Firma vil samle alle mennesker i en ansigtsgenkendelsesdatabase
I Danmark kører debatten om overvågning – både i forhold til brugen af overvågningskameraer i gadebilledet og overvågning af teleoplysninger – lystigt. Men overvågning er mere vidtrækkende end “bare” det.
Det amerikanske firma Clearview AI har nemlig som mål at skabe en database med 100 milliarder billeder af ansigter. Ifølge en regnskabspræsentation fra december, som The Washington Post er kommet i besiddelse af, betyder firmaets ansigtsgenkendelsesdatabase, at ”næsten alle i verden vil kunne identificeres”.
Clearview AI arbejder i disse år på at udvide ansigtsgenkendelsesdatabasen. I starten af 2020 havde firmaet 10 milliarder billeder i sin database og har siden føjet 1,5 millioner yderligere til om måneden. Firmaet oplyste til regnskabspræsentationen, at den har brug for en investering på 50 millioner dollar for at nå målet om 100 millioner registrerede ansigter.
Læs også: Sådan former teknologi samfundet og kaprer menneskers hjerne
Indsamler offentlige billeder fra internettet uden samtykke
Clearview AI er et kontroversielt firma, fordi det indsamler alle billeder til sin database fra sociale medier og andre kilder fra internettet uden samtykke hverken fra hjemmesiderne eller dem, der figurerer på billederne. Derfor har Google, Facebook, Twitter og YouTube også krævet, at Clearview AI stopper med at tage billeder fra deres hjemmesider, og at alle hidtidige billeder skal slettes.
Clearview AI er dog ikke enig i dette, og mener, at dataindsamlingen er beskyttet af første tillægsparagraf i USA’s forfatning.
”Clearview AI’s database med offentligt tilgængelige billeder er lovligt indsamlet ligesom enhver anden søgemaskine, herunder Google,” siger Clearviews grundlægger og administrerende direktør Hoan Ton-That.
Læs også: AirTags misbruges til overvågning – nu strammer Apple op
Hjælper politiet med at opklare sager
I skrivende stund har Clearview AI kun én gruppe af kunder: statslige organer og deres repræsentanter – det vil sige hovedsageligt politiet. Ifølge firmaet bruges databasen til ”lovlige undersøgelser rettet mod kriminel adfærd eller mod forebyggelse af specifikke, væsentlige og overhængende trusler mod menneskers liv eller fysiske sikkerhed”.
Databasen er nemlig i stand til at fungere som et potentielt spor, der kan ”kan redde et liv, give retfærdighed til et uskyldigt offer, forhindre en fejlagtig identifikation eller frifinde en uskyldig person”.
Politiet brugte for eksempel databasen til at identificere og anholde personer under Black Lives Matter-protester og angrebet på United States Capitol i januar 2021.
På sigt kan virksomheder også gøre brug af løsningen. For eksempel har Airbnb, Lyft og Uber vist interesse i databasen. Der er dog endnu ingen konkrete planer om at samarbejde med de tre virksomheder.
Læs også:
Ramt af stribevis af søgsmål
Clearview Ais dataindsamling har i flere år skabt røre hos både techgiganter og organisationer som American Civil Liberties Union. Også europæiske myndigheder og forbrugervagthunde har virksomheden i søgelyset.
I mandags tabte Clearview AI en vigtig afgørelse, da en føderal dommer i delstaten Illinois i USA afviste Clearviews forsvar om, at dataindsamlingen er beskyttet af første tillægsparagraf i USA’s forfatning. Delstatens lov om beskyttelse af biometriske oplysninger (BIPA) kræver nemlig samtykke til at indsamle en persons ansigtsdata.
Læs også: Nyheder om mennesket og teknologi