EU: Twitter er det sociale medie med mest misinformation
Tirsdag den 26. september holdt Vera Jourová, der er næstformand i EU-Kommissionen på området værdier og gennemsigtighed, en tale. Her gav hun en status på EU’s såkaldte adfærdskodeks for desinformation fra 2022.
Adfærdskodeksen har i skrivende stund 44 underskrivere, som tæller Meta, Google, TikTok og Microsoft. Twitter var også tidligere med, men Elon Musk trak sig ud af netop dette samarbejde i maj.
Læs også: Hvad er fake news og deepfakes? Sådan spotter du falske nyheder
EU: Mest misinformation på Twitter
I talen fremhævede hun det sociale X – tidligere kendt som Twitter – som det sociale, hvor misinformation/desinformation forekommer hyppigst.
Lige netop X blev brugt til som case til en pilotundersøgelse i tre af EU’s medlemslande, hvor man har evalueret nye metoder til at undersøge, hvor nemt det er at finde indhold med misinformation, hvor mange interaktioner indholdet får og indikatorer på eventuelle kildeangivelser.
“Disse indikatorer – udviklet af underskriverne – udgør en hidtil uset og ny indsigt i desinformation på onlineplatforme. En sådan indsigt er afgørende for at forstå, hvor effektiv platformenes indsats for at bekæmpe denne trussel endnu mere effektivt er,” siger Vera Jourová i sin tale.
Det foreløbige resultat af undersøgelsen viser, at netop X, som ikke er med i samarbejdet, er det værste sociale medie, når det kommer til begrænsningen af misinformation. Undersøgelsen viser også, at de profiler, der spreder misinformation på X, har mange flere følgere end dem, som ikke spreder misinformation. Samtidig er profilerne nyere end dem, der ikke spreder misinformation.
Læs også: Forskning: Ekkokamre på Twitter spreder vaccine-misinformation
Har fjernet mulighed for at rapportere misinformation om valg
I stedet for at forsøge at komme misinformation til livs ved – i samarbejde med de andre underskrivere og EU – at få bedre indsigt i fænomenet, har Elon Musk og X gået nærmest den modsatte vej.
Først ved at træde ud af adfærdskodeksen og senest ved at fjerne muligheden for, at brugere kan rapportere misinformation omhandlende valg til X. Kun i EU er muligheden dog ikke fjernet.
Til at moderere indholdet bruger X i høj grad de såkaldte Community Notes, hvor brugere sammen tilføjer kontekst til opslag, billeder og videoer. Hvis nok brugere med ”forskellige synspunkter” vurderer en note som nyttig, bliver den vist offentligt på et opslag.
EU har ellers advaret mod, at manglen på moderation på sociale medier kan gavne Vladimir Putin, idet russisk propaganda nemmere kan sprede sig.
De foreløbige resultater tyder da også på, at misinformation florerer mere på X end de konkurrerende sociale medier. De endelige resultater af undersøgelsen er dog endnu ikke klar.
Læs også: Nyheder om fake news og konspiration