Teknologi og mennesker er tæt forbundne og har en meget lang historie. Lige siden stenalderen har menneskenes forfædre brugt teknologi til at løse problemer, forbedre eksisterende løsninger eller opnå et særligt mål.

De første teknologiske løsninger var ild og stenværktøjer. År efter år har hvert eneste teknologiske skridt banet vejen for nye teknologiske fremskridt og opfindelser. Det har formet det samfund, som vi kender i dag, med avancerede computersystemer, sundhedsteknologi og infrastruktur.

Men hvad har teknologi og især internettet haft af betydning for samfundet og det enkelte menneske? Og hvordan udnytter moderne teknologiske løsninger menneskets hjerne til at påvirke vores adfærd? Bliv meget klogere på samspillet mellem teknologi og mennesker.

Teknologi påvirker vores samfund på godt og ondt

Teknologi har, ud fra en sociologisk synsvinkel, haft og vil fortsætte med at have en stadig større indflydelse på samfundet, herunder måden vi tilgår viden, lærer og arbejder på, vores kultur, rejser, sprog, mobilitet og uddannelse – i bund og grund menneskets adfærd.

Det er ikke kun teknologi, der former samfundet. Vi mennesker påvirker også selv den teknologi, der udvikles. Der sker altså en gensidig påvirkning mellem teknologi og samfund.

Vi er blevet afhængige af teknologi

I dag kan vi nærmest ikke foretage os noget, uden teknologi på den ene eller anden måde spiller en rolle. På mange måder har teknologi bidraget til en positiv udvikling af mennesket. Der er for eksempel snart ikke en app, som ikke kan løse et problem. Det er blevet meget nemmere at udføre en ellers kompleks opgave, fordi en computer eller telefon altid er til rådighed.

Men samtidig er vi også blevet afhængige af de mange teknologiske løsninger i vores dagligdag. Det har i nogle henseender tilmed gjort os mere dovne eller måske har ført til, at vi ikke længere kan fungere ordentligt uden disse. Den komfort og de fordele, der kommer med ny teknologi, er altså ikke helt uden omkostninger.

Teknologi påvirker vores privatliv

Med mere teknologi kommer også mindre privatliv. Techgiganters enorme vækst de seneste år har forårsaget, at de ved meget mere om os og vores færden end tidligere. Googles søgemaskine og Android-styresystemet er for eksempel ikke designet til at være slutproduktet. De er i stedet redskaber til at nå ud til produktet – brugerne – som Google sælger annoncer til. Men det bemærker vi ikke, fordi tjenesterne samtidig beriger os med en række smarte teknologiske løsninger.

Med en øget udbredelse af teknologi som IoT-produkter (der også er styret af de store teknologigiganter) både i hjemmet og på farten kombineret med kunstig intelligens (AI) og maskinlæring (ML) vil endnu mere af vores privatliv være åben for de store techaktører.

Rob Reich, som er professor i statskundskab ved Standford University, er bekymret over teknologiens indvirkning på borgeres privatliv. I rapporten The Future of Well-Being in a Tech-Saturated World fra 2018 har den uafhængige tænketank Pew Research Center bedt eksperter om at kommentere på, hvordan ændringer i det digitale liv vil påvirke menneskers fysiske og mentale velbefindende i fremtiden:

– De massive og ubestridelige fordele ved det digitale liv – adgang til viden og kultur – er for det meste blevet realiseret. Skaderne er først blevet synlige i løbet af de seneste par år, og tendensen går konsekvent i en negativ retning. Jeg er især bekymret over virksomhederne og regeringernes magt til at overvåge brugerne (med deraf følgende tab af privatlivets fred og sikkerhed), over den forringede offentlige sfære og dens nye virksomhedsejere, der ikke bekymrer sig meget om at opretholde en demokratisk forvaltning, siger Rob Reich.

Teknologi og sociale apps kaprer din hjerne

Teknologi – særligt sociale medier og digitale tjenester – anvender mekanismer inden for neurologi, hvor løsningerne bevidst designes til at udnytte hjernens evne til at frigive dopamin. Det skaber et afhængighedsbehov, som er utroligt værdifuldt for virksomhederne bag teknologierne.

Hvad er dopamin og belønningssystemet?

Evolutionen har udviklet en mekanisme, så menneskets hjerne belønnes med signalstoffet dopamin, når vi opnår et særligt mål, oplever noget rart eller alene hvis vi forventer en belønning eller glæde ved at foretage en bestemt handling. Handlinger, der kan frigive dopamin i hjernen, er eksempelvis sex, træning, et godt måltid, velbehag, positive sociale stimuli. Og naturligvis også din smartphone og især computerspil.

De steder af hjernen, der frigiver dopamin, vil skabe en stærkere forbindelse mellem de forskellige stimuli, der frigiver dopamin, og den gode følelse, man oplever, når dopaminen frigives. Denne forbindelse mellem stimuli og belønning forstærkes, hver gang hjernen reagerer på stimuli, ved at frigive dopamin. Denne mekanisme kaldes også for langtidspotentiering (LTP).

Ved frigivelse af dopamin vil hjernen altså forstærke og motivere til at gentage den handling, der frigav dopamin.

Brugere ender i en tvangssløjfe

Den mekanisme, som techvirksomheder og spiludviklere udnytter i teknologi, kaldes en tvangssløjfe – eller et compulsion loop. Begrebet dækker over, at mennesker tilvænner sig en række handlinger, som man gentager for at kunne fortsætte en bestemt aktivitet. Aktiviteten er som regel designet med henblik på at frigive dopamin i brugerens hjerne. Sociale medier som Facebook, Instagram, Tiktok og Snapchat samt mange computerspil er særligt berygtede for at udnytte mekanismen.

Tvangssløjfen består af tre trin: Først er der forventningen om at få en belønning. Det er den fase, hvor selve dopaminen skabes i hjernen. Dernæst er der selve handlingen, der skal udføres for at få belønningen. Til sidst opnår personen belønningen, hvor dopaminen frigives, og brugeren derved føler velbehag.

Træk for at opdatere

En simpel funktion såsom ”træk for at opdatere”, som debuterede i Twitter i 2010, er et eksempel på en tvangssløjfe. Den er designet til kun nogle gange at opdatere brugeren med nye, spændende opslag fra nær og fjern.

Uforudsigeligheden i forhold til, hvilket indhold brugeren præsenteres, når man trækker for at opdatere i apps Facebook, Instagram, Twitter og TikTok, er en af mange mekanismer, der kan stimulere brugeren til at bruge appen oftere. I dag kan skaberen af ’pull to refresh’-funktionen ikke længere stå inde for den:

– Smartphones er brugbare værktøjer, men de er vanedannende. Træk for at opdatere er vanedannende. Twitter er vanedannende. De er ikke gode ting, siger Loren Brichter, som står bag funktionen, til The Guardian.

Uendelig rulning

En anden teknologisk funktion, som techvirksomheder også har udnyttet til at skabe en tvangssløjfe, er uendelig rulning eller infinite scroll. Du tænker måske slet ikke over det, men stort set alle apps og rigtigt mange hjemmesider er i dag designet til at blive ved med automatisk at indlæse nyt indhold, hver gang du når til bunden af siden.

Samme koncept ses, når streamingtjenester fortsætter med at afspille næste afsnit eller en relateret video. Eller når Snapchat lokker brugere til dagligt at holde kontakten med bekendte for at opretholde den såkaldte ’snapstreak’ – et udtryk for antallet af dage i træk, som to personer har sendt stories til hinanden. Og det er helt bevidst.

Et studie (Wansink, Painter & North, 2005) har tidligere vist, at personer kan snydes til at spise mere af en skål med suppe, hvis de spiser af en selvopfyldelig skål. Forsøgspersonerne med en selvopfyldelig skål spiste 73 procent mere suppe end dem, der spiste en af en normal skål. Samtidig bemærkede de ikke, at de havde spist mere. Samme mekanisme gælder for menneskets forbrug af apps og hjemmesider, som tilbyder et feed af uendelige mængder indhold.

Heller ikke skaberen af denne funktion, Aza Raskin, kan i dag stå inde for den, efter den har fået negative konsekvenser:

– Uendelig rulning er evnen til at blive ved med at scrolle og aldrig at give din hjerne en chance for at indhente dine impulser. Hvad jeg troede var en god brugeroplevelse (…) spildte bogstaveligt talt i virkeligheden hundreder af millioner mennesketimer, siger designeren af scrollfunktionen, Aza Raskin, til PopSci.

Techvirksomheder skaber bevidst afhængighed

Aza Raskin går så langt som at sammenligne de vanedannende funktioner med, at ”det er som om, at virksomhederne bag de sociale medier tager adfærdsbaseret kokain og drysser det ud over hele din brugerflade”. Men sammenligningen er ikke helt ved siden af. Daniel Kruger, der er ekspert i menneskelig adfærd ved University of Michigan, er nemlig på linje med Raskin:

– Disse metoder er så effektive, at de kan aktivere mekanismer lig med kokain i hjernen, skabe psykologisk trang og endda fremkalde ”fantomopkald og -notifikationer”, hvor brugerne fornemmer en smartphone, selv om den ikke er der i virkeligheden, siger han.

Blandt forskere og eksperter på området er der bred enighed om, at hjernens mekanismer bliver ’misbrugt’ af teknologivirksomhederne. Produkterne kan ganske vist være gode på nogle punkter. For at tjene mest muligt er de dog designet til at være så vanedannende som muligt.

– Den (techindustrien, red.) forårsager bevidst denne afhængighed med vilje for at tjene penge. Teknologivirksomhederne forstår, hvad der forårsager stigninger af dopamin i hjernen. De udstyrer også deres produkter med “kapringsteknikker”, der lokker os ind og skaber ”tvangssløjfer”, siger David Brooks, der er klummeskribent på avisen New York Times.

I de senere år er flere skabere af teknologiske løsninger også gået til bekendelse. Facebooks oprindelige direktør og første investor, Sean Parker, har indrømmet, at det sociale medie bevidst ønskede at gøre brugere afhængige ved at ”udnytte en sårbarhed i menneskelig psykologi”. Den tidligere vicedirektør i Facebook, Chamath Palihapitiya, meldte også i 2017 ud, at ”de kortsigtede, dopamin-drevne feedback-loops, som vi (Facebook, red.) har skabt, ødelægger måden, som samfundet fungerer på: ingen civil diskurs, intet samarbejde, misinformation, usandheder.”

Smartphone og sociale medier har negative følger

Teknologi har ligeledes enorm betydning for menneskets psykologi og relationer med andre mennesker.

En af de førende forskere inden for teknologis betydning for mennesker og deres kommunikation med andre er Sherry Turkle. Hun er professor i videnskabssociologi, klinisk psykolog og ph.d. i personlighedspsykologi og sociologi. Hun har skrevet talrige bøger om menneskers forhold til teknologi, især computere, og hvordan det påvirker menneskers kommunikation.

Teknologi bruges til at flygte fra virkeligheden

Ifølge Sherry Turkle ændrer teknologi ikke kun, hvad vi gør, men også hvem vi er. I bogen Alone Together fra 2011 beskriver hun ud fra sin forskning, hvordan teknologi ikke bare har ændret vores kommunikation, men at folk ligefrem bruger teknologi som et middel til at flygte fra virkeligheden og følelser. Og det hæmmer dannelsen af ægte relationer, lyder det.

Ægte sociale interaktioner går tabt

Turkles bekymring går særligt på, at den teknologiske udvikling har styrket en følelse af fremmedgørelse mellem folk. Derfor foretrækkes sociale netværk i stigende grad frem for ægte og meningsfulde samtaler. For eksempel peger hun på, at de organiske, sociale interaktioner mennesker imellem i stigende grad bliver erstattet af påstået meningsfulde udvekslinger med både ’almindelige’ robotter og stemmestyrede assistenter såsom Siri, Alexa og Google Home.

Turkle peger blandt andet også på, at unge mennesker, der er vokset op med telefoner, som følge af den teknologiske udvikling helt automatisk har tilegnet sig en ny evne: De kan holde øjenkontakt med mennesker, samtidig med at de kan skrive beskeder på deres telefoner.

– Vi forventer mere af teknologi og mindre af hinanden og virker til i stigende grad at blive tiltrukket af teknologier, der giver illusionen af samvær uden de krav, som et forhold stiller, har Sherry Turkle tidligere skrevet i en klumme. Hun tilføjer:

– Apparater, der altid er tændt eller altid er på os, giver os tre stærke fantasier: at vi altid vil blive hørt, at vi kan lægge vores opmærksomhed hvor som helst vi ønsker, og at vi aldrig behøver at være alene, tilføjer hun.

Sociale medier og social interaktion

I Alone Together argumenterer Sherry Turkle også for, at sociale medier har ændret måden, hvorpå særligt unge mennesker kommer i kontakt med hinanden på. Unge mennesker danner i stigende grad overfladiske venskaber, fordi de ofte er distraherede af deres smartphones og dermed ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på hinanden i mellemmenneskelige situationer.

Sherry Turkle er ikke ene om sine synspunkter. Den amerikanske professor og psykolog Jean Twenge, som forsker i generationelle forskelle, har i bogen iGen fra 2017 præsenteret en lang række alarmerende resultater om teknologiens påvirkning på generation Z, som hun har omdøbt iGen – det vil sige dem, der er født mellem 1995 og 2012.

Smartphonens indtog har blandt andet betydet, at unge er mindre tilbøjelige til at være sammen med deres venner. Og når de så er sammen, foregår det enten sammen via smartphonen eller fra hvert sit hjem via smartphonen. De unge er også mindre tilbøjelige til at gå på date og arbejde. Twenge konkluderer, at unge er mere tilbøjelige til at være ulykkelige, når de bruger mere tid foran skærmen end gennemsnittet. Blandt ottendeklasseselever er der samtidig 27 procent større risiko for at få en depression blandt storforbrugerne af sociale medier.

– Fremgangen for både smartphonen og de sociale medier har forårsaget et jordskælv af en størrelsesorden, som vi ikke har set i meget lang tid – hvis nogensinde. Der er overbevisende beviser for, at de enheder, som vi har puttet i hænderne på de unge, har omfattende indvirkning på deres liv – og at det gør dem alvorligt ulykkelige, siger Jean Twenge i en artikel i The Atlantic, der er baseret på sin bog.

Kritik af Turkle

Fagfællen Sarah Rose Cavanagh, som er ph.d. i psykologi, er dog ikke enig i Jean Twenges resultater. Hun kritiserer blandt andet Twenge for ikke at inkludere de studier, der tyder på, at ekstrem brug af smartphones og sociale medier ikke forbundet med depression og ensomhed. Twenge forsvarede sig dog med, at hun havde inkluderet studier, der talte i begge retninger. I sit forsvar refererede Twenge også til et nyt metastudie. I dette fandt man en gennemsnitlig negativ sammenhæng mellem unges skærmtid og deres velbefindende.

Både Sherry Turkle og Jean Twenge har flere gange pointeret, at de begge ikke er imod teknologi. Turkle har udtalt, at hun “ikke er imod teknologi – jeg er fortaler for samtale”. Også Twenge har udtalt, at ”smartphone- eller internetbrug i op til en time eller to om dagen ikke er forbundet med problemer med psykisk helbred eller ulykkelighed. Det er to timer om dagen eller mere, der er problemet”.

Se også: Nyheder om mennesket og teknologi