Finansloven 2022: Aftalerne på det digitale område

Se hvilke midler der er afsat på det digitale område i finansloven for 2022, som regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne har vedtaget.

Finansloven 2022: Aftalerne på det digitale område

Regeringen har indgået finanslovsaftale for 2022 med Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Kristendemokraterne.

Her dykker vi ned i de midler, der afsættes på det digitale område, hvor aftalepartierne ønsker at fastholde Danmarks førende position som et digitalt foregangsland.

Læs også: Hvad er software og it, og hvilken betydning har det for samfundet?

Samlet digitaliseringsstrategi kommer i 2022

Af finanslovsaftalen fremgår det, at regeringen vil præsentere en samlet digitaliseringsstrategi i 2022, der anviser yderligere initiativer og optegner de næste skridt for Danmarks fortsatte digitale udvikling. I strategien vil fokus være på digitale kompetencer i befolkningen, dataetik, datasikkerhed, tillid og transparens samt digital inklusion.

Nedenstående initiativer, som er aftalt på finansloven for 2022, vil alle indgå i den samlede digitaliseringsstrategi, som altså kommer senere i 2022.

Grønnere, mere digitalt erhvervsliv

Ifølge aftalepartierne investerer danske SMV’er mindre i teknologiske løsninger end store virksomheder og innoverer mindre end SMV’erne i vores nabolande. På finansloven for 2022 afsættes derfor 119,8 millioner kroner til den digitale omstilling af små og mellemstore virksomheder gennem puljen SMV:Digital. Der bliver blandt andet givet tilskud til indkøb af kompetenceforløb, sparring og netværk samt vejledning om regulering, konkurrencevilkår og datasikkerhed.

Derudover bliver der i perioden 2022 til 2025 afsat 54,7 millioner kroner til at standardisere virksomheders data omhandlende ESG (miljø, sociale forhold og god selskabsledelse) og til yderligere at udvikle Klimakompasset, som gør det nemmere for virksomheder at beregne deres klimaaftryk, fra Erhvervsstyrelsen. Målet med indsatsen er at lette virksomhedernes administrative byrder, lyder det i aftalen.

Øget brug af offentlige data og ny teknologi i den offentlige sektor

Aftalepartierne har også afsat midler til fire forskellige indsatser eller projekter, der blandt andet skal øge brugen af data i den offentlige sektor.

Der vil i perioden 2022 til 2025 blive brugt 54,2 millioner kroner på åbne offentlige data. Der bliver derfor udviklet en tjeneste, hvor eksempelvis forskere og virksomheder nemt kan få overblik og adgang til frit tilgængelige og offentlige data.

Den offentlige sektor skal i højere grad gøre brug af kunstig intelligens. Til det formål tilføres 142,8 millioner kroner i perioden 2022 til 2025 til en fond. Den skal støtte større projekter med konkrete digitale løsninger, der kan bidrage til at løse samfundsproblematikker. Der vil desuden være fokus på dataetik og borgernes datasikkerhed, lyder det. Ifølge aftalepartierne kan det eksempelvis være projekter inden for sundhed, klima, forsyning og administration.

Under coronapandemien har virksomheder måttet omstille sig til at arbejde helt eller delvist hjemmefra. Fra nærmest den ene dag til den anden blev videomøder et hyppigt anvendt arbejdsredskab. Derfor har aftalepartierne bevilget 9,5 millioner kroner i perioden 2022 til 2025 til at undersøge mulighederne for at tilbyde videomøder som supplement til fysiske møder i flere dele af den offentlige sektor. Det skal sikre et mere fleksibelt offentligt tilbud til borgerne, lyder det.

Derudover er der fundet 68,5 millioner kroner i perioden 2022 til 2025 til at få bedre data om vand som led i en samlet indsats for at understøtte en mere helhedsorienteret og datadrevet klimatilpasning og varsling af oversvømmelser.

Juridisk og etisk fundament i en digital virkelighed
I finansloven for 2022 er der også afsat midler til at forbedre det juridiske fundament og Danmarks arbejde med etisk brug af data. I perioden 2022 til 2025 er følgende projekter finansieret:

  • 28 millioner kroner til arbejdet med digitaliseringsklar lovgivning.
  • 19,2 millioner kroner til arbejdet med regulering, der fremmer brug af ny teknologi i erhvervslivet. Det dækker blandt andet over brug af sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier.
  • 16,8 millioner kroner til at styrke Datatilsynets opsøgende arbejde med at rådgive og vejlede myndigheder og virksomheder i sikker behandling af borgernes data.
  • 22,5 millioner kroner (inklusive eksisterende midler) afsættes til at fortsætte arbejdet i et uafhængigt sekretariat i Dataetisk Råd. Rådet kan komme med uafhængige anbefalinger til håndteringen af etiske spørgsmål og dilemmaer og understøtte en bred offentlig debat om dataetik i samfundet.

Stærk cyber- og informationssikkerhed

Det fremgår desuden af finansloven for 2022, at regeringen vil præsentere en national strategi for cyber- og informationssikkerhed, der skal fortsætte arbejdet med at sikre et højt cyber- og informationssikkerhedsniveau i Danmark.

SMVdanmark og Dansk Erhverv er skuffede over finansloven

Hos SMVdanmark, der er de små- og mellemstore virksomheders interesseorganisation, er man skuffede over indholdet af finansloven for 2022. Jakob Brandt, der er administrerende direktør i SMVdanmark, kritiserer finansloven for slet ikke at indeholde initiativer, der skal sikre flere hænder på arbejdsmarkedet her og nu:

”Der er intet om bedre rammer for at drive virksomhed, ingen tiltag for mindre bureaukrati, ingen indsats for at skaffe flere hænder og intet for at øge iværksætteriet. Det er en stor mangel ved finansloven,” siger Jakob Brandt, som også efterlyser mere fokus på de strukturelle ting, der påvirker dansk erhvervsliv.

Jakob Brandt så også helst, at finansloven for 2022 tog hånd om udfordringerne med mangel på faglærte. Han mener, at erhvervsuddannelserne mangler et løft. Alt er dog ikke skidt i den nye aftale. Han glæder sig nemlig over de afsatte midler til SMV:Digital, som er en meget populær pulje.

Brian Mikkelsen, adm. direkør i Dansk Erhverv, er ligeledes skuffet over finanslovaftalen, der mangler initiativer til at skaffe arbejdskraft. Han forklarer, at det er dansk erhvervslivs akutte og store problem.

“Det kommer til at koste os dyrt som samfund, hvis ikke vi snart får løst dette problem, og det ville være oplagt, at finansloven havde givet bud på løsninger.

Dansk Erhverv hæfter sig dog ved gode initiativer i finansloven for 2022, for eksempel en fornuftig udmøntning af digitaliseringsfonden, et nyt Kulturens Analyseinstitut og opretholdelse af servicefradraget.

Læs også: Nyheder om software og it-løsninger