Nu kan du downloade den officielle ChatGPT-app til Android

ChatGPT har siden maj været tilgængelig som en officiel app til iPhone. Nu er den også klar til Android-enheder i udvalgte lande og ventes snart klar i Danmark.

Nu kan du downloade den officielle ChatGPT-app til Android

Den populære AI-chatbot ChatGPT har siden efteråret kun været tilgængelig som en webtjeneste. I maj kom udgav firmaet bag, OpenAI, en officiel udgave af ChatGPT til iOS, så tjenesten er lettere tilgængelig på iPhone og iPad.

Nu er turen så kommet til Android-brugere, der nu kan få glæde af ChatGPT som en officiel app fra OpenAI. I første omgang er appen begrænset til USA, Indien, Bangladesh og Brasilien, men flere er på vej i de kommende uger, oplyser OpenAI.

Det samme skete med lanceringen af iOS-appen, som kun var tilgængelig i USA til at starte med. Efter kun én blev appen tilgængelig i yderligere 11 lande og blot én dag senere i yderligere 30 lande. Efter blot endnu en uge udvidede OpenAI tilgængeligheden til 152 lande, herunder Danmark.

I skrivende stund kan man forhåndsregistrere sig i ChatGPT-appen i Google Play. Når appen gøres tilgængelig i Danmark, bliver den automatisk downloadet til ens telefon. Alternativt kan man vente et par uger, og så bør det også være muligt at downloade den officielle ChatGPT-app manuelt til Android i Danmark.

Læs også: Hvad er software og it, og hvilken betydning har det for samfundet?

Hvad kan man med den officielle ChatGPT-app?

ChatGPT gør det samme, når den anvendes gennem appen, som når man tilgår chatbotten via hjemmesiden. Brugerfladen er dog optimeret til det lille lommeformat, og så minder brugerfladen mere om den, man kender fra en beskedapp, hvor man har en samtale med en anden person.

I appen er det muligt at vælge et specifikt sprog, eller at appen automatisk skal registrere sproget. Man får også nem adgang til sin chathistorik, og der er mulighed for at eksportere data fra appen.

Den gratis version af ChatGPT kan bruges ved at oprette en gratis profil via appen. Ønsker man at bruge GPT-4-sprogmodellen og de andre fordele, der er ved ChatGPT Plus, er der også mulighed for at abonnere på ChatGPT via køb direkte inde i appen.

Læs også: Nyheder om software og it-løsninger