Ny teknologi giver bilbatterier længere levetid og et ekstra liv

Et israelsk firma, der specialiserer sig i at udvikle batterier, der kan lynoplades, har udviklet ny batteriteknologi, der sikrer høj ydeevne selv efter 1.700 ladecyklusser.

Ny teknologi giver bilbatterier længere levetid og et ekstra liv

Det israelske firma StoreDot, der er bedst kendt for at udvikle batterier til elbiler, der kan oplades på helt ned til 10 minutter, har nået et nyt gennembrud. Virksomheden, som har giganterne BP, Daimler, Samsung og TDK som investorer, har udviklet ny batteriteknologi, der giver batterier til elbiler længere levetid.

Læs også: Elbiler – alt om teknologien, der skal sikre den grønne omstilling

Batterier bevarer 70 af kapaciteten efter 1 700 cyklusser

Batterier i elbiler forringes langsomt over tid, efterhånden som de oplades og aflades. Det går ud over batteriernes kapacitet og dermed bilernes rækkevidde.

Med StoreDots nye batteriteknologi har virksomheden formået at skabe et batteri, der holder 80 procent af kapaciteten efter 1 000 ladecyklusser. Ifølge firmaet er det netop ved omkring 1 000 cyklusser, at eksisterende lithium-ion-batterier hurtigt begynder at blive forringet.

Efter 1000 cyklusser har batteriet stadig 80 procent af sin kapacitet, og efter 1 700 cyklusser er 70 procent af kapaciteten bevaret. Foto: StoreDot

Selv efter 1 700 ladecyklusser – hvilket er mere, end hvad der normen i branchen – formår StoreDots batteriteknologi at bevare 70 procent af den oprindelige kapacitet.

Læs også: Startup forvandler slidte batterier til nye og bedre batterier

Batterier kan genbruges til energilagring i deres andet liv

Batterierne har dermed ikke kun længere levetid i deres primære funktion som bilbatteri. Den høje kapacitet efter 1 700 ladecyklusser gør batterierne velegnede til at tjene en ny funktion i et andet liv, for eksempel til energilagring og systemer til balancering af elnettet.

“Denne transformerende udvikling vil ikke alene tilskynde flere mennesker til at køre i elbiler, men denne teknologi har også store bæredygtighedsmæssige fordele, da den reducerer behovet for at tage en dyr komponent ud af drift og genbruge den, som nu kan bruges i andre vigtige anvendelser,” siger Doron Myersdorf, der er direktør i StoreDot.

Læs også: Shell skifter benzinstandere ud med 300 kW lynladere til elbiler

Vil masseproducere lynbatterier i 2024

StoreDot har også for nylig udviklet en teknologi, hvor battericeller i et elbilbatteri, der ikke præsterer tilstrækkeligt, automatisk identificeres og tages ud af drift, så de kan repareres. Virksomheden har også for nylig fået tildelt patenter på teknologier, der giver elbiler en konstant rækkevidde i hele bilens levetid, selv om batteriet forringes.

Virksomheden er i dialog med flere førende bilproducenter og har som mål at masseproducere batterier, der reducerer ladetiden med 50 procent uden at være dyrere end nuværende batterier, inden 2024.

Læs også: Nyheder om elbiler og selvkørende teknologi