Brintdrevne biler er en dårlig idé og en forfærdelig måde at løse klimakrisen på. Sådan lyder det fra Anthony Patt, der er professor og klimaforsker på afdelingen for miljøsystemvidenskab ved det schweiziske forbundsteknologiske institut, også kaldet ETH Zürich.

Brint er ikke en energikilde

Fossile brændstoffer, der anvendes til både opvarmning og transport, bør erstattes af vedvarende energi og ikke af brint, lyder det. Patts pointe er, at brint er en energibærer og ikke en energikilde og kan fremstilles på tre måder.

• Grå brint, som er den mest almindeligt producerede, udleder kuldioxid og metan. Det er ikke miljøvenligt.
• Blå brint fremstilles af naturgas, hvilket Patt kalder for dårlig løsning på lang sigt.
• Grøn brint producerer ikke direkte emissioner, men man har brug for elektricitet til at fremstille det.

Grøn brint fremstilles af vand ved hjælp af vedvarende energi til elektrolyse. Det genererer ingen direkte emissioner og er den eneste klimavenlige løsning af de tre brintmuligheder. Problemet med grøn brint er, at det i de fleste tilfælde ville være mere effektivt og billigere at anvende vedvarende energi direkte og kræve færre naturressourcer og mindre ny infrastruktur.

Langt lavere effektivitet

Patt forklarer, at den primære fordel ved brint-køretøjer er, at de tankes hurtigere op, end elbiler kan lades op. Dette betyder dog ikke længere meget, da elbilernes rækkevidde og opladningshastigheder er blevet forbedret.

Brint til biler og transport har derudover flere ulemper. Den samlede effektivitet – fra elektricitet til grøn brint, tilbage til elektricitet og tilbage til bilen – er den halve eller måske endda kun en tredjedel sammenlignet med biler, der kører direkte på elektricitet.

Det højere energiforbrug gør dem betydeligt dyrere sammenlignet med både elbiler og benzin- eller dieselbiler. Samtidig påpeger han, at der er ikke er samme infrastruktur til tankning af brint, mens den er ved at være veludbygget til elbiler.

Se også: Kan grøn teknologi redde miljøet?

Hype skabt af olie- og gasindustrien

Han bruger selv begrebet hype i forbindelse med brintsnakken. Hvor kommer den fra, spørger han retorisk. Hypen synes at komme fra virksomheders lobbyvirksomhed i den politiske proces. Den europæiske brintlobby bruger over 50 millioner euro om året og overgår miljø-ngo’er med en faktor fem i forhold til at mødes og levere færdigpakkede strategier til politiske beslutningstagere.

Overgangen til vedvarende energi truer med at gøre hele olie- og gasindustrien forældet. Ved at prioritere brint bremses overgangen, og brugen af de eksisterende aktiver vil blive forlænget. Hvis efterspørgslen efter brint vokser hurtigere end udbuddet af vedvarende energi til fremstilling af grøn brint, vil vi være tvunget til at fortsætte med at bruge grå eller blå brint, som er afhængige af naturgas.

“Brint er olie- og gasindustriens sidste og bedste chance for at overleve, og de spiller det politiske spil i overensstemmelse hermed. Hvis de vinder, vil miljøet og samfundet tabe,” lyder det kontant fra Patt.

Bakkes op af andre eksperter

Michael Liebreich er en anden førende globale analytikere inden for energisektoren og cleantech, som Patt bringer i spil til at understrege sin egen pointe. Liebreich har også forklaret, at oliesektoren lobbyer for brint, fordi den ønsker at forsinke elektrificeringen. Det kan du læse mere om her.

En gruppe fremtrædende britiske videnskabsmænd har også skrevet til deres regering og udtrykt bekymring over udviklingen af brint, understreger Patt. De forklarer, at grøn hydrogen kan være vigtig, men kun for produkter, der ikke kan elektrificeres. Du kan læse mere fra deres åbne brev til den engelske premierminister Boris Johnson her.

Teslas administrerende direktør, Elon Musk, går aldrig glip af en lejlighed til at kritisere brintbiler. Han har tidligere kaldet ideen om elbiler baseret  på brintbrændselsceller for “ekstremt fjollet” og forklarer, at det er meget svært at fremstille brint, lagre det og bruge det i en bil.

Se også: Nyheder klima og grøn teknologi