Sådan virker den nye digitale identitetstegnebog
I 2026 lancere en ny digital identitetstegnebog, der skal gøre det nemt og sikkert for borgere at samle digitale legitimationsbeviser ét sted.
Staten lover, at borgernes privatliv er i fokus, men appen er alligevel mødt af stor kritik.
Se også: Hård kritik af regeringens digitaliseringsstrategi
Staten lover at borgernes privatliv er i fokus
Med den nye digitale identitetstegnebog kan man bevise sin alder i supermarkedet eller på sociale medier uden at afsløre unødvendige oplysninger som navn eller adresse.
Den nye digitale identitetstegnebog har mødt kritik, da mange frygter, at staten med denne løsning fører snablen lidt for langt ind i borgernes hverdag og ganske enkelt kan følge med i, hvad man laver. Men det afvises af Digitaliseringsstyrelsen.
Den centrale pointe i den nye digitale identitetstegnebog er privacy-by-design. Det betyder, at systemet er udviklet fra grunden med borgernes privatliv i fokus. Når man bruger appen til at verificere sin identitet eller alder, kan hverken staten, virksomheder eller tredjepart følge med i, hvor, hvornår eller hvorfor man bruger den.
Det sker gennem såkaldte engangsbeviser, som kun kan bruges én gang og dermed ikke kan spores på tværs af sessioner.
Dermed adskiller løsningen sig markant fra fysiske ID-kort som kørekort og sundhedskort, hvor man altid risikerer at dele mere information, end situationen kræver. Skal du for eksempel blot bevise, at du er over 18, kan du med den digitale tegnebog nøjes med at vise et aldersbevis uden at udlevere yderligere persondata.
Der logges kun på systemets tekniske tilstand for at sikre driften og sikkerhed. Ingen personhenførbare data eller brugerens aktiviteter registreres. Det skulle sikre, at borgeren har fuld kontrol over sine egne oplysninger.
Se også: Hvordan påvirker teknologi mennesket og samfundet?
Skal beskytte børn og unge mod upassende indhold
Et andet vigtigt fokusområde er online aldersverifikation. I takt med, at EU stiller krav til sociale medier og platforme om at beskytte børn og unge, kan appen bruges til at bekræfte alder på en måde, der respekterer privatlivet.
For eksempel kan den bruges til at begrænse unges adgang til indhold, der kræver en bestemt aldersgrænse, uden at man behøver udlevere andre personoplysninger. Her har debatten særligt gået på begrænset adgang til pornografiske websites.
Appen er derudover tænkt som mere end et digitalt ID. På sigt kan den rumme en bred vifte af informationer, der i dag findes i papirformat, for eksempel straffeattester og uddannelsespapirer.
Målet med den digitale identitetstegnebog er at gøre den til en central platform, hvor borgerne altid har adgang til de nødvendige dokumenter, som man bruger i hverdagen i forhold til myndigheder og private virksomheder.
Advarer: Hackere kan få adgang til alt
Niels Flensted-Jensen, CEO og medstifter af MitID-brokeren Criipto, forklarer, at den digitale tegnebog er et markant fremskridt i forhold til privacy, især sammenlignet med centrale løsninger som MitID, hvor alle handlinger logges.
Men han er også skeptisk, for samtidig samler tegnebogen alt om dig ét sted.
”Det gør den til en potentiel ‘honeypot’ for hackere. Hvis nogen får adgang til din digitale tegnebog, får de ikke bare lidt information — de får alt: ID, kørekort, medlemskaber, adgangskoder, ja måske endda adgang til dit arbejde eller Folketinget, hvis du er politiker.”
Han understreger, at arkitekturen bag tegnebogen er et stort fremskridt for privatlivets fred, men den ændrer også trusselsbilledet fundamentalt.
”Tidligere kunne man hacke sig til lidt information om mange. Fremover kan man få alt om én enkelt og det skal vi tage meget alvorligt.”
Han slår fast, at det derfor er afgørende, at den digitale tegnebog bygges med den højeste standard for sikkerhed, både teknisk men måske endnu vigtigere også i brugervenligt design samt at borgerne har fuld kontrol over, hvad de deler, med hvem, og hvornår.
Se også: Nyheder om mennesket og teknologi