Nutidens produktionsvirksomheder er ikke rustet til fremtidens udfordringer

Nuværende produktionsvirksomheder står over for den fjerde industrielle revolution, hvor der sker et skifte fra automatisering til autonomisering.

Nutidens produktionsvirksomheder er ikke rustet til fremtidens udfordringer

Der er behov for øget autonomisering i nutidens maskinbaserede produktionsprocesser. Sådan lyder det fra det store indiske it-selskab Tech Mahindra.

De maskinbaserede produktionsvirksomheder mister i dag hundredtusindvis af kroner hvert minut på grund af produktionsstop. De kan være forårsaget af eksempelvis manglen på halvledere, som har plaget det globale forsyningsmarked siden starten af 2020. Også invasionen af Ukraine og energi- og råvarekrisen har ført til store og dyre produktionsstop.

Læs også: Sådan påvirker teknologi medarbejdere på arbejdspladser

Fra automatisering til autonomisering

Det et dog en udfordring, som Industri 4.0 og øget autonomisering kan vise sig at være løsningen på, lyder det fra det indiske it-selskab Tech Mahindra,

For at kunne håndtere fremtidige udfordringer som disse er en digital omstilling af de maskinbaserede produktionsprocessor nødvendig.

Hvad er Industri 4.0?

Industri 4.0 er den fjerde store bevægelse inden for industrialisering. I 1500-tallet var der mekaniseringen med introduktionen af vandmøllen og mekanisk vævning. Industrialiseringen i 1800- og 1900-tallet skabte fabrikken og samlebåndet, mens automatiseringen i 1980-90’erne introducerede robotter.

Industri 4.0 er integrationen mellem den digitale verden og den fysiske produktion. Maskiner, produkter og komponenter styres decentralt og kan kommunikere med hinanden. Det giver produktionen en hidtil uset grad af fleksibilitet.

Med Industri 4.0 kan fremtidens digitaliserede og forbundne fabrikker tilpasse sine egne processor til forandringerne i den globale økonomi. De kan for eksempel kompensere for personalemangel, øge effektiviteten og fleksibiliteten, reducere energiforbruget og accelerere en mere bæredygtig produktion.

Digital Thread er nøglen til succes

Ifølge Tech Mahindra kan teknologien Digital Thread øge virksomheders chance for succes i den digitale tidsalder. Digital Thread er en kommunikationsstruktur, der synkroniserer alle hardware- og softwaresystemer i en virksomhed uanset producent.

En Digital Thread skaber et lukket kredsløb mellem den digitale og den fysiske verden og ændrer den måde, som produkter konstrueres, fremstilles og serviceres på.

”Fremtidens virksomheder har ikke kun autonom produktionsteknologi – teknologien danner også sine egne netværk. Et system som Digital Thread strømliner udvekslingen af data fra produktionen helt op på bestyrelsesniveau. Heraf kan virksomheder drage vigtige konkurrencefordele. Det gælder hurtigere produktlanceringer, adgang til øjeblikkelig evaluering af kundedata samt muliggørelse af individuelt tilpassede produkter og tjenester baseret på detaljerede forbrugerprofiler og indsigter i den daglige produktion,” siger Mukul Dhyani, Senior Vice President og Business Head for Continental Europe hos Tech Mahindra

For at opnå en vellykket digital implementering bør virksomheder ifølge Tech Mahindra følge fire principper:

  1. Implementering af systemerne allerede i virksomhedens opstartsfase
  2. En holistisk tilgang og et klart investeringsafkast (ROI)
  3. Involvering af aktionærer tidligt i processen – også i det finansielle økosystem
  4. Igangsættelse af en omfattende indsamling af kundedata

Læs også: Nyheder om mennesket og teknologi