Verdens hurtigste system til opsamling af CO2 har en effektivitet på 99 %

Forskere fra har opdaget, at den kemiske forbindelse Isophorondiamin er særdeles velegnet til at udskille CO2 fra luften i flager, som kan genbruges industrielt og kemisk.

Verdens hurtigste system til opsamling af CO2 har en effektivitet på 99 %

For at komme klimaproblemerne til livs, er det ikke kun nødvendigt at reducere udledningen af drivhusgasser markant. Det er også nødvendigt at fjerne nogle af de drivhusgasser, der allerede er udledt i atmosfæren.

Her kommer CO2-fangst og -lagring ind i billedet, og det er netop inden for det område, at forskere fra Tokyo Metropolitan University har gjort store teknologiske fremskridt. De har udviklet en ny kemisk forbindelse, som efter sigende kan fjerne kuldioxid fra den omgivende luft med en effektivitet på 99 procent. Det er mindst dobbelt så hurtigt som eksisterende løsninger. Det fremgår af en videnskabelig artikel udgivet i tidsskriftet ACS Environmental Au.

Læs også: Greentech: Disse grønne teknologier skal løse klimaproblemerne

Kemisk forbindelse udskiller CO2 i flager

Inden for CO₂-fangst findes forskellige teknologier. Mange løsninger fungerer ved at fjerne CO₂ fra luften ved at lede luft eller udstødning gennem en form for filter eller katalysator. Andre løsninger lader luften boble gennem ioniske væsker, der kan enten absorbere CO₂ eller få det til at separere og hærde til krystaller.

Forskernes nye kemiske forbindelse hører i sidstnævnte kategori. De undersøgte en række af forskellige flydende aminer og opdagede, at 3-Aminomethyl-3,5,5-trimethylcyclohexylamin (Isophorondiamin) viste sig at være særdeles effektiv til at fange CO₂ fra luften.

Den kemiske forbindelse fjerner CO₂ fra luften ved at udskille det i flager af et fast carbaminsyremateriale, som nemt kan fjernes fra væsken. Det kulstofholdige materiale kan, hvis man ønsker det, omdannes til CO₂ i gasform ved at opvarme det til 60 grader, hvorved det flydende IPDA, som Isophorondiamin forkortes, frigives. I begge tilstandsformer kan kulstoffet opbevares eller genbruges i industrielle og kemiske processer. Det fjerner altså ikke kun CO₂ fra atmosfæren, men gør også gavn i andre processer.

Læs også: Stort partnerskab for CO2-fangst og -lagring skal gøre Danmark førende

99 procent effektivitet og meget hurtigere end tidligere teknikker

Faktisk er IPDA i stand til at fjerne mere end 99 procent af CO₂ fra luften, hvor koncentrationen var 400 parts per million (ppm). Det svarer omtrent til atmosfærens niveau, som i 2020 blev målt til 412,5 ppm.

Også når det gælder hastigheden ser IPDA lovende ud. Teknikken er  i stand til at fjerne 201 millimol CO₂ pr. time pr. mol af den kemiske forbindelse. Det er mindst dobbelt så hurtigt som hidtidige løsninger til at trække CO₂ ud af luften (DAC). En løsning, der har trukket overskrifter i hele verden, er et kunstigt blad.

Også denne løsning er IPDA markant hurtigere end, lyder det fra forskerne. Forskerne tøver derfor heller ikke med at kalde deres opdagelse for verdens hurtigste.

Læs også: Nyheder om klima og grøn teknologi