EU’s AI-lov træder i kraft – sætter nye standarder

EU’s lovgivning for kunstig intelligens – også kendt som AI Act – er trådt i kraft. Det er verdens første omfattende regulering af kunstig intelligens.

”Kunstig intelligens har potentiale til at ændre den måde, vi arbejder og lever på, og lover enorme fordele for borgerne, vores samfund og den europæiske økonomi. Den europæiske tilgang til teknologi sætter mennesket i centrum og sikrer, at alles rettigheder bevares,” siger Margrethe Vestager, der er ledende næstformand med ansvar for et Europa klar til den digitale tidsalder.

Se også: Hvad er kunstig intelligens? Sådan ser fremtiden med AI ud

Risikobaseret tilgang til regulering af AI

Loven, der først blev vedtaget i december 2023, anvender en risikobaseret tilgang. De strengeste foranstaltninger gælder kun for “højrisikosystemer”, herunder værktøjer relateret til beskæftigelse og retshåndhævelse. Forordningen forbyder helt AI-systemer, der anses for “uacceptable”, såsom social klassificering eller profilering af mistænkte hos politiet.

For AI med “minimal risiko” såsom spamfiltre er der ingen yderligere krav. For systemer med “begrænset risiko” som chatbots skal virksomheder informere brugerne om, at de interagerer med AI.

Loven indfører også et særligt regelsæt for AI til generelle formål, som omfatter grundmodeller som dem, der driver ChatGPT, Gemini og andre AI-tjenester.

Størstedelen af lovens bestemmelser vil gælde fra august 2026. Forbuddet mod AI-systemer, der udgør “uacceptable risici”, vil gælde om seks måneder, mens reglerne for AI til generelle formål vil træde i kraft om et år.

Alle virksomheder, der leverer tjenester eller produkter i EU, falder ind under lovens anvendelsesområde. Manglende overholdelse kan udløse bøder på op til 7 procent af en virksomheds årlige globale omsætning.

Se også: EU: Techgiganter skal mærke AI-genereret indhold

Alles øjne hviler på EU

Europa-Kommissionens AI-lov har udløst kontroverser, siden den blev vedtaget. En række europæiske virksomheder har gjort indsigelser, fordi de frygter, at reglerne kan skade konkurrencen og hæmme innovationen. For andre er det et stort skridt i retning af ansvarlig AI.

Uanset hvad man mener, er tiden nu kommet til, at virksomheder begynder at planlægge, hvordan de vil overholde reglerne, hvis de opererer i EU.

“Det er nu, organisationer skal kortlægge deres AI-projekter, klassificere deres AI-systemer og risikovurdere deres brugsscenarier. De er også nødt til at udarbejde en compliance-køreplan, der er specifik for den mængde og kombination af brugsscenarier, de har,” siger Enza Iannopollo, der er chefanalytiker hos teknologirådgivningsfirmaet Forrester.

Selv om vi endnu har til gode at se, hvilke konsekvenser AI-loven får for virksomheder og deres konkurrenceevne, har loven gjort EU til en global leder og bannerfører inden for regulering af den teknologi, som alle – både virksomheder, politikere og forbrugere – taler så meget om i disse år.

“Vi er vidne til begyndelsen på en ny æra inden for regulering af AI. Verden følger nøje med i, hvordan EU vil håndhæve disse regler, og den indflydelse, som det vil have på global praksis inden for AI, kan ikke overvurderes,” afslutter Maria Koskinen, der er AI Policy Manager ved AI-governancestartupvirksomheden Saidot.

Se også: Nyheder om kunstig intelligens