IT-Branchen: Ny uddannelsesreform betyder færre og dårligere it-kandidater

Den omdiskuterede reform af kandidatuddannelserne er blevet en realitet. Ifølge brancheorganisationen IT-Branchen er reformen bedre end frygtet, men stadig ikke god.

IT-Branchen: Ny uddannelsesreform betyder færre og dårligere it-kandidater

Regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er blevet enige om en reform af universitetsuddannelserne.

Reformen af kandidatuddannelserne betyder, at 10 procent af kandidatuddannelserne skal forkortes fra to år til et år og et semester. Oprindeligt var det regeringens ambition at forkorte halvdelen af alle kandidatuddannelser.

Læs også: Her er alle danske it-uddannelser og uddannelser inden for teknologi

Løser ikke den store mangel på it-uddannede

Ifølge IT-Branchen, som er brancheorganisation for it- og televirksomheder, er den nye uddannelsesreform ”bedre end frygtet, men stadig ikke god”.

IT-Branchens primære kritik går på, at reformen ikke løser det største problem – nemlig at it-branchen skriger efter arbejdskraft. En analyse fra IRIS Group og HBS Economics viser, at der i 2030 kommer til at mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Dertil kommer der til at mangle 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse.

Samtidig melder 71,4 procent af de danske it-virksomheder, at manglen på kompetence er den største barriere for vækst.

Derfor er det den forkerte vej at gå, når reformen betyder, at der over en bred kam skæres i otte procent af alle kandidatuddannelserne. I stedet for at dimensioneringen sker bredt, bør der skæres i de enkelte uddannelser på baggrund af efterspørgslen i erhvervslivet, lyder det fra IT-Branchen:

”Det er helt forkert at gå ud med grønthøsteren og bare skære i antallet af studiepladser alle steder. Det giver god mening at skære ned de steder, hvor der er bliver uddannet til arbejdsløshed. Men inden for for eksempel it, hvor virksomhederne skriger efter folk, giver det ikke mening, at man får færre studerende. Der er tværtimod brug for flere studiepladser,” siger Natasha Friis Saxberg, der er administrerende direktør i IT-Branchen.

Hun frygter, at reformen forværrer situationen og efterspørger muligheden for at kunne skrue både op og ned for antallet af uddannelsespladser, der hvor der er ansøgere og stor efterspørgsel.

Uddannelsesreformen har positive sider

Der er dog også flere positive ting ved reformen, mener IT-Branchen. Blandt andet at uddannelsesreformen åbner op for flere udenlandske studerende. I 2022 bidrog udenlandsk arbejdskraft i it-erhvervet med en værdiskabelse på omkring 14 milliarder kroner.

”At kunne tiltrække flere udenlandske studerende er godt. I en tid, hvor vi mangler hænder og hoveder, er det vigtigt, at vi også kan tiltrække udenlandske studerende, som efterfølgende kan få job her. Tallene viser nemlig, at udenlandske medarbejdere er en god forretning for Danmark,” siger hun.

IT-Branchen er også tilfreds med, at der kommer flere erhvervskandidater, da det skaber et tættere samspil mellem erhvervslivet og universiteterne.

Der lyder også ros fra IT-Branchen over, at aftalepartierne er blevet enige om at nedsætte et nationalt kompetenceråd i stil med den model, som IT-Branchen, IDA og Prosa foreslog for nogle år siden. De tre organisationer anbefalede et råd, der skal se på det samlede udbud af uddannelser på tværs og løbende foreslår tilpasninger i forhold til den fremtidige efterspørgsel.

Læs også: Nyheder om uddannelse og studieliv