Stemmeassistenter påvirker ikke børns måde at tale på
Forskere har undersøgt, om det kan påvirke børns måde at kommunikere med deres medmennesker på, når de hænger ud med stemmeassistenter som Alexa eller Siri. At chatte med en robot er nemlig blevet en del af mange familiers hverdag takket være for eksempel Apples Siri eller Amazons Alexa og særligt Google Assistant. I hvert fald i nogle lande, blandt andet USA. Digitale assistenter er stadig ikke helt så udbredt i for eksempel Danmark.
Påvirker digitale assistenter børns måde at tale på?
Nyere undersøgelser har vist, at børn er glade for at opdage, at de kan bede en stemmeassistent om at afspille deres yndlingssange eller ringe til bedstemor. Eller bare stille dem et spørgsmål om hvad som helst. Men påvirker det den måde, som børn kommunikerer med deres medmennesker på, når de pludselig har fundet en ny bedste ven i en digital stemmeassistent?
Se også: Hvilke digitale assistenter stoler du mest på?
Børn forstår konteksten
Sandsynligvis ikke, ifølge en ny undersøgelse ledet af University of Washington. Undersøgelsen viste, at børn er opmærksomme over for konteksten, når det gælder disse samtaler. Holdet fra University of Washington lærte 22 børn mellem 5 og 10 år at bruge ordet “bungo” for at bede en stemmeassistent om at tale hurtigere.
Børnene brugte gerne ordet, når stemmeassistenten talte langsomt. De fleste børn brugte efterfølgende ordet ‘bungo’ i samtaler med deres forældre, men mere som en kilde til leg eller en intern vittighed om at opføre sig som en robot. I forbindelse med undersøgelsen skulle børnene også tale med en forsker. Når en forsker talte langsomt til børnene, brugte børnene sjældent ordet ‘bungo’ og ofte ventede de tålmodigt på, at forskeren talte færdig, før de svarede.
Forskerne offentliggjorde deres resultater i juni på konferencen 2021 Interaction Design and Children. Målet var at undersøge, om børn opfanger samtalevaner fra deres daglige interaktioner med Alexa og andre stemmeassistenter og fører disse vaner med over til samtaler med mennesker.
Se også: Ægte sociale relationer går tabt i teknologien
“Viser virkelig sofistikeret social bevidsthed i adfærd”
Alexis Hiniker, der er assisterende professor ved University of Washington, har opmuntrende nyt.
“Børnene viste virkelig sofistikeret social bevidsthed i adfærd,” siger han og uddyber, at børnene forstod, at det i samtalen med en digital assistent var passende at bruge ordet bungo.
“Med forældrene så de det som en mulighed for at knytte bånd og lege. Med forskeren, som var en fremmed, tog de i stedet den socialt sikre vej ved at bruge den mere traditionelle samtalenorm om ikke at afbryde en person, der taler til dig.”
Efter den afsluttende test i laboratoriet ville forskerne vide, hvordan børnene ville benytte ordet “bungo” efterfølgende. De bad derfor forældrene om at prøve at sænke hastigheden på deres tale derhjemme i løbet af de næste 24 timer.
Af de 20 forældre, der prøvede dette hjemme, rapporterede 11, at børnene fortsatte med at bruge bungo. Disse forældre beskrev oplevelserne som legende, fornøjelige og “som en intern joke”.
“Der er en meget dyb forståelse hos børn om, at robotter ikke er mennesker, og de ønskede ikke, at den grænse blev udvisket,” forklarer Hiniker.
Se også: Nyheder om teknologi og mennesker