Kunstig intelligens, også kendt som artificial intelligence eller blot AI, er under hastig udvikling i disse år. Mange virksomheder, forskere og lande satser alt på at finde nye måder, som teknologien kan berige – eller, set med kyniske briller, spolere verden.

Der ligger nemlig et enormt potentiale i at anvende AI i nærmest alle tænkelige sammenhænge. Det kan være alt fra mere effektiv udvikling af medicin og selvkørende biler til autonome våben og (falske) nyheder.

Men hvad er kunstig intelligens helt nøjagtigt for en størrelse? Og hvordan fungerer teknologien? Bliv klogere på, hvad kunstig intelligens er defineret som, hvad AI kan bruges til, og hvilken betydning det får for dig, dine omgivelser og hele samfundet i fremtiden.

Hvad er definitionen på kunstig intelligens?

Der findes mange forskellige definitioner af kunstig intelligens. En populær og udbredt definition af AI er, at begrebet refererer til computersystemer, der forsøger at efterligne menneskelig intelligens, for eksempel ved at være i stand til at lære, planlægge, løse problemer, generalisere og ræsonnere.

Matematikeren og AI-pioneren John McCarthy introducerede begrebet kunstig intelligens tilbage i 1956, hvor det siden da har været etableret som et akademisk felt inden for blandt andet datalogi. Allerede dengang lød definitionen, at kunstig intelligens var enhver form for opgave udført af en maskine, som man tidligere har vurderet ville kræve menneskelig intelligens.

To typer af kunstig intelligens: Weak AI og strong AI

AI kan opdeles i to forskellige typer: Blød kunstig intelligens (weak AI eller narrow AI) og stærk kunstig intelligens (strong AI).

Blød kunstig intelligens eller weak AI

Blød AI er kendetegnet ved at være intelligente systemer, der er blevet trænet i at udføre specifikke opgaver og dermed ’kun’ simulere menneskelige kognitive funktioner. Blød AI er så at sige begrænset til nogle definerede opgaver inden for nogle rammer, som softwaren er udviklet til at kunne udføre. Det er denne form for AI, som arbejdes med i dag. Et velkendt eksempel er stemmestyrede assistenter som Siri og Google Assistent. De forsøger at efterligne menneskelige funktioner, men er programmeret til at udføre særlige handlinger inden for nogle definerede rammer.

Hård kunstig intelligens eller strong AI

Modsat blød kunstig intelligens forsøger stærk AI, også kaldet General AI eller artificial general intelligence (AGI), at forstå og opnå menneskelige, kognitive egenskaber. I nogle kredse forstås strong AI også som computerprogrammer, der er i stand til at opleve følelse og (selv)bevidsthed. Denne form for AI er typisk den, som man ser gengivet i science fiction-film.

Mange AI-eksperter mener, at AGI ligger flere årtier ude i fremtiden. Man taler i den forbindelse om, at kunstig intelligens vil nå til et punkt kaldet singularity eller singularitet – det vil sige hvor computersystemer er i stand til at forbedre sig selv konstant og opnå egenskaber, der ligger langt over menneskers evner.

Kunstig intelligens er tæt beslægtet med begrebet maskinlæring – også kendt som machine learning (ML). Maskinlæring er en del af kunstig intelligens og er den proces, hvor computere bliver fodret med store mængder af træningsdata og ud fra disse skaber algoritmer, som gør det muligt at finde sammenhænge og komme med forudsigelser.

Quantum computing vil accelerere AI

I den forbindelse er det også værd at nævne quantum computing eller kvantedatabehandling via kvantecomputere. Quantum Intelligence (QI) – altså quantum computing i relation til AI – er stadig på et meget tidligt stadie. Forbedring af kunstig intelligens ved brug af kvantedatabehandling forventes ikke desto mindre at få en enorm betydning. Algoritmer og databehandling vil kunne blive udført mange gange hurtigere – måske endda med eksponentiel vækst – end traditionelle AI-algoritmer. Det vil gøre det muligt at udføre krævende opgaver, som hidtil har været umulige.

Kort opsummeret kan man altså sammenfatte AI til computersystemer, som i forskellige grader udfører opgaver, der normalt kræver menneskelig intelligens såsom at kunne se, genkende stemme og foretage beslutninger. Der er stadig et abnormt stort uforløst potentiale i AI og uudforskede anvendelser, som vil komme til syne over de næste årtier.

Hvad kan kunstig intelligens bruges til?

Kunstig intelligens bliver allerede i dag anvendt til utroligt mange ting og på måder, som man ikke nødvendigvis bemærker i dagligdagen. I fremtiden vil AI gennemsyre mange, mange flere aspekter af vores liv. Man taler nemlig om, at AI er relevant for enhver intellektuel opgave.

Selvkørende biler

Inden for transportsektoren spiller kunstig intelligens allerede en vigtig rolle. Bilproducenter og techgiganter som Google, Apple og Baidu arbejder ihærdigt på at gøre køretøjer selvkørende. Mange ’selvkørende’ biler ligger stadig kun på niveau 2 ud af 5 inden for grader af autonomi. Alligevel bruger de allerede AI til at foretage alt fra registrering og vurdering af omgivelser, omkringliggende biler, vejforløb, lyssignaler og til at overtage funktioner såsom acceleration, drejning, bremsning, vejbaneskift, undvigelse af uheld og parkering. Takket være den hastige udvikling af AI forsvinder behovet for en fører af en bil derfor stille og roligt over de næste mange år.

Se også: Elbiler – alt om teknologien, der skal sikre den grønne omstilling 

Forsvarsopgaver

Kunstig intelligens bruges også i forsvarsopgaver. Det kan være til at analysere og opdage specifikke elementer på radarbilleder.

Medicinsk behandling

På samme måde kan computere også trænes til at opdage højrisikopatienter gennem CT-scanninger og elektrokardiogrammer (EKG’er).

Microsoft udvikler for eksempel en maskine kaldet Hannover. Den skal hjælpe læger med at finde den rette kombination af medicin til kræftpatienter, da det i dag kan være svært at vælge de rette medikamenter på grund af et meget stort udvalg af medicin til behandling af kræft.

Man har også allerede demonstreret vellykkede robotoperationer, som gør brug af AI – angiveligt bedre udført, end hvad mennesker er i stand til. Indtoget af AI ventes derfor at kunne føre til hurtigere diagnosticeringer.

Assistenter og chatbots

Inden for forbrugerelektronik er kunstig intelligens kendt for at være anvendt til stemmestyrede assistenter såsom Siri, Google Assistent og Alexa. Mange webshops og hjemmesider har også chatbots, som forsøger at hjælpe en kunde med at besvare typiske henvendelser, indtil en personlig medarbejder må overtage henvendelsen.

Automatiske (og falske) nyheder

Nyheder bliver også i stigende grad skrevet af robotter, der har en kunstig intelligens. Især livekommentering af sportsbegivenheder og rapportering af regnskaber bliver drevet af AI. Flere computerprogrammer såsom GPT-3, som kan opdigte sine helt egne nyheder og historier, er også blevet udviklet. AI hjælper også nyhedsmedier med at udgive nyhedsindhold på sociale medier mere effektivt ud fra, hvordan brugere på sociale medier interagerer bedst med indholdet.

Anvendelserne af AI er mange, mange flere. Andre anvendelser er for eksempel computerspil, fremstilling af kunst, hele landbrugssektoren, uddannelse og handel med aktier.

Hvilken betydning har kunstig intelligens for det enkelte individ og samfundet?

Udviklingen og anvendelsen af AI er i de senere år eksploderet særligt på grund af maskinlæring, hvor nemmere adgang til træningsdata og øget computerkraft til behandling af data, bl.a. gennem cloudtjenester fra Google, Microsoft og Amazon, er gjort meget mere tilgængelig.

Det er derfor ikke et spørgsmål om, hvorvidt kunstig intelligens kommer til at blive en game changer. Det er allerede en game changer. Men vi har kun set den tidlige begyndelse. På sigt vil AGI kunne overgå mennesker inden for nærmest enhver kognitiv opgave. Det vil uomtvisteligt have både positive og negative konsekvenser for forskellige aspekter af vores samfund og på sociale relationer mennesker imellem.

Fordele ved kunstig intelligens

AI spås for eksempel at have en enorm indflydelse på sundhedssektoren. Omkostningerne til sygehusdrift vil falde markant, og særligt udviklingen af medicin vil blive påvirket af AI. Medicinalvirksomheder vil kunne spare hele 340 milliarder kroner om året på forskning og udvikling.

Hurtigere opdagelse af ny medicin

For eksempel kan Googles AlphaGo 2-computerprogram forudsige strukturer på proteiner meget hurtigere, hvilket vil forkorte tiden, det tager at opdage og udvikle ny medicin. Det vil betyde langt hurtigere og mere effektiv udvikling af potentielt livsreddende medicin, der kan forbedre millioner af menneskers helbred.

AI frigiver tid til meningsfuldt arbejde og kreativitet

En gennemsnitlig dansker bruger 21-22 minutter på at pendle – de fleste i bil. Forestil dig, at denne tid kan frigives til andre og mere gavnlige ting, mens du transporteres i en selvkørende bil. På samme måde vil AI også generelt øge muligheden for, at mennesker kan udføre meningsfuldt arbejde, der involverer deres kreativitet og empati. AI kan i stedet overtage de mere gentagende opgaver.

Antallet af menneskelige fejl reduceres

En af de store fordele ved at bruge AI er, at der ikke sker menneskelige fejl, som kan være dyre og tidskrævende at rette op på. Jo trættere vi mennesker er, jo større er chancen for, at der sker fejl. Men det er ikke tilfældet med AI, der kan fungere ved fuld effektivitet 24/7.

Ulemper ved kunstig intelligens

Indførelsen af AI er ikke bestemt ikke uden problemer og ulemper:

AI fjerner millioner af jobs – men skaber også nye

Et ofte nævnt kritikpunkt er, at kunstig intelligens vil overflødiggøre millioner af arbejdsfunktioner, som i dag varetages af mennesker. Den store frygt er, at det medfører høj arbejdsløshed.

Ifølge PwC vil omkring 7 millioner jobs i Storbritannien i perioden 2017 til 2037 forsvinde på grund af kunstig intelligens.

Til gengæld vil AI skabe lige så mange jobs, som fjernes – bare i andre sektorer. Særligt inden for sundhed, videnskab og kommunikation bliver der skabt flere jobs. Fremstilling, transport, opbevaring, offentlig administration, forsvar og den finansielle sektor vil til gengæld miste arbejdspladser på grund af AI. Der vil altså ske markante, globale økonomiske forandringer som følge af udbredelsen af AI.

Uafklarede etiske spørgsmål og moralske dilemmaer

Kunstig intelligens rejser også en række etiske spørgsmål og moralske dilemmaer. Hvis ansvar er det for eksempel, hvis en selvkørende bil kører en cyklist ned? Er det bilproducenten, underleverandører, personen på førersædet, kommunen eller regeringen, der har tilladt førerløse biler i området, cyklisten eller en syvende parts skyld?

AI kan bruges til terror og digital krig

En anden udfordring er, at AI, robotter og droner kan bruges af it-kriminelle bagmænd eller sågar terrororganisationer eller lande med onde hensigter til digital krigsførelse. AI kan samtidig også bruges til dødbringende autonome våben, også kaldet lethal autonomous weapons (LAWs). Uønskede ting kan også ske utilsigtet ved brug af kunstig intelligens, hvis computerprogrammer er trænede til at udføre en specifik opgave så effektivt, at etiske hensyn tilsidesættes, hvorved AI kan gøre mere skade end gavn.

Menneskelig bias overføres til kunstig intelligens

AI kritiseres også for at være sårbar over for bias – altså at tilbøjeligheder og fordomme i det datamateriale, som computerprogrammet trænes med, videreføres til algoritmen.

For eksempel er der flere eksempler på, at algoritmer har haft sværere ved at genkende sorte personers ansigter og stemmer korrekt end hvide menneskers, fordi træningsmaterialet hovedsageligt bestod af data for hvide mennesker. Problemet med bias i algoritmer menes at blive større, efterhånden som kunstig intelligens anvendes til mere samfundskritiske opgaver.

Mindre nærhed og behov for fysisk møde med AI

Kunstig intelligens vil også have en enorm betydning for, hvordan vi som mennesker gør ting, og hvordan vi forholder os til hinanden på. Øget brug af kunstig intelligens ventes at medføre mindre nærhed mennesker imellem, da der i mindre grad vil være behov for at mødes fysisk for at kommunikere, udveksle tanker og idéer med hinanden.

AI vil gøre det svært at skelne ægte indhold fra falsk

Det er allerede i dag vanskeligt at skelne fotorealistiske billeder og videoer skabt af kunstig intelligens fra ægte billeder og videoer. Dette vil rejse en masse problematikker i sager, hvor billeder og videoers ægthed er afgørende.

I fremtiden vil man i langt mindre grad kunne stole på, at en video eller et billede er ægte, fordi AI ganske simpelt kan skabe noget, der ligner virkelige værker. AI vil altså påvirke vores tillid til alt, hvad vi ser og hører i fremtiden. I den sammenhæng er AI allerede kontroversielt, da det bruges til såkaldte deepfakes.

AI kan betyde mindre privatliv

I Kina vil kunstig intelligens også blive utroligt indtrængende på folks privatliv – eller mangel på samme. I Kina bruges kunstig intelligens angiveligt til masseovervågning gennem ansigtsgenkendelse.

Den kinesiske techgigant Baidu hævder at kunne registrere borgeres ansigter med 99 procents nøjagtighed. I Kina installeres overvågningskameraer rundt om i landet, som via kunstig intelligens kan overvåge mistænkte og tilmed folk med mistænkelig opførsel. Dette, i kombination med Kinas sociale pointsystem, vil være en enorm krænkelse af folks privatliv.

Netop Kina menes også at blive den førende nation inden for AI. Det skyldes blandt andet manglende regler til beskyttelse af privatliv, rettigheder og sikkerhed, og at der indsamles enorme mængder data om kinesiske borgere. Det er noget, som de kinesiske techgiganter Baidu, Alibaba og Tencent kan udnytte til fulde i forhold til Vestens techgiganter, som er underlagt langt flere restriktioner.

Kunstig intelligens vil forandre alt – spørgsmålet er bare hvordan og hvornår

Der hersker altså ingen tvivl om, at kunstig intelligens er en teknologi, som er i hastig udvikling, og som for hvert eneste år der går, vil få en stigende indflydelse på samfundet og alle individer – både på godt og ondt.

Der ligger et helt enormt potentiale i at gøre yderligere brug af AI i nærmest alle samfundets henseender. Det er dog helt afgørende, at vi mennesker lykkes med at implementere det på en forsvarlig og etisk korrekt måde. Lige så vel som teknologien kan påvirke en masse sektorer positivt, venter der altså også mange potentielle farer forude ved øget brug af AI. Konsekvenserne af kunstig intelligens debatteres allerede intenst og vil kun blive debatteret yderligere i de kommende år, efterhånden som teknologien videreudvikles.

Hvordan verdenen en skønne dag kommer til at se ud med General AI eller artificial general intelligence (AGI), er endnu ikke til at sige. Sikkert er det i hvert fald, at AI er kommet for at blive. Om det så i det store hele bliver for det bedre eller værre, vil blot tiden vise.

Se også: Seneste nyt om kunstig intelligens