Hjemmearbejde kan reducere CO₂-udledningen med 54 procent

Der er store CO₂-reduktioner at hente ved at arbejde hjemmefra og lade kollegaer dele om fælleskontorets siddepladser, viser ny forskning fra Cornell University og Microsoft.

Hjemmearbejde kan reducere CO₂-udledningen med 54 procent

At arbejde fra hjemmekontoret er ikke kun en god løsning til at opnå høj fleksibilitet, færre afbrydelser, mindre sygefravær, mindre transporttid og øget arbejdsglæde.

Det er også et bæredygtigt valg, viser ny forskning. Forskere fra Cornell University i USA og Microsoft har netop fået udgivet resultaterne i tidsskriftet National Academy of Sciences.

Læs også: Hjemmekontoret er kommet for at blive: Her er fordele og ulemper

Arbejd hjemmefra og halver din CO₂-udledning

Forskningen viser, at der kan udledes helt op til 54 procent færre drivhusgasser ved at arbejde udelukkende fra hjemmekontoret sammenlignet med at troppe op på arbejdspladsens fælleskontor.

Hvis man kun arbejder hjemmefra én dag om ugen, er klimagevinsten dog utrolig beskeden. Kun 2 procent reduceres CO₂-udledningen med ved én ugentlig hjemmearbejdsdag. Det skyldes, at energibesparelserne ved ikke at være på arbejdspladsens kontor opvejes af faktorer såsom en stigning i antallet af rejser, der ikke er pendling.

Arbejder man til gengæld hjemme mellem to og fire dage om ugen, reduceres drivhusgasudledningerne med 11-29 procent sammenlignet med dem, der arbejder på virksomhedens kontor alle dage.

Og så er der altså de helt store vindere: Dem, der arbejder hjemme alle dage. De kan skære CO₂-udledningerne ned med op til 54 procent.

“Fjernarbejde er ikke kulstoffrit, og fordelene ved hybridarbejde er ikke helt lineære,” siger Fengqi You, der er seniorforfatter på undersøgelsen, Roxanne E. og Michael J. Zak, som er professor in energisystemteknik.

Læs også: Danmark skraber bunden på liste over it-sikkerhed på hjemmekontoret

Deling af siddepladser reducerer CO₂-udledningen med 28 procent

Den primære udledning fra folk, der arbejder på virksomhedens kontor eller gør brug af hybridarbejde, er transport og energiforbrug. Det er dog ikke så overraskende for forskerne.

”Alle ved, at hvis man ikke pendler, sparer man på transportenergien, men der er altid livsstilseffekter og mange andre faktorer,” tilføjer de.

Derfor bruger forskerne data og modeller til at inddrage faktorer, som ofte overses, til at udregne drivhusgasudledningerne.

De kigger blandt andet på energiforbrug i boliger i forhold til tidsfordeling i løbet af dagen, afstand og transportform, der ikke er pendling, brug af kommunikationsenheder såsom computer og mobil, antal personer i husstanden og kontoropsætning såsom deling af pladser og bygningens størrelse.

Ved brug af dataene og modellerne fandt forskerne frem til følgende:

  • Rejser, der ikke er pendling såsom ture til sociale og rekreative aktiviteter, betyder mere, når antallet af fjernarbejdsdage stiger.
  • Deling af pladser mellem hybridarbejdere, når der er fuld tilstedeværelse i bygningen, kan reducere CO₂-fodaftrykket med 28 procent.
  • Hybridarbejdere har tendens til at pendle længere end medarbejdere, der arbejder på virksomhedens kontor, på grund af forskelle i boligvalg.
  • Effekten af fjern- og hybridarbejde ved brug af computer, telefon, og internet har en ubetydelig indvirkning på det samlede CO₂-fodaftryk.

Ifølge Fengqi You viser undersøgelsen, at virksomheder og politikere bør fokusere på at tilskynde til offentlig transport frem for bilkørsel. De bør også fjerne kontorlokaler til fordel for flere, der arbejder hjemmefra, og forbedre energieffektiviteten i kontorbygninger.

“Globalt set har hver person, hvert land og hver sektor denne slags muligheder med fjernarbejde. Hvordan kan de kombinerede fordele ændre hele verden? Det er noget, vi virkelig ønsker at fremme vores forståelse af,” siger Yanqiu Tao, der er ph.d.-studerende og undersøgelsens førsteforfatter.

Læs også: Nyheder om arbejdsplads og hjemmekontor