. Der er brug for løsninger, der kan gøre en forskel i dag, lyder det.

Eksperter skyder Bill Gates’ planlagte små atomreaktorer ned

I juni 2021 annoncerede Bill Gates’ energiselskab TerraPower og det andet energiselskab PacifiCorp, som den amerikanske investor, forretningsmand og milliardær Warren Buffett står bag, et samarbejde.

De to selskaber er gået sammen om at realisere en lille, modulær natriumkølet atomreaktor, som de sigter efter at realisere inden 2030. Men nu møder projektet ifølge Deutsche Welle (DW) modstand fra flere eksperter på området.

I mange lande bliver der forsket intensivt i de små og modulære atomreaktorer som et bud på en grøn løsning til at producere energi i overgangen fra fossile brændsler til vedvarende energi. I Danmark er virksomhederne Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies blandt andet på samme mission som Gates og Buffett.

Atomreaktoren fra sidstnævnte vil efter planen blive bygget af USA’s største byggefirma, Bechtel. Den skal opføres i delstaten Wyoming, som med afstand producerer afbrænder mest kul i USA. Ifølge TerraPower vil regningen for at opføre atomreaktoren løbe op i 1 milliard dollar, og det vil tage syv år at opføre reaktoren. Til sammenligning vil et typisk atomkraftværk i USA løbe op i 25 milliarder dollar og tage væsentligt længere til at opføre.

Ikke så små og modulære, som Gates og Buffett gør det til

En af fordelene ved den nye atomreaktor er ifølge TerraPower og PacifiCorp, at den er tilpas lille og modulær til, at den kan bygges på en fabrik og fragtes med skib til det sted, hvor den skal opføres. Efterhånden som efterspørgslen på energi stiger, vil nye moduler kunne placeres ved de eksisterende moduler, så atomreaktorens kapacitet løbende udvides.

Men spørger man Antony Froggatt, der er forskningsmedarbejder i den britiske tænketank Chatham House, er det en sandhed med modifikationer.

“De (atomreaktorerne, red.) er ikke så små – det er 345 megawatt. Selv om de er meget mindre end de eksisterende reaktorer (på 1.000 megawatt, red.), er de stadig store og er måske ikke så modulære som tiltænkt. Det underminerer argumentet om, at de kan bygges på fabrikker og derefter sendes ud, hvilket er sådan, de skulle være billigere,” siger han til DW.

Atomkraft er ikke længere løsningen i USA

Ligesom resten af verden står USA over for at skulle udskifte fossile brændsler med vedvarende energikilder hurtigst muligt. Spørger man Bill Gates, er vejen frem atomkraft, men det er flere af de eksperter, som DW har talt med, ikke enige i.

“Bill Gates har hele tiden nedtonet den rolle, som dokumenteret, sikker teknologi til vedvarende energi spiller i forhold til at fjerne kulstof fra vores økonomi, og i stedet fremhævet farligere og mere risikabel teknologi som geoengineering og atomkraft,” siger Michael E. Mann, der er professor i atmosfærisk videnskab ved Pennsylvania State University. Han tilføjer:

”Det er misvisende og farligt, fordi det fører os ind på den forkerte vej. Hindringerne for en meningsfuld klimaindsats er ikke teknologiske på nuværende tidspunkt. De er politiske”.

Jan Haverkamp, der er seniorekspert i kerneenergi og energipolitik ved Greenpeace i Holland og bestyrelsesformand for Nuclear Transparency Watch, kalder den retning, som Gates vil gå, for en ”afledningsmanøvre fra den presserende klimaindsats”. Han tilføjer:

“Ny kernekraft, hvad enten det er store reaktorer, der udvikles fra den eksisterende flåde, eller nye små reaktorer, kan kun bidrage marginalt til at reducere drivhusgasemissionerne. Det sker også for sent og har alt for høje omkostninger. Hvis vi skal gøre et indhug i drivhusgasemissionerne, skal vi bruge hundredvis af nye reaktorer, hvilket øger risikoen for spredning af fissionsmateriale,” siger han.

Haverkamp kalder de små og modulære atomreaktorer for såkaldte ’PowerPoint-reaktorer’. Med det mener han, at reaktorerne stadig er i designfasen og først vil være klar til brug et godt stykke efter 2030 – eller måske endda først omkring 2050, fordi de skal designes færdig, testes og godkendes. Haverkamp afviser derfor, at de spiller nogen rolle i klimaindsatsen, som kræver løsninger, der gør en forskel her og nu.

Sol- og vindenergi er billigere og hurtigere at tage i brug

Så hvis det ikke skal være små og modulopbyggede atomreaktorer, der gør brug af smeltet salt til nedkøling og 5 til 20 procent uran fra eksisterende reaktorer som brændsel – hvad skal det så være? Ifølge Robert Howarth, professor at Cornell University, er der ingen tvivl:

”I dag er vind- og solenergi langt billigere, langt hurtigere at installere og langt mere sikkert end traditionelle atomkraftværker,” siger han til mediet.

”Kan de anlæg, som Gates og Buffett forestiller sig, være bedre end traditionelle atomkraftværker? Måske, men det er stadig kun et eksperiment. Og jeg tvivler på de påstande, der fremsættes. Under alle omstændigheder er de en distraktion, og det er bedst for os at opgive atomkraft og gå over til 100 procent vedvarende energi så hurtigt som muligt,” afslutter han.

Ifølge World Nuclear Association er der 440 atomreaktorer i drift. De genererer 10 procent af verdens elektricitet.

Se også: Nyheder om klima og grøn teknologi