Cybersikkerhed: Hvordan tilpasser vi os til en ny generation af trusler?

Danskerne har rigtig mange online-kontaktflader og vores mange personfølsomme oplysninger er guf for hackere.

Cybersikkerhed: Hvordan tilpasser vi os til en ny generation af trusler?

Der findes stort set ikke en dansker, som ikke har internettet som en fast del af deres hverdag. Selvom digitaliseringen af vores liv på ingen måde er en ny udvikling, sker der alligevel hele tiden nye ting på området, og det kan være svært at følge med for selv garvede tech-entusiaster – for slet ikke at tale om almindelige brugere.

Men med den stigende trussel for cyberangreb indenfor de sidste par år er det vigtigere end nogensinde, at vi alle kender til de mange fælder, vi kan risikere at falde i, når vi færdes online.

Tænk over det: En typisk internetbruger har nok et par konti på Facebook, YouTube og måske også Instagram, TikTok, X eller andre sociale medier. Derudover er mange også på platforme såsom spillesider, streamingtjenester, webshops m.m. – og stort set alle har en konto på e-Boks, MitID og email-platforme som Gmail.

Med så mange kontaktflader (og så mange personfølsomme oplysninger opbevaret på servere rundt omkring) skal en hacker bare snige sig ind ét sted, før korthuset risikerer at vælte. Nedenfor får du fire gode råd til, hvordan du minimerer risikoen for at blive udsat for cyberangreb – så du igen kan færdes online med ro i maven.

Hold din software opdateret

Først og fremmest er det vigtigt, at du altid sørger for at opdatere apps og styresystemer, når du får mulighed for det. Ja, det er uden tvivl irriterende, at der hele tiden dukker nye opdateringer op, men det er faktisk bare for at hjælpe dig med at holde hackerne ude.

Udover småfejl retter udviklerne nemlig ofte også små (eller større) sikkerhedsbrister i deres produkter, når de sender en ny opdatering ud – og er du bare en eller to bagud, risikerer du, at en hurtig hacker benytter sig af hullet i dit forsvar til at bryde igennem og i værste fald stjæle dine informationer.

Koder: Dovenhed hævner sig

Udover gammel software er der også en anden barriere, som selv grønnere hackere har let ved at bryde igennem: koderne til dine konti. Selvom de fleste af os har fået ørerne tudet fulde af det stort set hele vores liv, vælger mange alligevel ikke blot at bruge simple, forudsigelige koder – men også at genbruge de samme to eller tre til samtlige konti.

Visse virksomheder og industrier i Danmark kan være mere udsatte end andre. Dette gør sig især gældende for digitale industrier, som tilgår og behandler personlig information såsom din adresse, dine kortoplysninger, m.m., og som derfor er særligt udsatte. I denne kategori finder vi industrier såsom underholdningsindustrien (i form af f.eks.

Netflix og Spotify) og sociale medier (såsom Facebook). Vi har også set specifikke eksempler på industrier, som har gjort deres bedste for at øge sikkerheden (både i det hele taget, og i forhold til adgangskoder), såsom LeoVegas Casino, som blandt andet har valgt at integrere MitID i forbindelse med oprettelse af konto, netop for at gøre spiloplevelsen mere sikker.

Hvadend en virksomhed har garderet sig med MitID integration, eller blot minder kunden om at lave en kode, der er svær at gætte, så kan det tydeligvis ikke betale sig at springe over, hvor gærdet er lavest.

Har du mulighed for det, anbefales du derfor altid at bruge multifaktorgodkendelse (enten gennem MitID eller gennem andre godkendelsesmetoder) – og har du svært ved at huske mange forskellige, komplicerede koder, findes der værktøjer, som gemmer dem alle sammen for dig på ét topsikkert sted.

Vær kritisk, før du klikker

Når du færdes på nettet, er det også vigtigt at have en vis sund skepsis. Svindlerne er efterhånden blevet dygtige til at forklæde f.eks. mails og falske hjemmesider som den ægte vare – og det er skidt kombineret med, at mange danskere scroller løs om aftenen lige inden sengetid, hvor de færreste jo som bekendt er særligt opmærksomme.

Inden du klikker på noget, skal du derfor kigge godt efter for små detaljer som et logo, der ser forkert ud, en mærkelig afsenderadresse, stavefejl eller underligt sprogbrug. Husk også, at det offentlige som regel ikke vil sende dig direkte links, du skal klikke på, hvis de mangler oplysninger om dig.

Værn om dit privatliv

Helt generelt går du aldrig galt i byen med at være påpasselig med, hvordan du deler dine data. Hold følsomme oplysninger for dig selv (medmindre du er sikker på, det rent faktisk er en offentlig instans eller en lignende autoritet, du kommunikerer med) og tag regelmæssige sikkerhedskopier af vigtige filer.

Det kan også være en god idé at investere i en VPN, som skjuler din IP-adresse og sikrer dig en privat forbindelse – især, hvis du ofte benytter offentligt wi-fi på f.eks. caféer eller biblioteker, da disse er hyppigt brugte smutveje af svindlere.