Ny handelsrekord på nettet – størst vækst i danske butikker

Væksten hos danske webshops er rekordstor og danskerne handler på nettet som aldrig før. Vores indkøbsvaner har ændret sig drastisk på kort tid.

Ny handelsrekord på nettet – størst vækst i danske butikker

E-handelsanalysen 2021 fra Dansk Erhverv viser, at danskerne sidste år brugte næsten 182 milliarder kroner på e-handel, og at væksten er størst i de danske butikker.

Det er noget, der glæder Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv. Han forklarer, at dansk e-handel står stærkt, selv om danskerne nu er på vej tilbage til mere normale tilstande uden nedlukninger og mundbind.

”Jeg er især glad for, at væksten er større i de danske netbutikker frem for de udenlandske,” fortæller han.

Onlinehandel i danske webshops steg 21 procent

Danskerne handlede for 132,9 milliarder kroner i danske webshops i 2021, mens vi handlede for 48,7 milliarder kroner i udenlandske webshops. I forhold til 2020 svarer det til en vækst på henholdsvis 21 procent og 8 procent.

Samlet set steg nethandlen med 18 procent i forhold til 2020.

Zalando stadig størst 

E-handelsanalysen 2021 viser, at tyske Zalando er den klart mest populære e-shop at handle i hos danskerne, men der er ellers kun tre andre andre udenlandske netbutikker på top 20-listen.

Knap halvdelen (47 procent) af de danske netkunder svarede, at de havde handlet på nettet inden for den seneste uge.

Fremgangen viser sig også på listen over de 20 mest benyttede netbutikker i Danmark. Den toppes igen suverænt af tyske Zalando, som dog kun har selskab af tre andre udenlandske netbutikker.

De mest populære danske webshops er Matas, Nemlig.com, Elgiganten, Coop og Saxo. Herunder kan du se top 20-listen over de mest benyttede webbutikker i Danmark.

e handel 2021

Niels Ralund hæfter sig også ved, at dansker-indtoget på listen kommer samtidig med, at mange danske butikker også skruer gevaldigt op for eksporten.

”Det er et tydeligt tegn på, hvor stærkt dansk e-handel står,” slår han fast.

Se også: Moms på pakker fra Kina er godt nyt for danske webshops

Mobilen bliver det foretrukne købsredskab

Hidtil har vi danskere været mest trygge ved at handle fra computeren, men mobilen har dog de seneste år halet ind på computeren som forbrugernes foretrukne købsredskab.

Ifølge Dansk Erhvervs analyse bliver 2022 året, hvor mobilen bliver vores foretrukne indkøbskurv. Det stiller krav til, hvordan netbutikkerne opbygger deres sider, men det er også godt nyt for butikkerne.

“Vi ved nemlig, at de, der handler via mobilen, ofte handler oftere end andre. Derfor vil det også være med til at sikre yderligere vækst,” pointerer Niels Ralund.

Kæmpe ændring i, hvad vi vil købe

Det er samtidig interessant, at der er sket en markant ændring i, hvad forbrugeren vil købe online. Hver ottende netkunde foretrækker i dag at købe alle slags varer eller tjenester online.

Tilbage i 2019 og 2020 var det kun hver 20. kunde, der havde den holdning, siger Niels Ralund.

Se også: Nyheder om dansk e-handel