Det hjælper ikke at fjerne konspirationsteoretikere fra Facebook
Fjernelsen af højt profilerede COVID-19-konspirationsteoretikere fra Facebook har kun haft begrænset indflydelse på spredningen af vildledende oplysninger. Det viser forskning fra Cardiff University.
Holdet fra Cardiff Universitys Crime and Security Research Institute (CSRI) kan ud fra deres undersøgelse, som er publiceret i det fagfællebedømte tidsskrift Information, Communication and Society konkludere, at fan-sider, tilknyttede grupper og andre sekundære konti oprettet af dedikerede følgere fortsætter med at dele problematisk indhold om årsagerne til og konsekvenserne af COVID-19 længe efter, at de primære konti er blevet fjernet.
Blokering af konspirationsteoretikere stopper ikke misinformation
Faktisk øger konspirationsteoretikere og deres følgere tilstedeværelsen på andre sociale platforme og netværk, når de bliver blokeret eller helt får lukket deres konti på Facebook.
I undersøgelsen har forskerne studeret konsekvenserne af blokeringen af to navngivne COVID-19-konspirationsteoretikere på Facebook, David Icke og Kate Shemirani.
David Icke er en kendt konspirationsteoretiker, og han blev i april blokeret i fire uger fra platformen. Forskerne analyserede 11.877 offentlige opslag, der nævnte ham. Disse opslag gav anledning til 2,2 millioner brugerinteraktioner. I de syv dage efter, at hans konto blev fjernet den 30. april, steg hans offentlige omtaler på Facebook med 84 procent.
Holdet analyserede også 1.636 indlæg om Kate Shemirani i løbet af 2020. Hendes profil blev mere og mere fremtrædende under pandemien, inden hun blev fjernet fra platformen den 4. september 2020.
I de to måneder efter, at hun blev fjernet, faldt indlæggene og følgernes engagement på Facebook markant. Hen imod slutningen af 2020 steg antallet af Facebook-videoer med misinformation om COVID-19 dog markant fra cirka 10 i oktober og november 2020 til over 60 de næste to måneder.
De-platforming kan styrke støtten til konspirationsteoretikere
Hovedforfatter Dr. Helen Innes, forskningsansat ved CSRI, forklarer, at deres forskning viser, hvordan såkaldt de-platforming nogle gange kan styrke støtten til karismatiske konspirationsteoretikere blandt deres tilhængere.
”At blive fjernet fra Facebook, Twitter og YouTube opfattes som et hæderstegn, et bevis på, at deres handlinger bekymrer de store mainstream techvirksomheder nok til at handle imod dem,” forklarer hun.
Forskernes data viser, hvordan deres konspirationstilhængere mobiliserer sig ved at oprette nye fansider, offentlige og private grupper, deler links og videoer og opstiller udfordringer på sociale medier for at fortsætte en mission, som de føler bliver censureret.
Undersøgelsen konkluderer ligefrem, at spredningen af misinformation på nettet bliver forstærket, når de store konspirationsteoretikere bliver fjernet fra de store populære sociale medier. Det sker bare via andre konto eller andre online-kanaler.
Se også: Hvordan definerer man fake news?
Behov for mere effektiv indsats fra big tech
Facebook blev presset til at sætte hårdere ind mod spredningen af vildledende oplysninger i 2020 som reaktion på pandemien og forud for valget i USA. De-platforming er Facebooks ultimative sanktion og bliver anvendt på konti, der vurderes at udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed defineret i henhold til politikken om farlige personer og organisationer.
Ifølge Facebooks egne data blev der i sidste kvartal af 2020 truffet foranstaltninger mod 1,3 milliarder falske konti på platformen. Mere end 100 netværk blev fjernet for at deltage i koordineret adfærd med det formål at manipulere den offentlige mening.
Facebook anslår, at 5 procent af cirka 2,8 milliarder månedlige aktive brugere i sidste kvartal af 2020 var falske konti.
Professor Martin Innes, der er direktør for CSRI, forklarer, at der er behov for en mere effektiv indsats fra big tech for at bekæmpe konspirationsteorier.
Hvem deler fake news?
En nylig undersøgelse har dokumenteret, hvilken type personer der er mest tilbøjelige til at dele fake news i USA. Det viser sig, at der er størst tendens til at dele misinformation, hvis man hører til blandt conservatives, der typisk tilhører Det Republikanske Parti, og samtidig scorer lavt på samvittighedsfuldhed.
Samvittighedsfuldhed er et af de fem træk, der udgør personligheden i henhold til “Big Five“-teori i psykologien, der stammer fra 1980’erne. Kategorien dækker blandt andet over en persons tilbøjelighed til at kunne kontrollere sine impulser og følge sociale normer.
Se også: Nyheder om fake news