Bioteknologi som branche opstod i 1970’erne, hvor den dengang nye DNA-teknologi åbnede op for helt nye muligheder. Siden da har udviklingen  taget fart – særligt siden 1990’erne. Store virksomheder er opblomstret, og i dag bidrager tusindvis af bioteknologiske virksomheder verden over med revolutionerende opfindelser inden for særligt medicin, landbrug og øvrige industrier, som alle gør brug af levende organismer.

I denne artikel kan du blive klogere på, hvad biotech helt præcist er, og hvilke produkter og revolutionerende anvendelser bioteknologi muliggør. Få også det fulde overblik over de største og førende danske virksomheder og danske startups inden for biotek.

Hvad er bioteknologi?

Bioteknologi er et bredt område inden for biologi, der beskæftiger sig med levende organismer og systemer til at udvikle og skabe produkter. Ordet bioteknologi er en sammensætning af de græske ord “bios”, der betyder liv, og “technikós” (at have tekniske færdigheder).

Der findes mange forskellige definitioner af, hvad biotech er. FNs Biodiversitetskonvention definerer det som “enhver teknologisk anvendelse, der anvender biologiske systemer, levende organismer eller afledninger heraf til at fremstille eller ændre produkter eller processer til specifikke formål”.

En lidt mere udførlig definition finder man hos OECD. Her defineres biotech som ”anvendelse af videnskab og teknologi på levende organismer samt dele, produkter og modeller heraf med henblik på at ændre levende eller ikke-levende materialer til produktion af viden, varer og tjenesteydelser.” Kort sagt bruges der altså organismer til at skabe produkter.

Inden for bioteknologi kan produktion anvende både organismer som bakterier eller gær og naturligt forekommende organismer såsom enzymer til at skabe nye produkter, som især kan bruges inden for farmaci, medicin, landbrug og miljø. Målet med at bruge bioteknologi er at gavne menneskeheden ved eksempelvis at udvikle ny medicin såsom vacciner, resistente afgrøder og produkter såsom vaskemiddel. Biotek kan dog også bruges destruktivt til bioterrorisme.

Hvad bruges bioteknologi til?

Der er næsten ingen grænser for, hvad bioteknologi i dag bruges til. Fælles for langt de fleste anvendelser er, at bioteknologi anvendes til at forbedre menneskers levestandard og livskvalitet og i mange tilfælde også til at mindske menneskers skade på planeten.

Forskellige former for bioteknologi

Fordi bioteknologi er så bredt et felt, er de forskellige anvendelser er opdelt i farver. Hver farve beskriver de forskellige områder, der forskes og udvikles biotekprodukter indenfor. De tre primære områder er rød, grøn og hvid bioteknologi:

Rød bioteknologi (sundhed)

Den røde gren af bioteknologi beskæftiger sig med menneskers sundhed og medicin. Bioteknologi bruges med andre ord til at udvikle og fremstille nye farmaceutiske lægemidler, antistoffer og vacciner, som består af eller er blevet fremstillet af levende organismer. Rød bioteknologi omhandler ligeledes fremstilling af kunstige organer, genterapi, diagnosticering af nye sygdomme og udvikling af hormoner, stamceller og siRNA (small interfering RNA).

Grøn bioteknologi (landbrug)

Et andet stort område er bioteknologi anvendt på processer i landbruget i form af målrettet forbedring af afgrøder gennem genmodificering. Der er et stort potentiale i grøn bioteknologi, idet fremtidens bioteknologi formentlig kan bidrage til udvikling af mere miljøvenlige afgrøder, som kræver mindre eller slet ingen sprøjtning af skadelige pesticider, og som samtidig er resistente over for blandt andet bakterier, vira, svampe og parasitter. Dermed kan der udvikles mere miljørigtige afgrøder med et højere udbytte.

Grøn bioteknologi kan samtidig bidrage til udvikling af sundere afgrøder, der afhjælper vitaminmangel, ligesom afgrøder kan udvikles til at være fri for allergener og toksiner såsom skimmelsvampe.

Hvid bioteknologi (industri)

Hvid bioteknologi – også kaldet industriel bioteknologi – er det måske største område. Det beskæftiger sig med fabrikation, det vil sige industrielle fremstillingsprocesser.

Hvid bioteknologi bruges blandt andet i kemikalier, vaskemidler, medicinalvarer, kosmetik, pulp og papir, tekstiler, garvning af skind, fødevarer og bioenergi i form af biobrændsel og biogas.

Hvid bioteknologi er kendetegnet ved at være lettere nedbrydelig og mindre energikrævende, samtidig med at produktionen skaber mindre affald. Nogle produkter kan tilmed have bedre egenskaber end pendanterne, der er fremstillet med traditionelle kemiske processer.

Andre former for bioteknologi

Dertil findes også andre grene af bioteknologi – nærmere bestemt blå, brun, grå, gul, guld, lilla og mørk:

• Blå bioteknologi: Bioteknologi, der udnytter havets ressourcer til dyrkning eller opdræt af vandlevende organismer, kosmetik og sundhedsprodukter. Især alger dyrkes og bruges til produktion af biobrændstof lavet af algebiomasse.
• Brun bioteknologi: Bioteknologi i tørre områder og ørkener, for eksempel udvikling af forbedrede frø, som trives i ekstrem varme og tørre omgivelser. Brun bioteknologi omfatter også udvikling af teknologi til konservering af afgrøder efter høst i tørre områder og udvikling af krydsninger af husdyrhold, som giver højt udbytte i tørke.
• Grå bioteknologi: Bioteknologi inden for beskyttelse af miljøet og bevarelse af biodiversitet.
• Gul bioteknologi: Bioteknologi inden for fødevareproduktion, herunder øl, vin og ost gennem fermentering.
• Guld bioteknologi: Også kaldet bioinformatik, som er et tværfagligt område, der kombinerer biologi med it. Bioinformatik omhandler analyse af store mængder af biologiske data ved brug af softwareværktøjer. Det anvendes inden for proteinforskning, strukturel genomik- og funktionel genomikforskning.
• Lilla bioteknologi: Bioteknologi der beskæftiger sig med juridiske, etiske og filosofiske spørgsmål.
• Mørk bioteknologi: Området der beskæftiger sig med bioterrorisme og biologiske våben ved brug af mikroorganismer.

Danske virksomheder og startups inden for biotech

Bioteknologi er et område, hvor Danmark står rigtigt stærkt. I 2019 var Danmark kåret som det land i Europa, der var bedst til forskning og udvikling inden for biotech. Danmark var i 2019 samtidig et af de lande, der brugte flest penge på udvikling og forskning, ligesom Danmark er blandt de lande i hele verden, der gennemfører flest kliniske test per indbygger.

Danmark huser med andre ord rigtigt mange store biotechvirksomheder, som er verdensførende på flere områder.

De 50 største danske virksomheder inden for biotech

Herunder kan du se de 50 største danske virksomheder inden for biotech målt på omsætning:

20 danske startups inden for biotech

1. Cytoki Pharma
2. Stipe Therapeutics
3. CycBio
4. Cirqle Biomedical
5. Biograil
6. Octarine Bio
7. Cellugy
8. FluoGuide
9. Hafnium Labs
10. Twelve Bio
11. Pipee | bio
12. Cellari
13. Plantcarba Aps
14. NGeneR
15. River Stone Biotech
16. Dionox
17. Lophora
18. 2N Pharma
19. InProTher
20. Sanos Clinic

Bioteknologi har enorm betydning for samfundet og verdensøkonomien

Man tænker måske ikke altid over det, men utroligt mange områder af vores samfund ser i dag ud, som de gør, på grund af enorme teknologiske fremskridt inden for biotek.

Bioteknologi har gennem de sidste mange år skabt enormt mange nye muligheder for vores samfund ved at forbedre kvaliteten af alt fra sundhedsvæsenet og til landbruget og miljøet. I det store hele er biotech i så stor fremgang, at det globale marked for bioteknologi ventes at stige i værdi til hele 15,7 trillioner kroner i 2028. Det viser en rapport fra Grand View Research. OECD estimerer også, at bioteknologi kan bidrage med op til 2,7 procent af bruttonationalproduktet i OECD-lande i 2030 – og endnu mere i lande, der ikke er med i OECD.

Medicin

Inden for medicin har biotek reddet millioner af menneskeliv. Udviklingen af mere end 400 forskellige slags livsvigtig medicin ved brug af bioteknologi har gjort det muligt at behandle mange alvorlige sygdomme såsom Alzheimers sygdom, diabetes, multipel sklerose, HIV, AIDS, Ebola, leddegigt og hjertesygdomme.

I 2010’erne dukkede processen CRISPR-Cas9 op. Med CRISPR-Cas9 er det blevet langt hurtigere, billigere og nemmere at ændre i gener, fordi den gør det muligt at klippe og klistre i specifikke DNA-sekvenser. I teorien har CRISPR-teknologien potentiale til at kurere en lang række genetiske sygdomme, men teknologien er fortsat relativt ny. Teknologien er uden tvivl revolutionerende og vil i fremtiden muliggøre helt nye behandlinger.

Og så er der naturligvis udviklingen af vacciner. Så sent som under coronapandemien med udviklingen af DNA- og RNA-vacciner har millioner af mennesker undgået et potentielt dødeligt sygdomsforløb takket være lynhurtig udvikling af vacciner.

Bioteknologi har også åbnet dørene for helt nye måder at foretage genetiske test på, ligesom man kan testes for arvelige og medfødte genetiske sygdomme.

Kort sagt bidrager biotek til at behandle sygdomme, som tidligere ikke har været mulige at behandle, hvilket sparer samfundet for utroligt mange udgifter.

Landbrug

Inden for landbrug har bioteknologi enorm betydning, idet genmodificerede afgrøder, dyr og mikroorganismer kan muliggøre højere udbytte og særlige egenskaber såsom forbedret næringsindhold.

Brug af bioteknologi spiller derfor en afgørende rolle i forhold til at dække den stigende verdensbefolknings behov for nærende fødevarer. I 2050, hvor befolkningen ventes at nå op på 9 milliarder, er der nemlig behov for hele 70 procent mere mad end i dag.

Særligt i udviklingslande, hvor behovet for mere effektive afgrøder er størst, har genmodificerede fødevarer vist sig at være af helt afgørende betydning for at kunne brødføde den voksende befolkning.

Netop inden for landbruget har den førnævnte CRISPR-teknologi også en af sine primære anvendelser.

Industri

Industriel bioteknologi har også enorm betydning for samfundet. Det er endnu et område under stor udvikling, hvor der hele tiden udvikles nye måder at fremstille produkter på – og ikke mindst nye produkter, som vi slet ikke kunne forestille os for år tilbage.

Inden for industriel biotek er der også fokus på at nedbringe drivhusgasudledninger. Udvikling inden for området giver dermed ikke kun nye teknologiske anvendelser, men forsøger også at mindske aftrykket på miljøet i processen.

Kunstig intelligens sætter fart på udviklingen af biotech

Vi kender allerede kunstig intelligens som teknologien, som muliggør stemmestyrede assistenter og selvkørende biler. Men AI har også potentiale til at gøre forskningen og udviklingen af nye anvendelser inden for bioteknologi til en hurtigere og mere effektiv proces. For eksempel kan AI og maskinlæring langt hurtigere identificere og screene for nye lægemidler. AI kan også bruges til at gennemgå videnskabelige forskningsartikler og dermed spare tid og ressourcer.

Kunstig intelligens har gjort processen fra start til slut, hvor nye molekyler opdages, og til et præparat til sidst er på markedet, væsentlig kortere. Noget der før kunne tage alt mellem 5 og 10 år, kan nu gøres på helt ned til 2 til 3 år. Der er dermed også store økonomiske fordele i at anvende kunstig intelligens i forskningen og udviklingen af bioteknologiske løsninger. Og efterhånden som kunstig intelligens bliver bedre og bedre, opdages nye og endnu mere gavnlige muligheder også.

Læs også: Hvad er kunstig intelligens? Sådan ser fremtiden med AI ud

Bioteknologi bruges til biologiske våben

Alt er dog ikke fryd og gammen, når det kommer til biotech. Alene brugen af genmodificering rejser mange etiske spørgsmål. Og ligesom biotek har mange fantastiske anvendelser, bliver teknologien også brugt af folk med onde hensigter.

Mørk bioteknologi er navnet på den gren af biotek, der omhandler biologisk krigsførelse, bioterrorisme og biologiske våben. Hvor alle de andre farver inden for bioteknologi beskriver de gode anvendelser, dækker mørk bioteknologi over de negative anvendelser.

Inden for bioterrorisme bruges biologiske stoffer såsom mikroorganismer, patogene bakterier og toksiner bevidst til at gøre skade på folk, dyr, natur og/eller afgrøder.

Biologiske våben kan bruges som redskab til terrorangreb. De biologiske stoffer er inddelt i kategorierne A, B og C alt efter hvor farlige de er.

Se også: Nyheder om biotech