Da corona ramte hele verden og fik Danmark til at lukke helt ned først i marts 2020 og igen i december 2020, blev mange danskere pludselig nødt til ufrivilligt at arbejde hjemmefra fra deres hjemmekontor.

Det fik konceptet hjemmearbejde til at komme på alles læber. Selv om fænomenet absolut ikke er nyt, har det ikke været særligt udbredt at arbejde hjemme fra hjemmekontoret – indtil COVID-19 kom.

Meget tyder endda på, at hjemmekontorerne får lov til at bestå efter coronapandemien, for arbejdsformen har vist sig at have mange fordele i forhold til at arbejde på virksomhedens kontorer. Hjemmekontorer bringer dog også en række ulemper med sig, som er vigtige at være opmærksom på.

Bliv meget klogere på, hvad hjemmekontorer helt nøjagtigt er og indebærer, og hvilke fordele og ulemper der er.

Hvad er hjemmearbejde og hjemmekontor?

Hjemmekontoret, eller hjemmearbejde, dækker over en arbejdsform, hvor medarbejdere enten regelmæssigt eller dagligt arbejder hjemme i egen bolig i et dertil indrettet hjemmekontor i stedet for at være på arbejdspladsens kontor.

Hjemmearbejde er ikke et nyt fænomen. Det har faktisk været en praksis siden 1970’erne, men særligt i 90’erne indledte danske virksomheder pilotforsøg med hjemmearbejde – eller det der dengang blev kaldt telearbejde eller distancearbejde.

Hjemmearbejde har vundet indpas hos danskerne

Siden 2008 har andelen af beskæftigede, som i mindst halvdelen af tiden arbejdede hjemme, ifølge Danmarks Statistik været relativt stabilt på omkring 8-10 procent svarende til cirka 70.000 beskæftigede. Men så kom COVID-19 i foråret 2020. 40 procent af den danske arbejdsstyrke måtte pludselig ufrivilligt omstille sig til at arbejde hjemmefra – ofte med hjemsendte børn.

Det samlede billede i 2020 viser, at omkring 17 procent af danskerne har arbejdet hjemmefra mere end halvdelen af tiden. Efter coronakrisen ventes 90.000 flere at arbejde på hjemmekontor end før COVID-19 ramte danskerne.

Det rejser en masse spørgsmål: Hvilke fordele, ulemper og udfordringer er der ved at arbejde fra et hjemmekontor? Hvilke it- og sikkerhedsmæssige udfordringer giver det, og hvordan påvirker arbejde fra hjemmekontoret det kollegiale samvær, medarbejderes arbejdseffektivitet og arbejdsmiljøet – hjemme såvel som på arbejdspladsens kontor?

Hvordan påvirker hjemmearbejde medarbejderes trivsel?

Arbejde fra hjemmekontoret kan have mange konsekvenser for den enkeltes arbejdsdag. Men er det nødvendigvis negative konsekvenser?

Kritiske røster om hjemmearbejde går blandt andet på, at en masse menneskelig kontakt mellem kollegaer går tabt. Når man sidder på sit hjemmekontor, er det ikke nær så nemt at stille en kollega et hurtigt spørgsmål eller få en snak over frokostbordet. Det kan ganske enkelt være mere ensomt.

Der er dog store individuelle forskelle på, hvor meget (eller lidt) kontakt med kollegaer, som man trives med. Det hænger også i høj grad sammen med, hvor ofte man arbejder fra hjemmekontoret og er på virksomhedens kontorer.

Medarbejdere er mere produktive, når de arbejder hjemme

Der har længe hersket en forestilling om, at medarbejdere, som arbejder hjemmefra, ikke er i stand til at arbejde lige så effektivt og være lige så produktive, som når de sidder på virksomhedens kontorer.

De første forskningsresultater efter den store nedlukning i 2020 indikerer dog, at hjemmearbejde slet ikke er så dårlig en ting, når det kommer til produktiviteten – tværtimod.

Produktivitetsniveauet bevares eller forøges hjemmefra

Et forskningsprojekt gennemført af forskere på Københavns Universitet og Copenhagen Business School viser nemlig, at hjemsendte medarbejdere bevarede produktionsniveauet og i nogle tilfælde forøgede det, da de arbejdede fra hjemmekontoret under coronanedlukningen. En af årsagerne hertil er færre afbrydelser og forstyrrelser fra medarbejdere.

Billigere, mere overskud og mere tid

Hjemmearbejde har altså fået en form for gennembrud under coronanedlukningerne, hvor mange medarbejdere har oplevet de fordele, som det giver. For eksempel sparer medarbejderen tid og penge på at skulle pendle frem til og tilbage fra arbejdspladsen. Samtidig er det også et lille bidrag til et lille fald i udledningen af drivhusgasser.

Børnefamilier oplever endvidere at have mere tid med og overskud til børnene i hverdagen. Børn kan afleveres på og hentes fra institutioner på tidspunkter, hvor det normalt ikke kan lade sig gøre. Samtidig giver hjemmearbejde også større frihed og fleksibilitet, da medarbejderen oplever, at man bedre selv kan tilrettelægge sin tid, så arbejdet foregår så effektivt som muligt.

Arbejdsgiver kan spare penge på husleje

Det er ikke kun for de medarbejdere, som trives ved at arbejde fra hjemmekontorer, at der er fordele i ordningen. For arbejdsgivere kan der på sigt også være store besparelser at hente, hvis en andel af medarbejderstyrken arbejder fleksibelt, hvorved der er behov for færre kontorpladser og kvadratmeter med eventuelt dyre huslejepriser.

Arbejdsgiver har dog også forpligtelser over for den enkelte medarbejder. Medarbejderen skal nemlig have samme gode arbejdsforhold på hjemmekontoret som på virksomhedens kontor. Det kan arbejdsgiveren have være nogle udgifter forbundet med.

Ufrivilligt hjemmearbejde kan gå ud over arbejdsglæde og trivsel

Hvis en medarbejder ufrivilligt arbejder fra et hjemmekontor, kan det dog have mange negative konsekvenser for medarbejderens arbejdsglæde og trivsel.

For mange medarbejdere er det ganske enkelt ikke muligt at indrette et godt og stort nok hjemmekontor, som tillader medarbejderen at arbejde i ro, med god plads, i de rigtige arbejdsstillinger og med en korrekt belysning. Samtidig er der også stor forskel på, om medarbejdere trives ved at arbejde fra et hjemmekontor – også selv om det kun er én eller to dage om ugen.

For at hjemmearbejde fungerer for både arbejdsgiver og den enkelte medarbejder, er det derfor væsentligt, at den enkelte medarbejder selv ønsker at etablere hjemmearbejdspladsen.

Balancen mellem hvor meget af arbejdet der skal foregå fra medarbejderens hjemmekontor og på arbejdspladsens fælleskontor, er også meget individuel, ligesom det afhænger af medarbejders arbejdsopgaver.

Fremtiden vil formentlig derfor bestå af endnu flere hybride arbejdspladser end i dag – altså hvor man ikke kun arbejder på kontoret eller hjemmekontoret, men fleksibelt kan skifte mellem hjemmekontoret og arbejdspladsen efter behov.

Hjemmekontorer er en udfordring for it-sikkerheden

Når medarbejdere arbejder på hjemmekontoret, åbnes en dør af sikkerhedstrusler, som kan være til fare ikke kun for den enkelte medarbejder, men også hele virksomheden.

På en hjemmearbejdsplads er it-sikkerheden slet ikke lige så høj som på arbejdspladsen, og det skaber flere udfordringer.

Hjemmearbejde og privatliv smelter sammen

Den centrale udfordring ved hjemmearbejde er, at medarbejderens privatliv og arbejdet har det med at smelte sammen.

En undersøgelse fra HP Wolf Security har for eksempel vist, at 69 procent af adspurgte hjemmearbejdende medarbejdere brugte deres private computere eller printere til at udføre arbejdsrelaterede opgaver. 27 procent lod andre bruge deres arbejdsenheder. De, som har arbejdscomputere, er samtidig meget tilbøjelige til også at bruge dem til private ting, hvilket kan være imod arbejdsgivers retningslinjer.

Medarbejdernes adfærd er ikke det eneste problematiske. De fleste hjemmekontorer er koblet på medarbejderes private netværk, hvor der ikke er nær så stærk sikkerhed som på et kontor med avancerede netværksløsninger lavet specifikt til virksomheder. Arbejdspladser har ofte dyre og gode firewalls og eksempel blacklistede IP-adresser, men hjemme hos medarbejderne er der ikke samme gode sikkerhed. Det forsøger it-kriminelle at udnytte.

Persondata er dårligere beskyttet på hjemmekontoret

Medarbejdere, som behandler persondata, udgør også en større risiko, når de behandler oplysningerne hjemmefra frem for hos virksomheden. Sikkerheden er ringere både når der arbejdes med fysiske papirer og med personfølsomme oplysninger på computeren fra hjemmekontoret.

Når der arbejdes med papirer, skal dokumenter bortskaffes på forsvarlig vis i overensstemmelse med persondataloven (GDPR).

I ens private bolig er det nemmere for uvedkommende at trænge sig ind og få adgang til dokumenter og computerudstyr, som ikke er sikret ordentligt. Det kan også blot være gæster, som man får på besøg, som finder fortrolige dokumenter, der burde være bortskaffet. I virksomhedens kontorer vil der typisk være avancerede alarmsystemer, som kan sikre mod den slags databrud. Det er der ikke nødvendigvis i det private hjem.

Smart-enheder i hjemmet udgør en sikkerhedsrisiko

De mange smart-enheder, som mange efterhånden har koblet til i hjemmet, udgør også en sikkerhedsrisiko. Det kan for eksempel være en støvsuger, vaskemaskine, pære eller højtaler,

Hvert produkt er nemlig en mulig indgang for it-kriminelle til at trænge ind på ens hjemmenetværk. I værste fald kan alvorlige sårbarheder i IoT-enhederne udnyttes. Dermed kan medarbejderens usikre produkter være den nemmeste vej ind til virksomhedens systemer.

It-support er vanskeligt fra hjemmekontoret

It-afdelingerne har også væsentligt sværere med at hjælpe medarbejdere med it-problemer, når de opstår på hjemmekontoret. Der er med andre ord mange udfordringer, når det kommer til sikkerheden på hjemmekontorerne. De fleste virksomheder bør dog have klare retningslinjer for, at medarbejderen bør anvende eksempelvis en sikker VPN-forbindelse til arbejdspladsens systemer. Enhedernes software bør ligeledes altid holdes opdateret.

Medarbejderen bør også bruge totrinsgodkendelse, selv om der potentielt også kan være en risiko ved, at det ofte er medarbejderens privattelefon, der bliver anvendt til at bekræfte loginforsøg.

Se også: It- og cybersikkerhed har aldrig været vigtigere, end det er i dag

Arbejdsgiver skal sikre et godt arbejdsmiljø på hjemmekontoret

Arbejdsmiljøet på hjemmekontoret er af afgørende betydning, hvis hjemmearbejde skal være god løsning for både medarbejder og arbejdsgiver. Netop arbejdsmiljøet kan dog være anledning til nogle problemer, som bør håndteres.

Arbejdsmiljølovgivningen gælder nemlig også, når medarbejderen udfører skærmarbejde fra hjemmekontoret. Den gælder dog kun, når medarbejderen har mindst én dag med distancearbejde i løbet af en normal arbejdsuge. I de tilfælde, hvor medarbejderen arbejder mindre hjemmefra, er der ikke krav til indretning af hjemmearbejdspladsen.

Ifølge arbejdsmiljøloven er arbejdsgiveren forpligtet til at sikre, at medarbejderen kan arbejde hjemmefra på sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig vis. Der skal derfor være det nødvendige inventar hjemme hos medarbejderen. Det er blandt andet arbejdsstol med justerbart sæde og ryglæn og en stationær skærm, der er adskilt fra tastaturet.

Hvem har ansvaret for en arbejdsskade på hjemmekontoret?

Det er dog ikke i alle hjem, at der kan indrettes et optimalt hjemmekontor. Medarbejdere, som for eksempel ikke sidder ergonomisk korrekt på en spisebordsstol, kan pådrage sig en arbejdsskade.

På hjemmekontoret i eget hjem er medarbejderen dog også omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Da det private og det tjenstlige er tæt forbundet, når man har hjemmekontor, vil man dog ikke med samme sikkerhed kunne formode, at en skade i hjemmet er arbejdsrelateret.

Hvis medarbejderen kommer til skade på hjemmekontoret, kræver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES, det tidligere Arbejdsskadestyrelsen), at der kan sandsynliggøres en årsagsforbindelse mellem ulykken og beskæftigelsen, hvis en ulykke eller skade under arbejdstiden skal anerkendes.

En medarbejder, der er på vej hjem fra arbejde for at arbejde videre hjemme, og som kommer til skade på grund af en defekt dør i hjemmet, fik ikke anerkendt hændelsen som en arbejdsskade. Omvendt fik en medarbejder, der kortvarigt forlod sin hjemmecomputer under en større edb-kørsel for at vaske tøj og faldt over en ledning, fordi vedkommende skyndte sig at besvare et arbejdsopkald, anerkendt hændelsen som en arbejdsulykke.

Tyverisikring af data

Ligesom med arbejdsskader er det arbejdsgiverens ansvar at sikre, at data bliver behandlet forsvarligt, når arbejdet foregår hjemme fra en medarbejders hjemmekontor.

Tidligere retningslinjer har gået på, at medarbejderen kun kan stilles til ansvar over for skader på eller tyveri af data, hvis medarbejderen har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Hjemmekontoret er kommet for at blive

Der hersker altså ingen tvivl om, at hjemmearbejde har gjort lidt af et comeback efter de to nedlukninger i Danmark. Nogle har opdaget de mange fordele, der er ved at have mere tid og overskud derhjemme, ligesom der er færre forstyrrelser fra kollegaer. Andre har måske erfaret, efter at være tvunget til hjemmearbejde, at det ikke fungerer.

Under alle omstændigheder er der nogle væsentlige områder såsom medarbejderens trivsel, hjemmekontorets indretning og den fysiske såvel som it-relaterede sikkerhed, man både arbejdsgiver og den enkelte medarbejder bør være opmærksom på.

Se også: Nyheder om hjemmekontor, arbejdsplads og medarbejdertrivsel