Danmarks førerposition inden for cobots er truet
På verdensplan er der omkring 14.000 af de såkaldte cobots, samarbejdende robotter, i arbejde. Det udgør omkring fem procent af antallet af industrirobotter, men brugen af cobots er i hastig vækst, og markedet ventes at vokse til en samlet værdi på 80 milliarder kroner i 2030.
Det er på papiret godt nyt for de danske cobot-virksomheder, der med helt fremme i førerfeltet i udviklingen.
Med en forventet årlig cobot-vækst på 28 procent vil konkurrencen fra udenlandske cobot-producenter dog blive meget stærkere i fremtiden. På få år kan den danske førerposition været under pres, advares der om i ny rapport ”Robotter og Kompetencer” fra Teknologisk Institut.
Dansk cobot-status udfordret af de største aktører
Først og fremmest roser rapporten det danske udviklingsmiljø inden for feltet og slår fast, at det i dag er svært at finde udviklingsmiljøer på globalt plan, som kan matche den koncentration af viden og udviklingskraft, som findes i Danmark lige nu.
”Det er en stor del af forklaringen på, at Danmark ligger på en global tredjeplads i brugen af robotter til automatisering i de sektorer, som danske virksomheder arbejder i. Men positionen er truet. Vi ser, at de store industrilande opruster på markedet for cobots, og hvis Danmark skal holde sig i førerfeltet, skal de danske virksomheder blive bedre til at udnytte det store potentiale, der er i samarbejdende robotter i produktioner,” siger Stig Yding Sørensen, som er seniorkonsulent ved Teknologisk Institut.
Konkurrenter fra Sydkorea, Taiwan, Kina, Japan, Tyskland, USA og Storbritannien melder sig hele tiden med nye bud på cobots med fokus på lave priser, hastighed og let programmering. Stig Yding Sørensen hæfter sig særligt ved konkurrencen fra kinesisk side.
”Udfordringen er dobbelt. Kinesiske virksomheder kan nemlig konkurrere på både automation og lave lønninger. Et muligt dansk svar ville være at skrue op for brugen af for eksempel cobots og bruge automatisering mere effektivt i dele af produktionen,” forklarer han og uddyber, at det kræver et kompetenceløft flere steder i virksomheden fra robotoperatører til robotspecialister.
I Danmark er blandt andet Universal Robots (UR) og Mobile Industrial Robots (MiR) blandt de førende inden for udvikling af cobots. De to virksomheder købte sidste år sammen en 50.000 kvadratmeter byggegrund i Odenses industrikvarter og investerer 250 millioner kroner i byggeriet af en stærk cobot-hub.
Dansk fordel: Teknologiens samspil med vores kultur
Der er en ægte dansk konkurrencefordel, som udenlandske virksomheder har svært ved at matche. Det er teknologiens samspil med vores kultur, forklarer Stig Yding Sørensen.
”Den korte vej fra tanke til handling, når cobots kan omstilles til nye opgaver, spiller godt sammen med kulturen på danske arbejdspladser, hvor en idé fra gulvet hurtigt kan nå frem til direktøren i virksomheden og omsættes til handling”.
Se også: Små danske virksomheder får støtte til at benytte robotter
Kræver kompetenceløft af alle i virksomheden
Cobots er dog også stadig et nicheprodukt i Danmark, da det stadig anses for at være et nyt værktøj på markedet. Virksomheder kan have svært ved at se, hvor i produktionen de kan gøre gavn. Det er derfor nødvendig med større fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne – lige fra virksomhedernes industriteknikere og produktionsteknologer til faglærte og ufaglærte.
”Man bliver jo heller ikke snedker af at købe en sav og en høvl, selvom det er værktøjer, der giver snedkeren en konkurrencefordel. Ligesom med andet værktøj og ny teknologi stiller cobots også nye krav til medarbejdere og til virksomheder,” forklarer Kurt Nielsen, der er centerchef på Teknologisk Institut.
Se også: De største danske virksomheder
Hvad kan cobots?
Cobots er som udgangspunkt en plug and play-løsning og er dermed lettere at sætte i funktion end mange andre robot-løsninger. Det kan være med til at reducere behovet for eksterne systemintegratorer og tunge løsninger
De gør det muligt at automatisere næsten alle manuelle opgaver og de kan overtage ensformigt og opslidende arbejde. Eksempel på anvendelsesmuligheder er inden for materialefjernelse, maskinpasning, dosering ved limning eller forsejling og ved kvalitetskontrol.
Se også: Nyheder om dansk teknologi