Europas største atomkraftværk står klar efter 14 års forsinkelse

Atomkraftværker er i disse år til stor debat. Teknologisk er de – trods mange bekymringer – et af de bedste bud på grønne teknologier, der skal løse klimakrisen.

Men det afhænger meget fra projekt til projekt, om et atomkraftværk er en økonomisk rentabel løsning. Det er det netop færdige atomkraftværk Olkiluoto i Finland et godt bevis på.

Læs også: Greentech: Disse grønne teknologier skal løse klimaproblemerne

Europas største atomkraftværk står klar efter 14 års forsinkelser

Olkiluoto 3 (OL3), som med en kapacitet på 1.600 megawatt er Europas største kernekraftværk, er netop begyndt at generere strøm til elnettet. Det sker efter 18 års konstruktion. Det, der skulle have taget blot fire år at bygge, endte med at blive forsinket i 14 år.

Forsinkelserne skyldes flere teknologiske udfordringer undervejs, som har ført til søgsmål. Det har samtidig fået den endelige pris til at løbe op i omkring 11 milliarder euro, vurderer eksperter. Det er tre gange mere end den oprindeligt forventede pris.

Trods de mange problemer undervejs kommer Olkiluoto 3 nu til at spille en afgørende rolle i den grønne omstilling i Finland. De i alt to atomkraftværker med nu fem reaktorer i Finland dækker mere end 40 procent af landets elforbrug med grøn og klimavenlig elektricitet. Reaktoren ventes at kunne generere grøn strøm de næste 60 år.

“Produktionen af Olkiluoto 3 stabiliserer elprisen og spiller en vigtig rolle i den finske grønne omstilling. Mængden af elproduktion fra Europas største kernekraftværk er en betydelig tilføjelse til den rene, hjemlige produktion,” siger Jarmo Tanhua, der er direktør i Teollisuuden Voima Oyj (TVO), som ejer atomkraftværket.

Atomkraft? Ja tak Når man hører ordet atomkraft, prenter skræmmebilleder af de alvorlige ulykker i Tjernobyl i Ukraine i 1986 og Fukushima i Japan i 2011 samt af dødsensfarlige atomvåben sig i mange danskeres nethinde. Det er et stort problem, for uden atomkraft kan vi ikke nå Parisaftalens klimamål om at begrænse den globale opvarmning som følge af udledning af drivhusgasser med 2 grader inden 2050, lyder det fra FN’s Økonomiske Kommission for Europa. Politikerne og miljøorganisationers modvilje over for atomkraft har store konsekvenser. På baggrund af myter afvises teknologien nemlig i store dele af verden, herunder Danmark, som den nødvendige løsning på nutidens måske største krise – klimakrisen. “Selv i 2022 er myter åbenbart meget stærkere end videnskabelig evidens og global politisk vilje. Det er ikke atomkraft, men myterne om atomenergiens skadelige virkninger, der vil ende med at dræbe os,” siger analytiker Nicolas Frederiksen. Uddrag af artiklen Atomkraft? Ja tak

Læs også: Hvad er klima og klimaforandringer? Her er alt du bør vide

Er atomkraft fremtiden?

Det er 40 år siden, at Finland sidst opførte et atomkraftværk, og Olkiluoto 3 er det første såkaldte European Pressurized Reactor (EPR), som er et tredje generations atomkraftværk, der er blevet produceret.

Der er dog ikke meget, der peger på, at kernekraft er fremtiden i Europa. I hvert fald møder den klimavenlige teknologi stor politisk skepsis i Europa, hvor primært bekymringer om sikkerheden holder nationer tilbage fra at investere i teknologien.

Lige som Finland nu tager sin femte atomreaktor i brug, har Tyskland netop lukket sine sidste atomkraftreaktorer ned. I Danmark er der ikke politisk vilje til at investere i atomkraft, da det konflikter med den hjemlige vindmølleindustri. I Frankrig, Sverige og Storbritannien er der derimod planer om at satse yderligere på kernekraft.

Kernekraft udgør år for år mindre af den genererede energi i EU, viser tal fra Carbon Brief. 2022 var første gang, at der blev genereret mere energi fra vind og sol end fra kernekraft. Mens andelen af energi genereret fra kernekraft ser ud til at dale, stiger andelen af sol og vind markant.

Læs også: Nyheder om klima og grøn teknologi