Verdens befolkning vokser og vokser. Samtidig har vores brug af teknologier gennem afbrænding af fossile brændsler, opførsel af kæmpe fabrikker til masseproduktion, kraftværker, kæmpemæssige landbrug og brugen af køretøjer med brændstofmotorer siden den industrielle revolution ført til en massiv CO₂-udledning med global opvarmning og stigning af verdenshavenes vandstand til følge. De fossile brændstoffer forurener og skader ikke kun kloden – reserverne estimeres også at slippe op i løbet af sidste halvdel af det 21. århundrede.

Det stigende globale forbrug har resulteret i, at jordens reserver af grundvand, fossile brændsler, regnskov og mineraler har lidt stor skade. Øget befolkning, øget landbrug og øget urbanisering fører ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO til en årlig fældning af skov på størrelse på Island eller Sydkorea.

Det globale forbrug af klodens ressourcer vurderes at være mere end halvandet gange højere, end hvad kloden er i stand til at forsyne os med. Det er i sagens natur ikke holdbart.

Så hvordan får vi løst de alvorlige miljø- og klimaproblemer, som menneskers brug af teknologi gennem tiden har forårsaget? Løsningen er, paradoksalt nok, også teknologi – men naturligvis den grønne, bæredygtige og miljøvenlige af slagsen.

Definition på greentech: Hvad er greentech?

Greentech eller grøn teknologi – også kaldet miljøteknologi – dækker over det at bruge teknologiske løsninger til at begrænse menneskers aftryk på miljøet. Envirotech (environmental technology), som det også kaldes, dækker også over bæredygtige energiproduktionskilder såsom brugen af vindturbiner, fotovoltaik (anvendt i solcelleanlæg) og brændselsceller samt alternative energikilder til fossile brændstoffer.

Grøn teknologi muliggør bæredygtig udvikling

Grøn teknologi har fokus på, hvilke kort- og langsigtede effekter teknologiske løsninger har på miljøet. Målet med at anvende grøn teknologi er at fremme bæredygtig udvikling. Med andre ord stræber man efter at erstatte eksisterende ressourcer med andre ressourcer, som ikke er til skade for – eller endnu bedre gavner – miljøet og samtidig sikre menneskets fortsatte udvikling.

Miljøteknologi er et felt, der har eksisteret i nogle årtier. Virksomheder, regeringsledere og organisationer er i stigende grad begyndt at få øjnene op for miljøvenlige teknologier, efterhånden som der er kommet øget opmærksomhed på menneskers negative påvirkning på kloden. Både virksomheder og lande fremsætter derfor mål om at anvende miljøvenlige teknologier, så CO₂-belastningen mindskes eller helt elimineres.

Hvilke former for grøn teknologi findes der?

Greentech er en bred samlebetegnelse for mange grønne teknologier, der på forskellige måder bidrager til en mere bæredygtig udvikling med et mindre forbrug af uoprettelige ressourcer.

Oprensning og affaldshåndtering

Oprensning og affaldshåndtering dækker over typer af grønne teknologier, der kan rense vand for uønskede kemikalier og forureninger. Det kan også være bakterier, planter og apparater, der renser luften for forurening ved at omdanne CO₂ til ilt.

Det er også her, at man finder håndtering af forureninger i spildevand ved brug af kloaksystemer og miljøsansering. Det dækker over det at fjerne miljøfarlige stoffer på lovlig vis, så de kan nedbrydes miljørigtigt. Affaldshåndtering og genbrug, som i stigende grad sker i husstande og virksomheder verden over, kan også siges at være en form for greentech.

Bæredygtig eller grøn energi

En anden gren af grøn teknologi er bæredygtige eller grønne energikilder. Det er ifølge den tidligere FN-organisation Brundtland Commission en form for energi, der “møder nutidens behov uden at kompromittere fremtidige generationers evne til at møde deres egne behov.” Der er med andre ord tale om teknologier, som bruger mindre energi og færre af klodens ressourcer uden at udtømme selvsamme ressourcer. Bæredygtige energikilder er heller ikke miljøforurenende og involverer ofte genbrug.

Stigende grader af forureninger og øget koncentration af drivhusgasser i atmosfæren har ført til en intens søgen efter alternative og mere effektive bæredygtige energikilder.

Solkraft, vindkraft og brændselsceller

Eksempler på typer af bæredygtig energi er omdannelsen af sollys til elektricitet med solkraft eller fotovoltaik. Det er også vindkraftværker, som via vindmøller eller vindturbiner høster den kinetiske energi i vind. Også vandkraftværker kan generere energi fra strømmende og/eller faldende vand, hvilket historisk er foregået ved brug af vandmøller. På samme vis er bølgeenergi, tidevandsenergi og havtermisk kraft også typer af bæredygtige energikilder.

Brændselsceller, hvor typisk brint og ilt omsættes til termisk energi, er også en form for bæredygtig energi. Brændselsceller findes typisk i brintbiler, men brintbilen har ikke fået samme fodfæste på markedet som et bæredygtigt alternativ til diesel- og benzinmotorer i forhold til elbilen.

Grøn IT

Den globale internettrafik stiger markant år for år – både fordi flere får adgang til internet, og fordi vi bruger internettet til mere krævende opgaver. Der bliver derfor brugt enorme mængder af strøm på at drive det store internet – og det udleder CO₂: Faktisk sluger datacentre nu mere strøm end flybranchen.

Green computing eller grøn IT er en form for grøn energi, hvor man stræber efter at reducere brugen af skadelige materialer, at maksimere energieffektiviteten og genanvendeligheden af produkter i alt fra små produkter til store datacentre. På den måde forsøger man at minimere internettrafikkens negative aftryk på kloden.

Reducering af energiforbrug

Det at reducere sit energiforbrug kan også siges at være en form for bæredygtig eller grøn energi, idet det enten kan ske ved at gøre brug af mere energieffektive energikilder og/eller ved at reducere sit forbrug i første omgang – eksempelvis ved at køre mindre i bil. Flere lande indfører også CO₂-afgifter for at tilskynde befolkningen til at reducere deres energiforbrug eller skifte til mere bæredygtige former for energi.

Vedvarende energi

Vedvarende energi, også kaldet alternativ energi, kommer fra vedvarende ressourcer. Det er energikilder, som i teorien er mulige at udtømme, men i praksis er de uudtømmelige. Ressourcerne genopfyldes nemlig naturligt i et tempo, der gør dem egnede som langsigtede energikilder til at dække menneskers stigende energibehov.

Modsat fossile brændsler er vedvarende energikilder derfor CO₂-neutrale. Eksempler på kilder til vedvarende energi er sollys, vind, regn, tidevand, bølger og geotermisk varme.

De fleste, men ikke alle, former for vedvarende energi er også bæredygtig eller grøn energi. Det gælder dog ikke for biomasse, der som udgangspunkt ikke anses for at være bæredygtig energi.

Ambitiøse mål om at nedbringe drivhusgasser

Både nationalt og internationalt har man længe været opmærksom på menneskers overforbrug af klodens ressourcer og udledning af drivhusgasser.

Klimaneutralt EU i 2050

I 2020 skruede EU op for tidligere klimamål fra 2014 og vedtog, at man i 2030 skal reducere de samlede drivhusgasudledninger med 55 procent i forhold til 1990. Samtidig skal mindst 32 procent af det samlede energiforbrug komme fra vedvarende energikilder. Det endelige mål er, at EU skal være klimaneutralt i 2050.

Danmarks klimalov: 70 procent reduktion i 2030

I 2020 vedtog Folketinget en klimalov med et juridisk bindende mål om, at grøn omstilling og brug af blandt andet vind- og solkraft skal reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Danmark skal ifølge målet også være klimaneutralt – altså uafhængig af fossile brændsler – senest i 2050. Dermed bliver der i de kommende årtier investeret massivt i at indfri FNs verdensmål nummer 7 om, at alle skal have adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.

Parisaftalen

Med Parisaftalen forpligtede 196 lande sig til at begrænse udledningen af drivhusgasser. Den gennemsnitlige globale temperaturstigning skal dermed holdes under 2 grader i forhold til det såkaldte førindustrielle niveau.

Greentech vil skabe en bedre og sikrere fremtid

Den grønne omstilling til miljøvenlige teknologiske løsninger vil have betydning for alle og enhver i en eller anden grad. Klodens ressourcer er blevet (op)brugt på måder og i en grad, som ikke er holdbar i længden. Det vil derfor have enorme konsekvenser, hvis både industrialiserede lande og udviklingslande lykkes med at omstille til grønne teknologiske løsninger.

Greentech giver bedre sundhed og miljø

Den lokale forurening gennem vand og luft, som en stor del af verdens befolkning udsættes for, kan blive minimeret, hvilket kan føre til bedre folkesundhed og økosystemer. Men måske vigtigst af alt bremses den globale opvarmning. Og det er en nødvendighed, hvis økologiske forandringer og klimaforandringer på sigt ikke skal tvinge dele af verdenens befolkning til at bosætte sig andre steder.

Greentech sikrer bæredygtig vækst og velstand

Miljøteknologi har potentialet til at få vendt de negative konsekvenser, som menneskers levestil på jordkloden har haft på økosystemet. Forudsat at der rent faktisk kommer til at ske markante grønne omstillinger, vil det kunne ses tydeligt på miljøet.

Grøn teknologi vil sikre, at det de næste mange generationer som minimum kan opretholde samme levestandard. Samtidig kan en stor del af verdens befolkning i udviklingslandene øge deres levestandard uden at gøre skade på jordkloden.

Økonomi er også helt central del af greentech. Omdrejningspunktet for green tech er netop at kunne fortsætte økonomisk vækst uden at gøre skade på miljøet og jordklodens ressourcer. Der bliver allerede i dag foretaget mange investeringer i grøn teknologi, og før eller siden menes greentech at være den sektor, der driver økonomisk udvikling. Teknologierne vil derfor have en enorm indvirkning på nærmest alle forhold i vores hverdag. Det vil formentlig også betyde, at mange skal til at ændre visse vaner over tid.

Omstilling til grøn teknologi er dyr, men nødvendig

Flere af de grønne teknologier er også fortsat relativt umodne og uafprøvede teknologier. De løsninger, der allerede i dag fungerer, er ofte dyre at implementere og har også været dyre at udvikle. Det betyder, at omstillingen til grøn energi er en proces, der vil tage årtier.

Efterhånden som eksisterende energikilder såsom fossile brændsler udfases, vil mange arbejdspladser formentlig forsvinde. Til gengæld ventes de nye teknologier tilsvarende at skabe nye arbejdspladser.

Sammenfattende ventes grønne teknologiske løsninger altså at være fuldstændig centralt i forhold til at sikre en bedre fremtid for verdens befolkning med øget livskvalitet og sundhed, samtidig med at vi kommer til at passer bedre på miljøet og klodens ressourcer. Om de ambitiøse klimamål og den grønne omstilles kan realiseres, vil blot tiden vise.

Se også: Seneste nyt om klima og grøn teknologi