Mandag morgen præsenterede regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne finansloven for 2022. I alt afsættes der 1,3 milliarder kroner til målrettede grønne initiativer i perioden 2022 til og med 2025. Midlerne er fordelt som følger:

• 2022: 247,8 millioner kroner
• 2023: 397,3 millioner kroner
• 2024: 328,1 millioner kroner
• 2025: 335,7 millioner kroner

Herunder kan du se de grønne initiativer, der er på finansloven for 2022.

Læs også: Disse grønne teknologier skal løse klimaproblemerne

Udbygning af vedvarende energi

Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne er enige om, at elektrificering af samfundet og udbygning af vedvarende energi er helt centralt for at nå de ambitiøse klimamål i 2030 og fuld klimaneutralitet senest i 2050. De har derfor vedtaget en række initiativer for at udbygge kapaciteten af vedvarende energi i Danmark.

Læs også: Finansloven 2022: Aftalerne på det digitale område

Udbygger med yderligere 2 gigawatt havvind

Der er ifølge regeringen og aftalepartierne behov for øget udbygning af vedvarede energi, hvis Danmark skal nå målsætningen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.

Derfor er det besluttet, at der skal kunne opføres yderligere 2 GW (gigawatt) havvind frem mod 2030 uden at påvirke de offentlige finanser negativt over projektperioden. 2 gigawatt svarer til elforbruget i cirka 2 millioner danske husstande. Der afsættes lige knap 50 millioner kroner frem til 2025 til forberedelser til og tilrettelæggelse af en proces for politisk beslutning om placering inden sommer 2022.

I forvejen er der allerede besluttet at opføre 2 gigawatt havvind i forbindelse med energiø Bornholm og 1 gigawatt ved Hesselø.

Læs også: Ørsted tabte lodtrækning om kæmpe havvindmøllepark

Energiøen i Nordsøen

Som en del af klimaaftalen i 2020 skal der opføres verdens første energiø i Nordsøen. I den forbindelse har aftalepartierne, som en del af finansloven 2022, afsat i alt 48 millioner kroner i perioden 2022 til 2025 for at at sikre det nødvendige datagrundlag for hurtigere beslutninger om ny havvindskapacitet og til at understøtte den langsigtede planlægning og udrulning af storskala havvind.

Der afsættes også 7 millioner kroner om året i perioden 2022 til 2025 til etablering af et nyt offentligt privat partnerskab til at sikre en bæredygtig implementering af vedvarende energi. Der skal blandt andet udarbejdes bedre fugledata og etableres ny viden og teknologi omhandlende sameksistens mellem udbygning af vedvarende energi og natur- og miljøhensyn.

Læs også: Innovative løsninger kan gøre nye energiøer 20 mia. billigere

Bedre rammer for vedvarende energi på land og kystnært

Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne vil styrke rammerne for udbygningen af vind og sol på land. De har derfor besluttet, at regeringen som led et kommende energi- og forsyningsudspil i 1. halvår 2022 fremlægger et redskabskatalog, der kan styrke udbygningen af sol og vind på land i forhold til fremskrivningen.

Aftalepartierne er også enige om at afsætte midler til grøn myndighedsbetjening, herunder styrket sagsbehandling i Nævnenes Hus, Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Der afsættes henholdsvis 4 millioner, 11 millioner og 6 millioner kroner årligt til disse.

Fangst og lagring af CO₂

Der afsættes 4 millioner kroner i 2022, 272,5 millioner kroner i 2023, 223,3 millioner kroner i 2024 og 255,9 millioner kroner årligt i 2025-2032 (inkl. administration) til en pulje, der kan understøtte forhandlingerne om en samlet strategi for fangst og lagring af CO₂.

Puljen ventes at kunne reducere CO₂-udledningerne med 0,5 millioner tons i 2025 og 2030.

Klimabistand

Der er på finansloven 2022 også besluttet at afsætte 100 millioner kroner i 2022 til klimabistand ud over bistandsrammen på 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI).

Det er besluttet, da aftalepartierne ønsker, at Danmark skal tage lederskab for den grønne omstilling i verden.

CO2_e-afgift

I december 2020 besluttede regeringen, Venstre, Radikale, SF og Konservative, at der skal indføres en grøn skattereform, og at en ekspertgruppe skal udarbejde et forslag. Alle aftalepartierne i finansloven 2022 ønsker en ensartet CO2e-afgift, som skal være en hovedmotor til indfrielse af 70 procent-målsætningen.

Det skal ske ved at understøtte effekten af andre tiltag, blandt andet initiativer der sigter efter at udvikle og udbrede ny teknologi.

Regeringen vil primo 2022 indkalde til forhandlinger på baggrund af den første delrapport, som ekspertgruppen udfører.

Læs også: Nyheder om klima og grøn teknologi