Future tech – sådan ser fremtidens teknologi ud

Teknologi har nemlig enorm indflydelse på mennesker og samfundet. Med teknologi er det muligt at gøre ting, som ikke var muligt for bare få årtier siden. Teknologi forbedrer ikke kun vores hverdag. Den kan også lave fuldstændig om på, hvordan vi gebærder os i hverdagen – og så er der naturligvis også et væld af uhyggelige fremtidsscenarier, som fremtidens teknologi kan føre med sig.

Fremtidens teknologi er derfor også et emne, der ofte bliver udforsket i film og computerspil såsom The Matrix, Iron Man, Total Recall, Blade Runner og Her bare for at nævne en håndfuld.

Selv om det kan virke lidt sci-fi-agtigt, går den teknologiske udvikling så ufatteligt stærkt, at vi begynder at kunne se antydningerne af nogle af de teknologiske bedrifter, der engang virkede så fjerne og urealistiske.

Men hvad er fremtidens teknologi helt præcist? Og hvilke teknologiske bedrifter kan vi forvente at se i løbet af de næste mange år? Bliv klogere på fremtidens teknologi og de teknologier, som førende virksomheder verden over udvikler i disse år.

Se også: Elcykler fra dansk elcykelmærke

Hvad er fremtidens teknologi?

Future tech – også kaldet future technology eller på dansk fremtidens teknologi – beskriver både ny teknologi og eksisterende teknologi, som vil blive anvendt i fremtiden.

De to former for teknologi i fremtiden er henholdsvis:

teknologi under udvikling eller fremspirende teknologi, som er både eksisterende eller ny teknologi, som har et stort og endnu uforløst potentiale
hypotetisk teknologi, som er teknologi, der endnu ikke eksisterer, men som måske kommer til at i fremtiden

Her fokuserer vi på den første form for fremtidig teknologi – de teknologier, der allerede i dag arbejdes på, men som endnu ikke har fået et gennembrud. Det er nemlig inden for denne kategori, at al teknologisk udvikling sker.

Fremtidens teknologi i historisk kontekst

Teknologi er bestemt ikke noget nyt – tværtimod. I teknologiens nyere historie er der flere store bevægelser. Den første industrielle revolution fra 1760 til cirka 1840 beskriver overgangen fra håndproduktion til nye metoder, der gør brug af maskiner ved brug af damp og vand.

Den anden industrielle revolution i perioden 1871 til 1914 beskriver nye fremstillings- og produktionsteknologier, som muliggjorde den elektriske telegraf, jernbanenetværk, gas- og vandforsyning og implementering af kloaksystemer.

Den digitale revolution, som begyndte i sidste halvdel af det 20. århundrede, er den tredje industrielle revolution, som vi i dag befinder os i. Den digitale revolution markerer begyndelsen på informationsalderen, som begyndte midt i det 20. århundrede, og skiftet mod en økonomi baseret på informationsteknologi. For eksempel blev computersystemer allemandseje.

Senest i rækken er den fjerde industrielle revolution, som også kaldes Industry 4.0. Begrebet blev første gang introduceret i 2011 og beskriver den igangværende automatisering af produktionsprocesser ved brug af maskiner, der kan kommunikere med hinanden (M2M) og IoT-enheder, der kan gøre produktionen smartere gennem øget automatisering, kommunikation og overvågning med sensorer.

I historisk sammenhæng placerer teknologier under udvikling sig, ikke overraskende, som teknologiske løsninger, der endnu ikke har fået sit gennembrud i løbet af de hidtidige teknologiske bevægelser. Til forskel fra hypotetisk teknologi er teknologi under udvikling allerede udviklet og konceptualiseret i en eller anden grad. Teknologierne er altså ikke fremmede og ukendte, men mangler at blive videreudviklet og anvendt i praksis, før de for alvor er realiseret.

Eksempler på fremtidens teknologi

Nogle af de teknologier, som ventes at få størst betydning for mennesker, virksomheder og samfundet generelt, er blandt andet følgende:

3D-print

3D-print har været muligt i mange årtier, men særligt siden 2010’erne har teknologien været under hastig udvikling. Internetopkoblede 3D-modeller vil gøre det muligt at producere et produkt øjeblikkeligt og vil ændre måden, hvorpå virksomheder skaffer og skaber materialer og komponenter, som de mangler.

5G-teknologi

5G-teknologi er her allerede, men vil blive forbedret markant over det næste årti. Det vil være en af grundstenene i smart citites, ægte selvkørende biler, hurtigere trådløst netværk på farten, augmented reality (AR) og virtual reality (VR). 5G bliver også centralt for smartere og mere effektive produktionsfaciliteter og landbrug i samspil med IoT-enheder.

Blockchain

Blockchain-teknologi – bedst kendt for at blive brugt i kyptovalutaen Bitcoin – er et distribueret system, som sikkert registrerer og bekræfter transaktioner mellem parter i et peer-to-peer-netværk. Blockchain-teknologi menes at have et stort uforløst potentiale, og mekanismen bag ventes at blive brugt i mange andre sammenhænge, der intet har med kryptovaluta at gøre.

Genterapi og stamcelleterapi

Genterapi er et felt inden for medicin, der har eksisteret siden 1990. Det handler om at behandle genetiske sygdomme ved at erstatte, ændre eller supplere et gen, der mangler eller ikke virker som normalt. Der udføres i disse år kliniske forsøg, hvor genetiske sygdomme forsøges behandlet. På sigt vil genterapi potentielt kunne behandle kræft.

Anden genteknologi vil også kunne skabe og ændre arter, bio-maskiner, skabe nye materialer, sundere og billigere mad og nye vacciner og medikamenter.

Stamcelleterapi har også til formål at behandle sygdomme, men ved at introducere stamceller i stedet for korrekte eller sunde gener i en patients krop.

Internet of Things (IoT)

Internet of Things (IoT eller tingenes internet) er under hastig udvikling. Milliarder af enheder vil blive internetopkoblet i de kommende år, og IoT-produkter ventes at gøre hele byer smartere, mere automatiseret og nemmere at fjernstyre. Særligt sammen med kunstig intelligens og 5G-teknologi vil mulighederne med smart-produkter være nærmest uendelige. Det, vi kender i dag, er kun den spæde start. Til gengæld øges risikoen også for, at it-kriminelle kan udnytte usikkerheder i de mange IoT-enheder.

Kunstig intelligens og maskinlæring

Kunstig intelligens er allerede her, der og alle vegne. Men vi har kun set begyndelsen. Kunstig intelligens er på én og samme tid både en teknologi under udvikling og en hypotetisk teknologi. Den form for kunstig intelligens, der anvendes i dag, hedder blød kunstig intelligens eller weak AI, mens den hypotetiske form for AI er hård kunstig intelligens, også kaldet strong AI eller artificial general intelligence (AGI).

Kunstig intelligens er under massiv udvikling i disse år og vil give nye muligheder inden for nærmest alle sektorer. Særligt inden for sundhedssektoren ventes teknologien at få enorm betydning, da algoritmerne vil kunne opdage højrisikopatienter gennem CT-scanninger og elektrokardiogrammer (EKG’er) og gennem robotteknologi foretage bedre operationer, end mennesker kan.

Se også: Hvad er kunstig intelligens? Sådan ser fremtiden med AI ud

Kunstigt kød

Kunstigt kød er i hastig udvikling i disse år og bliver ikke kun billigere, men også bedre alternativer til traditionelt kød, som er en stor klimasynder. Med kunstigt kød forsøger man at producere et kødlignende produkt, der dyrkes i et sterilt miljø ud fra et dyrs muskelceller, hvor man isolerer stamcellerne. I et medium formerer stamcellerne sig og danner noget, der minder om et stykke kød. Der er dog stadig mange udfordringer ved processen, som skal håndteres i fremtiden.

Menneskelige forbedringer

Menneskelige forbedringer, også kaldet human enhancement eller blot HE, er en samlebetegnelse for en naturlig, kunstig eller teknologisk ændring af menneskekroppen med henblik på at forbedre enten fysiske eller mentale evner. Eksempler på menneskelige forbedringer er fertilitetsbehandling med ægdiagnostik, plastikkirurgi, tandregulering, doping, protese, exoskelet, pacemaker, organtransplantation og wearable elektronik såsom AR-brille, smartwatch og smart-tekstil.

Teknologier inden for menneskelige forbedringer, der i disse år er under stor udvikling, er blandt andet bioprint, genterapi, hardware i kroppen, hjerneimplantater og nanomedicin.

Nanoteknologi

Nanoteknologi har været diskuteret i mange årtier, men det er først siden årtusindeskiftet, at der for alvor er blevet forsket i og udviklet produkter ved brug af nanoteknologi. Det særlige ved nanoteknologi – ud over at det foregår på et atomisk, molekylært og supramolekylært niveau i størrelsesorden 0,1 til 100 nanometer – er, at det kan give kendte stoffer nye egenskaber. Nanoteknologi er stadig tilpas nyt til, at der i fremtiden vil blive udforsket helt nye anvendelser med stoffer, der opnår nye egenskaber.

Kvantedatabehandling

Kvantedatabehandling, også ofte kaldet quantum computing, har et enormt uforløst potentiale. De fungerer ved at lagre information som en kvantemekanisk tilstand i form af kvantebit i stedet for klassiske bit. Kvantecomputere kan udføre visse beregninger hundrede millioner gange hurtigere end traditionelle supercomputere, for eksempel til modellering af kemiske processer.

Kvantecomputere vil ikke erstatte normale computere, men være særlige værktøjer til at løse komplekse, datatunge udregninger ved brug af maskinlæring. I disse år investerer de største techgiganter massivt i kvantedatabehandling.

Robotter

Robotteknologi er et område under stor udvikling. Robotter er særligt brugbare inden for produktion, hvor de kan erstatte mennesker og udføre arbejdet bedre, hurtigere og billigere. Samtidig kan robotter arbejde i miljøer, der er farlige for mennesker. Nogle robotter kan også operere selvstændigt helt uden input fra mennesker. Robotter vil i fremtiden blive brugt til mange flere operationer og assistere mennesker i mange flere sammenhænge, og der arbejdes endda også på robotter i nanoskala.

Vacciner mod kræft

Cancervacciner er vacciner, der enten behandler eksisterende kræftsygdom (terapeutiske kræftvacciner) eller forhindrer udviklingen af cancer.

Der findes allerede enkelte vacciner såsom HPV-vaccinen, som kan forhindre nogle former for kræft, der forårsages af bestemte vira. De vacciner, der gives til kræftramte, virker ved at forsøge at få immunforsvaret til at angribe kræftcellerne i kroppen med en eller flere specifikke antigener.

Cancervacciner er under hastig udvikling, og der arbejdes blandt andet på kræftbehandling med virusvektorvacciner, cellevacciner, peptidvacciner og DNA- og RNA-vacciner.

Virtual reality (VR) og augmented reality (AR)

Virtual reality (VR) og augmented reality (AR) er to teknologier inden for extended reality (XR), der fortsat er relativt nye, og som ventes at blive udviklet markant i fremtiden.

VR er typisk en brille eller et headset med en skærm, der dækker brugerens synsfelt. Brugeren befinder sig typisk i en virtuel 3D-verden, hvor brugerens bevægelser registreres. Til sammenligning oplever brugere af AR-udstyr den virkelige verden, hvor der er føjet computergrafik og andre elementer ovenpå. Dette opleves gennem eksempelvis en skærm på en telefon eller tablet eller via briller, der projicerer AR-elementer i brugerens synsfelt. Der arbejdes også på kontaktlinser, der kan vise AR-billeder oven på brugerens syn.

AR og VR bruges i dag allerede til spil- og videooplevelser, inden for lægevidenskab, uddannelse og i mange virksomheder. Inden for arkæologi, arkitektur, handel og undervisning kan AR og VR bruges som nye redskaber. I fremtiden vil XR-løsninger som AR og VR blive tættere forbundet med kroppen, blive mindre og billigere, hvilket vil gøre dem anvendelige i langt flere sammenhænge.