Atomkraft? Ja tak

Atomkraft er en utrolig grøn, billig og sikker energikilde, som er nødvendig for at nå klimamålene. Alligevel får myter politikere og miljøorganisationer til at afvise teknologien.

Atomkraft? Ja tak
  • Den ustabile forsyning af vedvarende energi, afvikling af atomkraftværker og fortsat afhængighed af fossile brændsler er uholdbar. Atomkraft er derfor nødvendigt mere end nogensinde.
  • Atomkraft er ifølge FN den grønneste energikilde, der findes, og teknologien kan dække vores fremtidige energibehov.
  • Der dør så godt som ingen af atomkraft, og teknologien er billig i forhold til den enorme mængde elektricitet, den producerer.
  • Vi afliver fem udbredte myter om atomkraft.

Når man hører ordet atomkraft, prenter skræmmebilleder af de alvorlige ulykker i Tjernobyl i Ukraine i 1986 og Fukushima i Japan i 2011 samt af dødsensfarlige atomvåben sig i mange danskeres nethinde. Det er et stort problem, for uden atomkraft kan vi ikke nå Parisaftalens klimamål om at begrænse den globale opvarmning som følge af udledning af drivhusgasser med 2 grader inden 2050, lyder det fra FN’s Økonomiske Kommission for Europa.

Politikerne og miljøorganisationers modvilje over for atomkraft har store konsekvenser. På baggrund af myter afvises teknologien nemlig i store dele af verden, herunder Danmark, som den nødvendige løsning på nutidens måske største krise – klimakrisen.

“Selv i 2022 er myter åbenbart meget stærkere end videnskabelig evidens og global politisk vilje. Det er ikke atomkraft, men myterne om atomenergiens skadelige virkninger, der vil ende med at dræbe os,” siger analytiker Nicolas Frederiksen.

Læs også: Kan atomkraft løse klimaproblemerne? Måske

Det nødvendigt at investere i atomkraft – her er argumenterne

Der er dog talrige af gode argumenter for at skrue gevaldigt op for de globale investeringer i atomkraft. Det er argumenter, som gør det lysende klart for de fleste, at atomkraft er nødvendigt, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at redde kloden fra vores egne problemer.

Den nuværende energisituation er uholdbar

Hele verden står i en særdeles kritisk situation, når det kommer til omstillingen til grøn energi – eller manglen på samme. Danmark fik i 2021 ifølge vindsektorens brancheorganisation, Wind Denmark, 43,6 procent af elektriciteten fra vindmøller. Det er fantastisk, når vinden blæser – bare ikke når den blæser for meget, for så slukkes der for vindmøllerne.

Danmarks øgede afhængighed af vedvarende energi giver større og større problemer, når det i længere perioder ikke blæser i Nordsøen ligesom i sommeren 2021. Eller når usædvanligt lidt regn i Norge giver mindre vand i vandreservoirerne til at producere strøm via vandkraft. De ustabile energikilder fastholder os i en uholdbar afhængighed af fossil naturgas, sort kul og forurenende olie i en tid, hvor udviklingen gerne skulle gå den anden vej i et raskt tempo.

Modsat hvad man ofte får indtryk af, når Danmark markedsføres som bannerfører for grøn omstilling, så er den kedelige og triste konstatering, at hele 68,4 procent af Danmarks energiforbrug i 2019 var fra fossile brændsler ifølge BP.

Vigtigere end nogensinde med stabil og CO2-neutral energi

Den ustabile forsyning fra vedvarende energikilder kombineret med stigende energipriser gør det derfor mere presserende end nogensinde før at få etableret en CO₂-neutral og driftssikker energikilde, der kan 1) fungere i al slags vind og vejr 2) mindske den globale afhængighed af fossile brændstoffer 3) forsyne nok strøm til at dække det globale behov for energiforsyning – ikke blot i dag, men også i fremtiden.

Selv i Europa, som – set i et globalt billede – bryster sig af at være bannerførere for grøn omstilling, er situationen kritisk. Egne gasreserver udtømmes, og man er afhængig af russisk gas og olie fra diktaturstater, der ser stort på menneskerettigheder.

Tiden er altså slet ikke moden til at afvikle atomkraft på baggrund af en irrationel frygt i samfundet, der har rødder i forældede forestillinger om en farlig teknologi fra 1980’erne. Stribevis af gode argumenter for, hvorfor det er bydende nødvendigt at tage atomkraft i brug, står snarere i kø.

Atomkraft er den grønneste energikilde

Det helt centrale i udfordringen med klimaproblemer og global opvarmning er udledningen af drivhusgasser. Det altafgørende er naturligvis at komme af med fossile brændsler hurtigst muligt, men hvilke energikilder de erstattes af – set ud fra et perspektiv om udledning af drivhusgasser – er bestemt ikke ligegyldigt.

Vedvarende energikilder, som i sig selv er CO₂-neutrale, lige så vel som atomkraft er det, er dog i løbet af hele deres levetid ikke helt CO₂-neutrale. Det hænger sammen med produktion, drift og afskaffelse af materialer til udvinding af energi gennem energikilderne. De kan altså sagtens udvinde energi CO₂-neutralt, men der kan være CO₂-udledning forbundet ved at skaffe materialer og producere vindmøller og vandkraftværker, opføre atomkraftværk og ikke mindst drive og bortskaffe disse efter endt levetid.

FN’s Økonomiske Kommission for Europa lavede i 2020 en såkaldte livscyklusanalyse (LCA) af de forskellige energikilder i Europa:

Gram CO2e per kWh
Stenkul (uden fangst og lagring af CO₂) 850-1000
Naturgas (uden fangst og lagring af CO₂) 430
Stenkul (med fangst og lagring af CO₂) 280-370
Vandkraft (660 MW) 150
Naturgas (med fangst og lagring af CO₂) 130
Koncentreret solkraft (parabolsk trug) 42
Solceller (polykrystallinsk) 37
Koncentreret solkraft (tårn) 22
Solceller (cadmium-tellurid) 12-15
Vindenergi (offshore) 12-14
Solceller (kobber-indium-gallium-selenid) 11-14
Vandkraft (360 MW) 11
Atomkraft (gennemsnit) 5.1

Vurderet ud fra et vugge til grav-perspektiv er atomkraft ifølge FN’s Økonomiske Kommission for Europa den grønneste teknologi til at levere energi. Den udleder 5,1 gram CO₂-ækvivalenter per kilowatt-time, hvilket er under det halve af det næst grønneste alternativ, som er mindre vandkraftanlæg med en kapacitet på 360 megawatt. I samme leje på omkring 11 til 15 gram CO₂e per kWh ligger en god blanding af solceller og offshore-vindenergi.

Man finder også visse former for koncentreret solkraft, solceller samt store vandkraftværker på 660 megawatt, som udleder mange gange mere CO₂ end atomkraft. Der er med andre ord al mulig grund til at vælge atomkraft, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at løse klimaproblemerne, inden det er for sent.

Læs også: Mens EU og USA lukker atomkraftværker, bygger Kina mange nye

Lige så lav dødelighed som sol-, vand- og vindkraft

Myten om, at atomkraft er dødsensfarligt, lever i bedste velgående. Men videnskaben siger noget andet. Our World In Data har ud fra to studier estimeret antallet af dødsfald forårsaget af produktionen af energi fra forskellige energikilder. Her ligger atomkraft på blot 0,07 dødsfald per produceret TWh (terawatt-time). Der dør de facto ikke nogen af atomkraft i løbet af et almindeligt år.

Antal dødsfald fra energiproduktion per TWh (terawatt-time)
Brunkul 32,72
Kul 24,62
Olie 18,43
Biomasse 4,63
Gas 2,82
Kernekraft 0,07
Vindenergi 0,04
Vandkraft 0,02
Solenergi 0,02

Tallet er i samme lave leje som de vedvarende energikilder solkraft, vandkraft og vindkraft, der ligger på henholdsvis 0,02, 0,02 og 0,04 dødsfald per produceret terawatt-time. Myten om, at atomkraft er farlig, har altså ikke hold i virkeligheden. Teknologien er lige så (lidt) dødelig som vedvarende energi.

De næsten ikke-eksisterende dødstal for kernekraft står i fuldstændig modsætning til fossile brændsler. Brunkul har 467 gange så mange liv på samvittigheden sammenlignet med atomkraft. Og så er der olie, som Danmark er storforbruger af, som er 263 gange mere dødeligt end atomkraft. Hele 8,7 millioner mennesker døde i 2018 som følge af partikel- og luftforurening fra fossile brændsler. Kom derfor ikke og sig, at atomkraft er farligt, mens vi brænder store mængder farlig olie, gas og kul af, som hvert år koster millioner af mennesker livet.

“Atomkraft har som energikilde aldrig gjort en flue fortræd. Omvendt dør millioner af mennesker hvert år af partikelforurening fra fossile brændstoffer,” lyder det fra Nicolas Frederiksen.

Modsat hvad politikere, senest klimaminister Dan Jørgensen, og miljøorganisationer forsøger at overbevise befolkningen om, er atomkraft altså ikke slet en farlig energikilde. Tværtimod. Det argument holdt måske i 1980’erne, hvor forældet atomkraftteknologi og manglende sikkerhedsprocedurer herskede, men meget er altså sket siden. Teknologien har udviklet sig milevidt.

Læs også: Hvilke lande udleder mest CO2 – samlet set og per indbygger?

Atomkraft er billigt i forhold til mængden af energi, der produceres

Noget af det mest afgørende i spørgsmålet om atomkraft er økonomi. Ofte lyder kritikken, at atomkraft har mange fordele, men at det ikke er realistisk at implementere, fordi det er for dyrt. Men dyrt i forhold til hvad? I hvert fald ikke i forhold til den enorme mængde af energi, som anlæggene kan producere på ekstremt få kvadratmeter sammenlignet med andre teknologier.

Der er lavet mange undersøgelser af, hvad det koster at udvinde energi fra de forskellige energikilder. Alt efter undersøgelsesmetode svinger disse tal en del. Ved at tage gennemsnittet af de forskellige undersøgelser – nærmere bestemt NEA 2020, NEA 2018, IPCC 2018, BNEF 2021, Lazard 2020 og IRENA 2020 – får man et mere retvisende billede.

Den gennemsnitlige pris fra nyopførte atomkraftværker er 597 kroner for 1 megawatt-time (MWh), hvilket er på niveau med offshore-vind (706 kroner), kul (597 kroner), geotermi (529 kroner) og combined-cycle-gasturbineanlæg (CCGT) (509 kroner). Det er dog markant lavere end solceller på tage (984 kroner), lagring i batterier (1.067 kroner) og gasanlæg, der kun kører, når efterspørgslen på energi er stor – de såkaldte “peaker”-kraftværker (1.187 kroner).

Eksisterende atomkraftværk, som levetidsforlænges, har en pris per megawatt-time på kun 204 kroner. Det er lavere end onshore-vind (339 kroner), offshore-vind (339 kroner), vandkraft (319 kroner), solceller i storskala (461 kroner), som er nogle af de vedvarende energikilder, atomkraft som regel holdes op imod.

Der er altså intet, der dokumenterer, at atomkraft skulle være dyr, når atomkraft ligger under den gennemsnitlige pris per megawatt-time på 625 kroner på tværs af de undersøgte energikilder.

4. generations atomkraftværker bliver meget billigere og mindre

Nogle atomkraftværker kan ganske vist være dyre at opføre – det har flere nyere opførelser i blandt andet Finland og England demonstreret. Det hænger blandt andet sammen med øgede sikkerhedskrav, hvilket dog har den åbenlyse fordel, at sikkerhedsniveauet for atomkraft er højere end nogensinde før. Og det tåler en gentagelse, at de høje anlægspriser altid bør holdes op imod, hvor meget energi atomkraftværkerne kan producere.

Modsat flere andre energikilder har prisen per kilowatt-time for atomkraft de senere år været opadgående, men netop det problem forsøger mange virksomheder verden over at løse, blandt andet Rolls-Royce og Toshiba. Der arbejdes intensivt på såkaldte 4. generations atomkraftværker, som er langt mindre, billigere og mere effektive.

Også de danske virksomheder Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies arbejder med små reaktorer. Begge har som mission at skabe små, modulære og billige atomkraftværker ved brug af smeltet salt. Deres løsninger er endnu kun teoretiske, men rummer stort potentiale for at gøre atomkraft meget lettere tilgængeligt og væsentligt billigere.

Kan producere nok energi til fremtidens efterspørgsel

Ifølge International Energy Agency (IEA) blev der i 2021 globalt investeret mere end 5 billioner kroner i grøn energi, men det er ifølge IEA langt under, hvad der er nødvendigt for at nå klimamålene. For at nå et godt stykke under den maksimale grænse på en temperaturstigning i 2050 på 2 grader kræver det, at de globale investeringer fordobles i løbet af 2020’erne.

En stor udfordring er, at efterspørgslen på elektricitet vil stige i fremtiden, blandt andet som følge af global befolkningstilvækst, og at antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, vil falde med hele 251 millioner fra 2015 til 2030. Det er velkendt, at øget velstand fører til øget udledning af drivhusgasser. Efterspørgslen på elektricitet vil ifølge IEA derfor stige med 4 procent i 2022. Samtidig vil mængden af strøm produceret af vedvarende energikilder stige med 6 procent, lyder det. Men på trods af denne stigning forventes vedvarende energikilder kun at kunne dække cirka halvdelen af den forventede vækst i den globale efterspørgsel i 2022, oplyser IEA.

Atomkraft vil ifølge IEA kunne dække en lille del af denne stigende efterspørgsel. Det hænger sammen med de relativt få atomkraftværker, der eksisterer og åbnes i de kommende år, ligesom flere lukkes rundt omkring i verden. Men stigende investeringer i teknologien i dag vil altså kunne ende med at gøre kæmpe forskelle, når vi om 10, 20, måske 30 år står i store problemer med at udvide kapaciteten yderligere for vedvarende energikilder, da de som regel kræver enorme arealer, store mængder af materiale og ikke mindst langt mere arbejdskraft til opførelse, end der er og vil være til rådighed.

En insisteren på i de kommende år fortsat at tilgodese vedvarende energikilder frem for atomkraft vil formentlig betyde, at fossile brændsler forbliver verdens primære energikilder i længere tid, end hvis politikere allerede i dag prioriterer at investere massivt i atomkraft. Kun med et miks af vedvarende energi, som vi i dag kan opskalere relativt hurtigt, samt med den meget nødvendige og stabile forsyning af strøm fra atomkraft længere ude i fremtiden til at nå det sidste stykke vej i mål, vil det kunne lykkes at nå klimamålet i 2050.

Ingen atomkraft, ingen grøn omstilling, inden det er for sent.

Fem myter om atomkraft aflivet

Siden særligt Tjernobyl-ulykken har der blandt danske politikere og miljøorganisationer været en udtalt modstand mod atomkraft. Det er ofte de samme få myter, der har floreret siden 1970’erne og 80’erne – men fælles for dem alle er, at de over en bred kam ikke har hold i virkeligheden.

Myte 1: Atomkraft er farligt

Atomkraft er dødsensfarligt. Eller er det? Det er i hvert fald det billede, der i årtier er blevet dannet af teknologien. Radioaktiv stråling er farlig, ja, men det er ikke ensbetydende med, at atomkraftværkerne også er det. Spørgsmålet, man bør stille, er nemlig ikke, om atomkraft er farligt, men om det er farligere end andre energikilder.

Som nævnt tidligere dør der ifølge Our World In Data de facto ikke nogen af atomkraft i løbet af et normalt år, og teknologien har lige så få dødsfald på samvittigheden per produceret terawatt-time som vedvarende energikilder og er flere hundrede gange mindre dødelig end fossile brændsler.

Indirekte årsager er farligere end selve strålingen

Hvad så med de alvorlige ulykker i Tjernobyl og Fukushima? Der er stor usikkerhed om, hvor mange dødsfald ulykken i Tjernobyl forårsagede, da undersøgelsesmetoderne varierer meget. 31 dødsfald er anerkendt som direkte forårsaget af stråling fra ulykken, mens FN estimerer, at kun 50 dødsfald direkte kan tilskrives ulykken. Tilbage i 2005 lød en prognose fra FN, at yderligere 4.000 personer kan miste livet som følge af stråling.

Siden ulykken i Fukushima har den japanske regering kun tilskrevet ét dødsfald med lungekræft i 2018 som følge af stråling fra ulykken i Fukushima. Noget, der til gengæld i langt højere grad påvirkede det samlede officielle dødstal på 573 efter ulykken i Fukushima, er indirekte årsager – navnlig evakueringen af 340.000 indbyggere, som medførte blandt andet fysisk og psykisk stress som følge af langvarige ophold på krisecentre, mangel på førstehjælp som følge af, at hospitalerne blev ødelagt af katastrofen, og selvmord. Det er dog vigtigt at pointere, at evakueringen ikke skyldtes forøget stråling fra atomkraftværket, men den ødelæggende tsunami, der ramte Japan.

Forskellen på de to ulykker er desuden vigtig at dvæle ved. Ulykken i Tjernobyl skete 25 år før den i Fukushima. I den periode er teknologien udviklet sig enormt. Medvirkende til den alvorlige ulykke i Tjernobyl var, at atomreaktoren var utroligt dårligt designet, og at flere sikkerhedsprocedurer ikke blev overholdt. Modsat reaktoren i Fukushima havde Tjernobyls RBMK-reaktor ingen indeslutningsstruktur, hvilket gjorde det muligt for radioaktivt materiale at løbe ud i atmosfæren. Nyere generationer af atomreaktorer, især dem der kaldes pebble-bed-reaktorer, er designet, så en kædereaktion ikke kan løbe løbsk og forårsage nedsmeltning.

I debatten om energikilder er det også vigtigt at huske på, at ingen energikilde er fri for ulykker. Taget i betragtning, at 8,7 millioner mennesker i 2018 døde som følge af luftforurening fra fossile brændsler, kan det undre, at frygten og bekymringen for disse energikilder er så forsvindende lille, mens frygten for potentielle – bemærk, potentielle – ulykker med atomkraftværk er langt større.

I de to større atomulykker i nyere tid er det altså ikke strålingen, der dræber mest – det er indirekte dødsårsager som følge af blandt andet evakueringer.

Myte 2: Atomkraft fører til udvikling og spredning af atomvåben

Frygten for, at atomkraft misbruges til at udvikle og ikke mindst bruge atomvåben, er også ubegrundet. Gennem de seneste mange årtier er der dog vedtaget en lang række traktater, hvor de lande, som underskriver dem, forpligter sig til ikke at sprede atomvåben.

Traktaten om ikke-spredning af kernevåben fra 1968 er underskrevet af 191 lande. Selv om det ikke er alle lande, der har underskrevet aftalen, har den hjulpet. Hvor der under den kolde krig i 1986 eksisterede hele 64.4949 atomsprænghoveder, er tallet i 2016 faldet til 9.435. Det er i dag USA og Rusland, som i dag har hovedparten (90 procent) af de resterende atomsprænghoveder.

Det er også vigtigt at bide mærke i, at blot fordi man opererer et kommercielt atomkraftværk, er det ikke lig med, at pågældende land er i stand til at udvikle atomvåben fra den ene dag til anden. Det er en længerevarende og dyr proces, som der konstant overvåges for internationalt netop for at undgå produktion af atomvåben.

Nationer som Rusland og Nordkorea kommer fortsat ofte med trusler om at gøre brug af sine atomvåben – senest under Ruslands invasion af Ukraine. Èn ting er dog trusler. En anden ting er rent faktisk at gøre alvor af truslerne. Eksperter siger enstemmigt, at det er højst usandsynligt, at der bruges atomvåben i krig i dag. Faktisk er atomvåben kun blevet brugt to gange i krig: begge gange af USA mod Japan sidst i anden verdenskrig. Der er altså ikke nogen overhængende fare for, at atomkraftværker er lig med, at der benyttes atomvåben.

Samtidig ser man også, at brændslet uran, som bruges til de fleste reaktorer i dag og til atomvåben, er på vej ud. I stedet går udviklingen mod thorium, som er langt mere tilgængeligt end uran, men thorium kan ikke stå alene. Det kræver et fissilt materiale som uran for at kunne bruges som brændstof. Thoriums fordel er, at det er langt vanskeligere at bruge til at udvikle atomvåben. Den teknologiske udvikling bevæger sig altså i retning af teknologi til kernekraft, der er designet til ikke at kunne misbruges.

Myte 3: Det er umuligt at komme af med radioaktivt affald

Et af de store kritikpunkter af atomkraft er, at det er svært, hvis ikke nærmest umuligt, at komme af med det radioaktive affald. Ved radioaktivt affald forstås som regel kerneaffald, som er restproduktet fra udvindingen af kerneenergi, samt byggematerialer, der er blevet radioaktivt. Der er lav-, mellem- og højradioaktivt affald, hvoraf 97 procent af alt radioaktivt affald er klassificeret som lav- eller mellemradioaktivt.

Radioaktivt affald håndteres i første omgang midlertidigt, hvor det deponeres sikkert og forsvarligt, så det ikke kan interagere med biosfæren. Der er gennem årene fundet mange måder at deponere de 3 procent højradioaktivt affald, som skal isoleres fra miljøet, på.

En måde at deponere højradioaktivt affald på, som menes at være den hidtil bedste løsning, er geologisk slutdeponi i undergrunden i områder med stabile geologiske formationer. Her vil det radioaktive affald blive nedgravet i borehuller med en dybde på op til 2.000 til 5.000 meter. Naturlige materialer som sten, salt og ler fungerer som barriere, og fremtidige generationer skal derfor ikke tænke på at håndtere affaldet. Især i Finland, men også Sverige og USA, er man langt med planerne om at anvende geologisk slutdeponi til radioaktivt affald.

Mange 4. generations atomkraftværker vil desuden være designet til at kunne genbruge brugt uran og plutonium, som ikke egner sig til direkte bortskaffelse. Seaborg Technologies har blandt andet designet en lille smeltet saltvandsreaktor, der bruger uran, som er bundet i salt, hvilket forhindrer radioaktivt materiale at blive sendt rundt til omgivelserne med vinden i tilfælde af en nedsmeltning.

Til sidst må man heller ikke glemme, at det radioaktive affald rent faktisk er håndterbart modsat udledningen af drivhusgasser fra afbrænding af fossile brændsler, som ender i atmosfæren udtynder ozonlaget. For langt det meste af det radioaktive affald (90 procent), der produceres, er der allerede i dag en tilstrækkelig løsning til at deponere det.

Læs også: Underjordisk grav skal opbevare atomaffald i 100 000 år

Myte 4: Det tager lang tid at opføre et atomkraftværk

Når man hører om atomkraftværker, bliver der ofte berettet om, at det tager rigtig lang tid at opføre dem. Opførelsen af atomkraftværket i Olkiluoto i Finland gik i gang i 2005 og skulle oprindeligt åbne i 2009, men begynder først at producere strøm 15. marts 2022. Også i USA har atomkraftværket Watts Bar 2 været 21 år undervejs.

Kigger vi mere generelt på anlægstiderne for atomkraftværk, tager det i 2022 i gennemsnit lige så lang tid, som det gjorde i starten af 1980’erne: 84 måneder eller 8 år. Anlægstiderne har dog svinget meget i årene imellem. I 1996-2000 havde et atomkraftværk i gennemsnit været 10 år undervejs – det samme var tilfældet i 2019. Til gengæld havde atomkraftværkerne i 2001-2005 og i 2017 kun været henholdsvis 4,5 og 4,8 år undervejs.

At opføre et atomkraftværk kræver altså god og lang planlægning, men en anlægstid på 10 år er absolut ikke en hindring. Den teknologiske udvikling af 4. generations atomkraftværker går samtidig i retning mod små modulopbyggede atomkraftværker, der kan masseproduceres, og som derfor kan opføres på kun få år.

Myte 5: Atomkraft er dyrt

Atomkraftværker kan koste mange milliarder kroner at opføre – og netop det, at flere atomkraftværker forsinkes, gør kun priserne højere. Men ser man på, hvor meget elektricitet man rent faktisk får for pengene, er atomkraftværker ikke dyre.

Som tidligere nævnt er den gennemsnitlige pris for nyopførte atomkraftværker 597 kroner for 1 megawatt-time (MWh). Det er lavere end offshore-vind, som ligger på 706 kroner, kul 597 med kroner, geotermi med 529 kroner og combined-cycle-gasturbineanlæg (CCGT) med 509 kroner.

Eksisterende atomkraftværk, der levetidsforlænges, koster kun 204 kroner per megawatt-time. Det er lavere end onshore-vind, der koster 339 kroner, offshore-vind der koster 339 kroner, vandkraft der koster 319 kroner, solceller i storskala der koster 461 kroner, solceller på tage der koster 984 kroner og lagring i batterier der koster 1.067 kroner.

Atomkraft er altså ikke dyrt, når man holder anlægspriserne op imod de enorme mængder elektricitet, de producerer.

Læs også: Hvad er klima og klimaforandringer? Her er alt du bør vide

24tech mener: Atomkraft er nødvendig for den grønne omstilling

Vestlige demokratier bør hurtigst muligt satse på atomkraft som en grøn energikilde. Uden brug af kernekraft vil det være umuligt at opfylde Parisaftalens mål om at jordens gennemsnitstemperatur ikke må blive 2 grader varmere sammenlignet med det førindustrielle niveau.

Kernekraft, atomkraft og spredning af atomvåben er ekstremt reguleret af FN og andre internationale organer – en regulering, som gennem alle år har vist sig at være effektiv på et globalt plan. Manglende regulering er absolut ingen undskyldning for at igangsætte massiv satsning på atomkraft i vestlige samfund. Samfund som har stærk tradition for at følge internationale konventioner og reguleringer.

I en tid som denne, hvor klimaforandringerne og Rusland står for døren, bør verden og især vestlige demokratier sætte sin absolutte lid til blandt andre The European Nuclear Safety Regulators Group (ENSREG), Nuclear Regulatory Commission (NRC), Rostekhnadzor og Office for Nuclear Regulation (ONR) og stole på, at de kan regulere energiudvikling ved brug af atomkraft.

Vestlige politikere har åbenlyst berøringsangst over for brugen af atomkraft, men politikernes forbehold bunder udelukkende i myter og rædslen for at miste stemmer og begå politisk selvmord ved det næste valg. Videnskaben har bevist, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Det er nu på tide, at politikkerne tager ansvar og træffer det svære valg: At de glemmer deres personlige genvalg og i stedet formidler, hvad videnskaben forsøger at fortælle os: At atomkraft er nøglen til at modvirke klimaforandringer og selveste Putin.

Fri os fra myterne. Det kan ikke gå for langsomt med at investere i en fremtidig energisektor, der udnytter atomkraftens mange fordele, så vi kan redde os selv fra menneskeskabte og menneskefjendtlige klimaforandringer, inden det er for sent.

– Redaktionen