AI og VR skal skabe fremtidens horroroplevelse

Hvordan designer man den bedste horroroplevelse, som er tilpas skræmmende for den enkelte person uden at være for skræmmende, så det ødelægger oplevelsen? Det er lektor og horrorforsker Mathias Clasen fra forskningsenheden Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet og en række kollegaer fra universiteter rundt om i verden ved at undersøge.

Deres forskningsprojekt “APEX of Fear” har nemlig modtaget en bevilling fra Innovationsfondens pulje, InnoExplorer, på knap halvanden million kroner. Gennem projektet skal forskerne derfor bruge det indeværende år på at designe fremtidens horroroplevelse.

Læs også: Hvad er kunstig intelligens? Sådan ser fremtiden med AI ud

Virtual reality, kunstig intelligens og psykofysiologi

Ingredienserne til den optimale horroroplevelse er virtual reality (VR), kunstig intelligens (maskinlæring) og psykofysiologi. Tanken er, at danskere, som er til gys og gru, kan iføre sig et af de nyeste VR-headset på markedet og placeres i en virtuel gyserverden, som indretter sig efter deltagerens kropslige og følelsesmæssige tilstand.

Horroroplevelsen kan eksempelvis justeres ud fra brugerens puls, vejrtrækning, hudens elektriske ledningsevne og hvor ofte brugeren blinker med øjnene. Dermed kan den individuelle horroroplevelse gøres tilpas skræmmende – men ikke for skræmmende.

“Via målinger fra sensorer, som vi monterer i headsettet og på spillerens krop, kan vi træne en algoritme til at sørge for, at spilleren rammer ’the sweet spot of fear’. Det vil samtidig give os en masse data, som dels gør os klogere på horrorens psykologi og fysiologi og dels gør os i stand til at optimere oplevelsen,” fortæller horrorforskeren.

Læs også: Hver tredje dansker er skeptisk over for kunstig intelligens

Skal undersøge markedspotentialet

Forskningsprojektet foregår i samarbejde med virksomheden Dystopia Entertainment, som skaber horrorbaserede, interaktive events, og en række internationale eksperter inden for spilforskning.

Formålet med støtten fra Innovationsfonden er, at forskningsprojektet også skal afsøge det kommercielle potentiale af deres projekt.

“Bevillingen gør det muligt for os at afsøge ikke alene teknologien, men også dens markedspotentiale. Vores markedsanalyse har vist, at mange mennesker gerne vil have kulturelle oplevelser, som er ud over det sædvanlige – unikke og skræddersyede – og at rigtig mange mennesker opsøger skræmmende rekreative oplevelser. De behov mener vi, at vores teknologiske løsning kan tilfredsstille, men det kræver stadig en del forskning og udvikling,” siger Mathias Clasen.

På én og samme tid skal projektet altså forske i og skabes ny viden om rekreativ frygt og undersøge potentialet for et banebrydende forbrugerprodukt, lyder det fra forskerne bag.

Læs også: Nyheder om kunstig intelligens