EU-Kommissionen har idømt Google en bøde på 22 milliarder kroner for konkurrencebegrænsende adfærd. Det rejser en grundlæggende problemstilling: Kan bøder alene ændre adfærden hos techgiganter, eller er mere vidtgående strukturelle tiltag nødvendige?

Svaret peger mod det sidste, og det kan få vidtrækkende konsekvenser for både forbrugere, virksomheder og den teknologiske infrastruktur.

Se også: Hvilke tech-virksomheder er størst?

Google er ligeglade med EU’s milliardbøder

Ifølge EU’s afgørelse har Google favoriseret egne annonceløsninger på bekostning af konkurrenter, annoncører og udgivere. Kommissionen pålægger Google at bringe denne praksis til ophør og indføre tiltag, der mindsker interessekonflikter i sin adtech-forretning.

Samtidig understreger afgørelsen, at der kan følge yderligere sager – ikke kun mod Google, men også inden for felter som kunstig intelligens, kvanteteknologi og open source.

Eksperter vurderer dog, at bøden næppe vil ændre Googles adfærd. Siden 2017 har Google betalt over 11 mia. euro i bøder, mens annonceforretningen i samme periode har genereret tusindvis af milliarder. Med andre ord er sanktionerne blot en kalkuleret driftsomkostning for Google.

Se også: Google får verdens største bøde nogensinde

Et opgør med techgiganters monopol

Flere eksperter fremhæver, at en reel adfærdsændring først sker, når myndighederne griber til strukturelle indgreb, der kan ændre selve markedslogikken.

Google-bøden er mindre interessant i sin størrelse end i sit signal. Den peger mod et kommende opgør med monopollignende tilstande i tech-industrien, hvor tillid, fairness og gennemsigtighed i stigende grad bliver konkurrenceparametre.

Det er trods alt ikke alle, der kan klare en bøde på 22 milliarder kroner. Derfor skal den store EU-bøde udstedt til Google ikke kun ses som en kamp mod en enkelt virksomhed, men nærmere som en strategisk markering over for hele branchen.

Se også: Nyheder om international tech