Kan atomkraft løse klimaproblemerne? Måske

Klimaproblemerne er på alles læber. Den grønne omstilling har nemlig ikke været mere nødvendig. Det store spørgsmål er, om det bliver med eller uden atomkraft.

Kan atomkraft løse klimaproblemerne? Måske
  • Klimaproblemerne banker på porten. EU skal derfor være klimaneutral i 2050.
  • Atomkraftværker er en CO2-neutral energikilde. Men alligevel lukker vestlige atomkraftværker på stribe.
  • Kernekraft har et blakket ry fra 70’erne, men der sker en holdningsændring i disse år.
  • De danske virksomheder Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies tror på kernekraft og vil løse klimaproblemerne med hvert sit bud på et 4. generations atomkraftværk.

Atomkraftværker vejer tungt i klimadebatten. Er kernekraft den oplagte løsning på klimaproblemerne? Eller er der god grund til holde sig fra atomkraftværk med det blakkede ry, som teknologien stadig har i store dele af befolkningen? Spørgsmålene er mange.

I denne artikel dykker vi ned i atomkraftteknologien og dets potentiale til at bekæmpe det måske mest alvorlige problem, som menneskeheden står over for lige nu: Klimakrisen.

Grøn omstilling skal løse klimaproblemerne – men med atomkraft?

Global opvarmning fylder meget i medierne i disse år. Og med god grund, for konsekvenserne af menneskers enorme udledning af drivhusgasser på grund af afbrænding af fossile brændsler som kul, gas og olie har aldrig været tydeligere.

Den globale opvarmning forårsager blandt andet højere temperaturer, mere ekstremt vejr og øget vandstand – og i processen uddør mange dyre- og plantearter. Millioner af mennesker må endda flygte fra deres bopæl på grund af klimaforandringerne. Ifølge den australske tænketank IEP kan intet mindre end 1,2 milliarder mennesker i 2050 risikere at blive fordrevet fra deres hjem som følge af klimarelaterede årsager. Noget må derfor gøres.

Både i Danmark og i EU er der vedtaget ambitiøse mål om at være klimaneutrale i 2050, og i 2006 indgik de 196 FN-medlemslande en juridisk bindende aftale om at begrænse den globale temperaturstigning til under to grader. Alle nationerne vil samtidig arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

Men den grønne omstilling er en nærmest uoverkommelig opgave, som kræver forandring i alle sektorer og, måske vigtigst af alt, at fossile brændsler udfases hurtigst muligt.

Læs også: Greentech: Disse grønne teknologier løse klimaproblemerne

Atomkraftværkerne i Vesten lukker på stribe

Som en CO2-neutral energikilde med høj forsyningssikkerhed og stabile elpriser er kernekraft den oplagte kandidat til en gangbar afløser til beskidt kul, gas og olie. Det vil fortalere for teknologien i hvert fald mene. Men alligevel går udviklingen slet ikke i retning af mere kernekraft – snarere tværtimod.

Noget tyder på, at atomkraftværkernes storhedstid er forbi. Alene fra 1954, hvor det første atomkraftværk (Obninsk) generede elektricitet, og frem til 1989 voksede antallet af atomkraftværker til 420. Siden da har antallet af kraftværker i drift været relativt stabilt: Ned til 415 i 1991 og op til 450 i 2018.

90 procent af reaktorerne i EU lukkes ned

I Vesten er der ikke udsigt til, at atomkraftværkerne skal være den primære forsyningskilde. De tre forsøgsatomreaktorer på Risø, DR1, DR2 og DR3, blev alle lukket i henholdsvis 2001, 1975 og 2000. Og fremtidsudsigterne for dem, der er tilbage? Ikke altid for gode. En rapport fra EU-Kommissionen peger på, at ”omkring 90 % af de eksisterende reaktorer i mangel af programmer for langsigtet drift [vil] blive lukket ned inden 2030”.

Som en konsekvens af, at der siden 1970’erne har været stor folkelig modstand mod kernekraft, blev det den 29. marts 1985 besluttet i Folketinget, at kernekraft ikke længere skal være en del af Danmarks energiplanlægning.

I Danmark sagde Folketinget nej tak til atomkraft allerede i 1985. Over sundet måtte Barsebäckværket også lukke sine reaktorer ned i henholdsvis 1999 og 2005. Det skyldtes blandt andet andet pres fra den danske græsrodsorganisation mod atomkraft, Organisationen til Oplysning om Atomkraft. Siden da har tendensen været den samme i hele Vesten. Atomkraftværkerne lukker på stribe.

De mange nedlukninger af kernekraftværker har betydet, at det i 2020 kun er 10,1 procent af verdenens samlede elektricitet, der produceres fra kernekraft. Til sammenligning toppede andelen af kernekraft med 17,5 procent i 1996. I samme periode er gas som kilde til elektricitet steget fra en andel på 15,2 procent til 22,8 procent, mens kul kun er faldet fra 38,3 procent til 33,8 procent. Der ligger med andre ord et helt enormt stykke arbejde forude for at løse klimaproblemerne.

Dårligt ry har forhindret atomkraftværkets gennembrud

Kernekraft er de sidste mange årtier blevet udkonkurreret af andre alternative energikilder, navnlig sol-, vand- og vindkraft. Den udvikling kan spores tilbage til oliekrisen i 1973. Dengang blev kernekraft politisk overvejet som en alternativ måde til at sikre energiforsyningen. Udsigten til atomkraftværk på dansk jord skabte stor folkelig modstand, hvorved Organisationen til Oplysning om Atomkraft blev skabt året efter.

Selv om skepsissen i den danske befolkning langsomt er aftagende, sidder ulykken i Tjernobyl i 1986 stadig i manges bevidsthed som skrækeksemplet på, hvorfor atomkraftværker aldrig skal opføres på dansk jord. Teknologien til at udvikle moderne, sikre og CO2-neutrale atomkraftværker har eksisteret i mange årtier. Afholdenheden i Danmark og mange andre vestlige lande har dog betydet, at der ganske enkelt ikke er blevet forsket og udviklet nok i nyere og endnu bedre teknologier til, at kernekraftværk i dag står som et realistisk alternativ til andre vedvarende energikilder – selv om der kan være nok så mange gode argumenter for det.

Så hvad er det, der holder så mange nationer fra at satse på kernekraft? Skeptikere mod atomkraftværker vil ofte pege på fire primære ulemper, som har givet atomkraftværkerne med det enorme potentiale et dårligt ry.

Atomaffald er farligt

Det mest fremherskende argument imod atomkraftværker er, at teknologien anvender fissionsreaktorer, hvor radioaktive grundstofisotoper fusioneres og til at udvinde energi. Processen skaber farligt radioaktivt affald som restprodukt. Problemet er, at atomaffaldet har en utrolig lang levetid, og at det skal bortskaffes. Det store spørgsmål er så bare hvor. Det har man endnu ikke fundet en god løsning på.

Ulykker ved atomkraftværk

En stor bekymring er ligeledes, hvilken skade det radioaktive materiale har på miljø og omgivelser, hvis der sker en ulykke. Ulykken i Tjernobyl viste, hvor galt det kan gå, når alt, der kan gå galt, også ender med at gå galt. Estimater lyder på, at alt mellem 4.000 og 60.000 personer mistede livet på grund af den alvorlige ulykke. Der er dog meget lille sandsynlighed for, at der sker en ulykke med et atomkraftanlæg. Tal viser, at kernekraft nærmest ikke forårsager nogen dødsfald ligesom det er tilfældet med vind-, vand og solenergi. Men når en ulykke en sjælden gang sker, kan den dog have enorme konsekvenser.

Fortalere for atomkraft vil mene, at frygten for ulykker på kernekraftværk er uforholdsmæssig høj. Der er nemlig 467 gange så høj en dødelighed forbundet med udvinding af brunkul, 352 gange så høj dødelighed for kul og 263 gange så høj dødelighed for olie. Kun vind-, vand- og solenergi kan måle sig med kernekraft, når det kommer til dødsfald.

Forbindes ofte med ødelæggelse og våben

Kernekraftteknologien er i det 20. århundrede inden for forskning blevet misbrugt til at forske i dødelige våben i form af atombomber. At kernekraft kan bruges til atomvåben, har haft enorm påvirkning for den politiske diskussion af teknologien.

I sidste halvdel af det 20. århundrede har mange lande vedtaget forskellige traktater, hvor de forpligter sig til ikke at anvende atomvåben. 22. januar  2021 trådte et FN-forbud mod atomvåben i kraft.

Dyrt at opføre og dyrt i brug

Noget, der afholder mange lande fra at investere i atomkraftværker, er, at det er en utrolig dyr teknologi. Ifølge tal fra International Energy (IEA) og NEA (Nuclear Energy Agency) under OECD er prisen per kilowatt elektricitet udvundet med kernekraft i den høje ende. Det er dog stadig på niveau med biomasse, flere typer af kul, brændselsceller, vandkraft og solvarme.

Udviklingen og etableringen af nye atomkraftværker tager i Europa op mod 10 år og er rigtig dyr. I Finland, Frankrig og Storbritannien er store nyere projekter med at opføre nye atomkraftværker blevet mange år forsinkede og mange milliarder kroner dyrere end planlagt at opføre. Mange spekulerer derfor i, om løbet er kørt for Danmark i forhold til at satse på kernekraft. De mange milliarder af kroner, som ville gå til udviklingen af et anlæg, kan i stedet bruges på udvikling og udbygning af eksisterende grønne teknologier, som giver gevinst inden for en langt, langt kortere tidsramme. Modargumentet vil så være, at de alternative energikilder – modsat kernekraft – ganske enkelt ikke giver stor nok gevinst.

Det, som vil kunne sætte skred i udviklingen, er evidens for, at det vil være dyrere ikke at investere i atomkraft. Men sådan evidens foreligger ikke for nærværende.

Danskerne er mindre imod atomkraftværk end tidligere

Det dårlige ry, som atomkraft har, kan i høj grad spores tilbage til de gamle 2. generations atomkraftværker såsom dem, der var opført i Tjernobyl og Fukushima. Siden 90’erne er der blevet fremstillet generation III+-atomkraftværker med nye sikkerhedsfunktioner for at undgå ulykker som den i Fukushima, hvor én person mistede livet på grund af radioaktiv stråling.

Den succesfulde ”Atomkraft – Nej tak”-kampagne fra 70’erne slipper dog ikke så let danskernes selvforståelse. En spørgeskemaundersøgelse fra brancheorganisationen IDA foretaget i 2021 viser, at 50 procent af danskerne er imod at indføre atomkraftværk i Danmark. Til sammenligning var det i 2007 73 procent af danskerne, der svarede det samme.

Modstanden i befolkningen er her altså stadig, men der er sket et tydeligt skift i danskernes holdning siden årtusindeskiftet. Der er nemlig opstået en generationskløft i befolkningen til spørgsmålet om atomkraft. Blandt de 50-70-årige er det to ud af tre, der er imod. Modstanden er mindre blandt de 35-49-årige og endnu mindre igen blandt de 18-34-årige.

Danske virksomheder tror på atomkraft-mirakel

Det er ikke kun blandt den yngre del af befolkningen, at der er en øget tro på, at atomkraft er den rette løsning. Særligt to danske virksomheder kæmper i disse år et tæt løb om at nå et gennembrud inden for hver deres bud på næste generations atomkraftværk – en 4. generations reaktor.

Der er endnu ikke noget færdigt atomkraftværk med 4. generations reaktor. Der er dog en håndfuld bud på, hvordan teknologien kan fungere. En af løsningerne er en såkaldt smeltet saltreaktor – ofte forkortet MSR for ‘Molten Salt Reactor’. Både Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies – begge fra 2015 – forsker i disse år i helt nye typer af reaktorer, der løser flere af de nuværende problemer med 3. generations atomkraftværker.

Små og modulopbyggede atomkraftværk er fremtiden

Begge løsninger kan brænde radioaktivt affald fra konventionelle atomkraftværker sammen med grundstoffet thorium. De producerer heller ingen farlige og radioaktive gasser, da de naturligt absorberes i det smeltede salt.

Copenhagen Atomics fokuserer på at udvikle og teste komponenter såsom ventiler, varmevekslere, pumper, målesystemer, saltkemisystemer og oprensningssystemer til en saltsmeltereaktor. I 2022 forventer virksomheden at have en fungerende prototype klar, som fungerer fuldstændig som den, de vil kommercialisere – blot uden thorium.

Seaborg Technologies’ løsning udmærker sig ved ifølge virksomheden selv ikke at kunne nedsmelte. Seaborg Technologies arbejder i lidt større skala end Copenhagen Atomics, da deres reaktor dækker et område svarende til en lade eller en stor villa. Selskabet regner ikke med en dansk lancering, men kigger i stedet mod udlandet. Prototypen ventes at blive klar sidst i 20’erne.

Begge løsninger er designet til at være små og modulære. Copenhagen Atomics sigter efter at lave atomkraftværk, der kan være i en skibscontainer. Den vil kunne levere en effekt på 100 megawatt, mens Seaborg Technologies’ løsning vil have kunne levere 250 megawatt varme og 100 megawatt strøm. 250 megawatt varme og 100 megawatt strøm vil kunne dække 200.000 husstandes forbrug.

Det store spørgsmål er så, om de to danske virksomheders ambitiøse og nytænkende projekter vil lykkes. Temmelig store investeringer nemlig nødvendige for at kunne realisere projekterne som bud på teknologier til at sikre den grønne omstilling. Tiden vil vise, om 4. generations atomkraftværker som dem fra Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies kan rykke ved danskernes holdning til atomkraft.

Se også: Nyheder om klima og grøn teknologi