FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) har i en ny rapport foretaget en livscyklusvurdering af en række forskellige elektricitetskilder. Der er nærmere bestemt undersøgt kul, naturgas, kernekraft, vandkraft, koncentreret solkraft (CSP), fotovoltaik [omdannelsen af lys til elektrisk energi via halvledere, red.] og vindkraft.

Læs også: Kan atomkraft løse klimaproblemerne? Måske

Kernekraft har det laveste CO₂-fodaftryk

Undersøgelsen falder ud til fordel for kernekraft, som ifølge UNECE udleder færre CO₂-ækvivalenter i løbet af sin livscyklus end nogen anden elektricitetskilde. CO₂-ækvivalent er en omregningsfaktor, der vægter de forskellige drivhusgasser som kuldioxid, metan og lattergas i forhold til, hvor meget de bidrager til drivhuseffekten.

Undersøgelsen viser, at atomkraft har det laveste CO₂-fodaftryk målt i gram kuldioxid-ækvivalenter per kilowatt-time (kWh) elektricitet af alle undersøgte teknologier.

Hvor kernekraft ifølge UNECE udleder 5,1-6,4 CO₂-ækvivalenter per kilowatt-time, udleder stenkul 912-1.095 gram CO₂-ækvivalenter per kilowatt-time, når man ikke inkluderer geologisk CO₂-lagring (CCS). Det er mere end 170 gange så meget som kernekraft.

Livscyklusvurderingen viser også, at vandkraft er det bedste alternativ til atomkraft, når det kommer til udledning af CO₂-ækvivalenter. Vandkraftanlæg med en kapacitet på 330 megawatt udleder mellem 6,1 og 11 CO₂-ækvivalenter, mens de større vandkraftanlæg ikke er nær så grønne som fotovoltaik, vindkraft og koncentreret solkraft.

Atomkraft har den laveste arealanvendelse

UNECE konkluderer ligeledes i rapporten, at kernekraft har den laveste arealanvendelse af alle elektricitetskilder. Her får atomkraft det laveste antal point (mellem 0,05 og 0,07). Antallet af point er et udtryk for, hvor meget elektricitetskilden påvirker landarealer. Her er påvirkningen fra atomkraftværk altså temmelig begrænset – især sammenlignet med koncentreret solkraft (CSP).

Lavt forbrug af mineraler og metaller

Til sidst klarer kernekraft sig også godt, når det kommer til brugen af metaller og mineraler. Kernekraft har en Sb-ækvivalent (et udtryk for knaphed af ressourcer i forhold til grundstoffet antimon) på mellem 0,33 og 0,45 gram.

Også her klarer de mindre vandkraftværker med en kapacitet på 360 megawatt sig bedre end atomkraft. Flere af de andre elektricitetskilder ligger på niveau med kernekraft, men fotovoltaik og vindenergi ligger begge højt.

Klimamål kan ikke nås uden kernekraft

Så sent som i august udgav UNECE en rapport, hvori atomkraftteknologien gennemgås. Her oplyser UNECE, at kernekraft er en del af løsningen på klimaproblemerne, og at det er den elektricitetskilde, der de sidste 50 år har bidraget til den næststørste reduktion af drivhusgasser – kun overgået af vandkraft.

Det lyder også fra UNECE, at ”verdens klimamålsætninger vil ikke blive opfyldt, hvis nukleare teknologier er udelukket.”

Kernekraft leverer i dag strøm til omkring 20 procent af elektriciteten i UNECE-området, som inkluderer Europa, Canada, USA og en række asiatiske lande. Globalt er det kun 10,1 procent af verdens samlede elektricitet, der produceres fra atomkraft.

Læs også: Nyheder om klima og grøn teknologi